BUSKELYSEN: BOURNEMOUTH (A)
Martin Busk er klar med sin Buskelyse efter Liverpools sejr over Bournemouth
-
-
-
Martin Busk
2. februar 2025, kl. 17:08
-
-
-
Martin Busk
2. februar 2025
Du sad ikke og ventede i torsdags vel? Du ved, efter PSV Eindhoven-kampen onsdag aften, hvor der ikke udkom noget fra min hånd. Det var ikke fordi at opgøret nede fra Philips Stadion alene blev vist på Viaplay, men fordi jeg lå syg og nok havde det mindst ligeså elendigt som Manchester United og Tottenham Hotspur-supportere har det i denne sæson. Så kan du nok godt regne ud hvor slemt det har stået til.
Om det så havde været en altafgørende kamp, der var hovedattraktionen på TV3+, så havde jeg tænkeligt ikke set den, fordi jeg bare sov og sov, når jeg ikke lige hostede og snottede. Jeg så den så torsdag formiddag ind og ud imellem febertågerne. Det virkede til at Arne Slots mandskab med et rent B-hold (med Andy Robertson og Cody Gakpo som undtagelserne), spillede flot med nede i det hollandske på trods af 3-2 nederlaget.
En samlet superflot førsteplads i Champions Leagues nye format efter syv sejre i otte kampe, bringer optimismen frem om noget stort, når det kommer til de store ører. Nu står vi så til en 1/8-finale henne i marts måned mod enten vinderen af PSG-Brest eller vinderen af Benfica-Monaco. Det er i min bog tre franske hold vi alle bør kunne slå, det samme gælder Benfica, men det jeg glæder mig mest over er at terminen først er 4/5. og 11/12. marts. Det havde altså ikke været sjovt at skulle have kilet to yderligere kampe ind her i midten af februar.
Nu har vi så søndag, og min influenza er heldigvis ved at være på vej væk fra kroppen igen. Jeg kan hænge lidt bedre sammen nu og derfor var jeg da også bedre i stand til at fokusere på gårsdagens kamp nede på det lille intime Vitality Stadium mod et godt spillende AFC Bournemouth-hold, hvis seneste nederlag lå helt tilbage til den 23. november sidste år, hvor de tabte på samme bane til Brighton. Det var jo derfor nok et af de opgør vi for alvor har frygtet mest.
The Cherries havde netop blæst Newcastle og Nottingham Forest af banen med samlet 9-1 i deres seneste to opgør, og man har jo uundgåeligt spekuleret på hvad i alverden det er for et årti man lever i med Kluivert der scorer mål på samlebånd, folk der lytter til Robbie Williams-sange og David Moyes der er manager for Everton. Det er en anden virkelighed.
Arne Slot går heldigvis ikke så meget op i hvad man skal eller kan frygte. Hver kamp er en ny kamp og han har evnen til at kunne nulstille sit hold til at gå ud med det rette fokus og sætte alle sejl ind på at hente yderligere point til samlingen.
I efteråret talte alle om at, når de første åbenbart ‘nemme’ kampe var overstået, så kom de svære fra slutningen af oktober og frem, altså dem mod Chelsea, Arsenal, Brighton, Leverkusen, Aston Villa, Real Madrid, Man City og Newcastle. De gik jo som bekendt meget godt. Nu er det så ‘de svære udebanekampe’ der er i fokus, som vi startede med mod Nottingham, så Brentford og senest i går AFC Bournemouth, hvorefter Everton, Man City og Aston Villa venter.
Én ting er altså helt sikkert; hvis ikke diverse eksperter snart begynder at få ret i at LFC vil tabe flere af disse kampe, som de har hævdet sæsonen igennem, at vil vil tabe, ja så ender det altså i et engelsk mesterskab. De andre hold skal i hvert fald snart til at skynde sig.
Når man ser tilbage på gårsdagens sejr på den engelske sydkyst, så må man også bare konkludere at dygtige Arne Slot har grebet ugen helt perfekt an.
