BLIV MEDLEM I DAG - SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET
 
BLIV MEDLEM I DAG
SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET

SPAR PÅ LIVERPOOL FODBOLDSKOLE

 

Jarell Quansah scorer sit første Premier League-mål mod Aston Villa
 
Foto: Getty Images ©

BUSKELYSEN: ASTON VILLA 3 - LFC 3


Jürgen Klopps sidste udekamp som Liverpool-manager bød på en ordentlig omgang indianerfodbold med masser af mål og tempo - men knap så meget kontrol og kvalitet. Stærkt underholdende eller en smule bekymrende alt efter øjnene, der ser.



Jürgen Klopps næstsidste startopstilling i hans næstsidste kamp - og derudover allersidste udekamp med sin LFC-flok. Jeg fik en trist følelse i kroppen, da startelleveren blev offentliggjort, og det gør stadig ondt at tænke på, at det nu for alvor lakker mod enden.

Travelling Kop gjorde det sublimt og fremragende, smukt skrålende igennem på især strofen ‘he delivered what he said’, som man jo må sige, at han gjorde.

En kamp uden reel betydning for Liverpool endte 3-3. På den ene side: Fuck det. På den anden side: Foruroligende og stærkt bekymrende. På den tredje side: Sjovt og underholdende - især for den neutrale seer - masser af nerve og intensitet, en herlig kamp.

Det var ren ‘indianerfodbold’. Det bølgede frem og tilbage. Åbent opgør. Liverpool med intet andet end æren - og Klopp - at spille for, Villa med alt at spille for.

Lad os da lige dvæle ved hvor flot, det faktisk er af Aston Villa og Unai Emery, at de ser ud til at kvalificere sig til næste sæsons Champions League. Det er nærmest sensationelt. Det er en meget imponerende sæson de har haft, og selvom de ikke er i nærheden af Manchester City, Arsenal og Liverpool, så er det alligevel utrolig flot og imponerende at kunne holde Tottenham, Newcastle, Chelsea og Manchester United bag sig.

Selvom det hele endte uafgjort, så var Liverpool egentlig ganske gode i størstedelen af opgøret. Som mod Tottenham Hotspur sidste søndag virkede spillerne mere frigjorte og knap så låste, som det var tilfældet med kampene tilbage i april måned. Sådan skulle det dog også gerne være, da guldet jo var væk, og man ikke kunne hentes på tredjepladsen.

Når The Reds selv har bolden, ser det - for det meste - ganske godt ud. Vi er i hvert fald farlige og har fine ideer til, hvordan vi får bragt os selv i gunstige positioner. Det er også derfor, vi ender med det næsthøjeste antal sæsonmål i Jürgen Klopps regeringstid.

Der har ellers sæsonen igennem været masser af kritik rettet mod vores offensiv, indimellem bestemt også med rette, men det ændrer ikke på, at vi scorer mange mål og meget sjældent går fra en fodboldbane uden at have lavet nogen. Men det har så i dén grad også været nødvendigt, hvis man har skulle sikre sig point. Så er et enkelt mål ikke nok, for hold nu fast, hvor vi dog sejler rundt nede i den anden ende.

Det var jo helt vildt, at Aston Villa blot scorede en enkelt gang før pausen. Først leverede Diego Carlos den vel nok største afbrænder i sæsonen, og senere misbrugte Moussa Diaby, da Trent Alexander-Arnold sjuskede med en ellers simpel aflevering. Indskiftede Nicolo Zaniolo burde også have scoret i anden halvleg.

Til den nye sæson må der være i hvert fald ét klokkeklart mål: Vi er simpelthen nødt til at få flere clean sheets - og vi er i særklasse nødt til at forbedre os, når det kommer til at forsvare os mod boldholder i mand-mod-mand-duellerne og i selve duelspillet længere fremme på banen!

Det er alt alt for nemt at komme frem til chancer mod os. Ni sølle gange i 37 kampe er det lykkedes os at spille til nul. Alisson har stået for de syv og Kelleher for blot to af dem. Det er slet ikke nok - og heller ikke i orden. Til sammenligning - og hold nu fast - så har Jordan Pickford haft hele 13 clean sheet for Everton!

Og det er ikke fordi, vores målmænd ikke har leveret, hvad de skulle. Hele 109 redninger har vores to keepere præsteret tilsammen. Det er alt for mange. En af årsagerne skal nok findes i, at hvis man ser bort fra Alexis Mac Allister på sjettepladsen på listen over antal tacklinger i Premier League, så skal man helt ned på 85. pladsen for at finde næste Liverpool-spiller: Joe Gomez med blot 47 tacklinger. Wataru Endo har 45 af slagsen.

Tacklinger gør det selvfølgelig ikke alene, der er også andet i presspillet, der spiller ind, men jeg tillader mig alligevel at konkludere, at der her er et stort forbedringspotentiale at tage fat på for den nye manager. Noget der straks vil kunne bidrage til at gøre Liverpool endnu stærkere.

For når alt er sagt og skrevet, både om i går og om sæsonen som helhed, så er Liverpool stærke og har været stærke i denne sæson. Ellers ender man ikke med +80 point, som vi formentlig gør. Det synes jeg ikke, vi skal glemme, heller ikke selvom vi havde ønsket os en noget anden afslutning.

Jürgen Klopp sagde det meget godt efter opgøret i går aftes, at der samlet set med en tredjeplads har været en massiv forbedring fra sæsonen forinden - og det har han helt sikkert ret i. Vi var længe - og uventet - med i kampen om det engelske mesterskab, kom ganske langt i Europa og i FA Cup’en og vandt Liga Cup’en.

Jeg godkender bestemt sæsonen som helhed. En spritny midtbane har skulle køres ind, vi har skulle forholde os til et hav af skader i lange perioder, og der har været trukket store veksler på de få der har formået at holde sig nogenlunde skadesfri og dermed spillet masser af kampe.

En af dem er netop Alexis Mac Allister, der har spillet 32 af 37 PL-kampe, men derudover medvirket i 13 andre kampe. Det var tydeligt at se på ham i går, at han er træt. Det har det faktisk været i den seneste lille måneds tid, men han var også en af dem, der nærmest på egen hånd skulle bære holdet i februar og marts måned.

Han spillede en super uheldig rolle i går aftes og var en stor årsag til, at Villa både kunne reducere til 2-3 og udligne til 3-3. Ved første scoring var han virkelig sløj med sit forsøg på at vende med boldtab til følge - og ved det andet var han alt for nem at vende på og spille forbi oppe i banen. Jeg skyder ikke på ham, for som sagt har han trukket et stort læs, men det var ikke godt nok.

Hvis man skal skyde på nogen for, at Aston Villa fik point med fra kampen, så må det desværre være Jürgen Klopp. Lidt ligesom mod Tottenham var udskiftningerne med til at ødelægge det for Liverpool. Hele fire af dem på én gang med et kvarter tilbage og foran med to mål. Det burde jo normalt kunne gå an, men sådan er det bare ikke når vi taler om Liverpool. Det er så velkendt og utåleligt at se på, når vi formøbler sikre føringer!

At tage Wataru Endo og Harvey Elliott ud for at give plads til Ryan Gravenberch og Dominik Szoboszlai er ikke specielt holdbart, når man møder et mandskab, der har alt at spille for, og som ved, at de med en enkelt reducering så nemt som ingenting kan komme tilbage. Man vidste jo bare, at selv med en 3-1-føring, var det langt fra overstået. Måske var det mest en overraskelse, at Villa ikke også scorede til 4-3, da først de fik udlignet.

Igen, så hælder jeg mest til ‘fuck det’, men det er kun fordi, vi ikke kan nå noget som helst andet end æren, og at sæsonen dermed er overstået. Det faktum kan godt (bort)forklare, at vi igen smider en kamp væk på den her forkastelige måde. Derfor gik jeg også i seng, trækkende på smilebåndet, frem for at være rasende og irriteret.

Men en kamp med tonsvis af begåede frispark inde centralt, masser af dårlige pasninger, ikkefungerende pres og en Alisson i buret, der både fumlede og reddede os, opsummerede nok meget godt Liverpool anno 2024.

Vi leverede udmærket, men også på det jævne. Ingen spillere fremstod decideret outstanding, selvom jeg syntes at både Jarrell Quansah, Joe Gomez, Wataru Endo og Cody Gakpo spillede en god kamp. Jeg er stadig ikke sikker på, at Gakpo befinder sig på den rette position længst fremme på banen, men han har fundet en fin melodi herimod slutningen af sæsonen.

Jeg er virkelig virkelig spændt på fremtiden i Liverpool Football Club. Jeg tror det bliver noget helt andet i tiden efter Jürgen Klopps afgang. Jeg er bekymret, men jeg er bestemt også nysgerrig, både i forhold til en ny træner, i forhold til ledelsen med Michael Edwards, Richard Hughes og nu også med Julian Ward tilbage i folden.

Det virker som om at der arbejdes i kulisserne for at gøre LFC parate til en ny og spændende samt interessant fremtid. Store dele af et fundament, når det kommer til spillertruppen, er vel sådan set på plads, men der er også spørgsmålstegn til den, herunder Virgil van Dijk, Luis Díaz, Mohamed Salah og Darwin Nuñez.

Det er sgu nogle store navne der trækker overskrifter i forhold til deres fremtid og med undtagelse af Virgil som i min bog stadig er af altafgørende betydning for holdet, så er jeg ikke der, hvor jeg er stædigt fastlåst på de øvrige. Jeg kan godt se, at der for nogle af dem, skal ske noget, og at der i så fald skal kvalitetsafløsere til.

Det føles vildt mærkeligt at skrive om et eventuelt Salah-exit, men måske vi nærmer os, at også han - og dermed vi - kan se enden på det jeg vil kalde for en både vanvittig og sindssyg æra. Jeg ved det ikke.

Først og fremmest så ønsker jeg mig brændende en sejr i sæsonens allersidste kamp på søndag hjemme på Anfield mod Wolverhampton. Det gør jeg naturligvis med afsæt i at sende Jürgen godt ud af døren. Jeg kommer til at tudbrøle, det er jeg slet ikke i tvivl om.

Næsten ni års optur har han stået i spidsen for, men også ni år med masser af nedture undervejs og svært fordøjelige nederlag og nedture med tabte finaler. Han har dog været tro mod sig selv, sine koncepter og sin overbevisning, og han var alt det, som Liverpool havde brug for i 2015. Han har også været parat til at tænke nyt og til, over flere omgange, at genopbygge, og vi fans skylder ham alt.

Jeg håber inderligt på, at søndag bliver en god dag - på trods af at det også bliver en både trist og sørgelig dag.

KUNNE DU LIDE
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
SÅ KAN VI LAVE
MERE I FREMTIDEN!

SPAR PÅ LIVERPOOL FODBOLDSKOLE




Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..