Et fuldstændig friskt Liverpool-hold med kun en times tid i midtugen til hhv. Robbo og Gakpo, som de eneste stænger der ikke havde fået fuld hvile, gjorde en positiv og dermed også naturlig forskel i går.
Det er klart at når Alisson, Trent Alexander-Arnold, Ibrahima Konaté, Virgil van Dijk, Ryan Gravenberch, Alexis Mac Allister, Dominik Szoboszlai, Luis Díaz og Mohamed Salah senest var i aktion for en uge siden, og i et rimelig nemt opgør, hvor man ikke skulle overanstrenge sig og som endda var uden transporttid hjemme mod Ipswich - ja så måtte det være forventningen at både mindset og ben var parate til at yde det maksimale på sydkysten.
Det synes jeg vi så i størstedelen af opgøret. Men! Lad mig da også bare samtidig være ærlig; vi havde bestemt også det held der skulle til undervejs i kampen, der meget let kunne have været helt anderledes, hvis ikke stolperne havde stået i vejen for Semenyos eller Taverniers afslutninger ved hhv. 0-0 og 0-1. Dertil kan man så lægge et par andre pæne muligheder som Alisson tog sig pænt af eller Patrick Kluiverts store afbrænder på næsten tomt mål efter deres andet stolpeskud.
Et tophold er forfulgt af held. Eller også forfølger et tophold selve heldet. Det er jo formentlig en kombination. Men når alt kommer til alt, så er man tophold fordi man er dygtigere end sine modstandere og det må jeg konstatere at Liverpool har været i nu 17 ud af 23 kampe.
Blot fem gange har modstanderen været lige så dygtig, og så har Nottingham Forest været dygtigst i en af vores to kampe mod dem. Her preller det altså fuldstændig af på mig når folk himler op om at vi har dommertække, at deres egne favorithold bortdømmes og alt det andet bras der fyres af, når man forsøger på at finde årsagerne til hvorfor Liverpool er placeret på en rimelig suveræn førsteplads.
Jeg køber ind på at heldet var med os i går, men jeg køber mere ind på at vi var det bedste hold med den største effektivitet over alle 90 minutter. På sin vis var kampen ganske jævnbyrdig, og jeg havde bestemt heller ikke regnet med andet, men at hive en clean sheet og selv nette to gange mod så god og formstærk en modstander langt væk hjemmefra, det vidner også om den helt rette klasse og indstilling der er et tophold værdigt.
Allerede da Arne Slot i sommer kom til Liverpool var der en del der talte om hvor godt de hold han har stået i spidsen af, er blevet trænet. Ikke bare taktisk men også når det kommer til sundhedstilstanden i en spillertrup. Slots ‘Backroom Staff’ af specialister bærer altså frugt. Selvfølgelig hænger det lidt sammen med hvordan kampene taktisk gribes an, hvor meget (eller hvor lidt) energiudladning der kræves, men der er ingen tvivl om at skadesfrekvensen har fået et flot hop med Slot ved roret kontra tiden med Klopp ved roret.
Her skal vi formentlig se nærmere på Ruben Peeters, der fulgte med fra Feyenoord. Han er den ledende chefekspert på det fysiske område og var den primære mand bag tre succesfulde sæsoner i Holland, hvor den samlede spillertrup var til rådighed i mere end 90 procent af kampene.
Peeters er en specialist indenfor det der er kendt som periodisering, og han ved præcis hvor hårdt man kan presse hver enkelt spiller på forskellige tidspunkter i løbet af en sæson, uden at overbelaste deres krop. Historien går på fra tiden i Feyenoord, at Peeters hver morgen gav Arne Slot en omhyggelig briefing på hvor lang tid truppen skulle træne. Slot rettede fuldstændig ind på dette og ligesom et urværk, så blev det sådan at trænings-sessionen startede og sluttede som anbefalet af Peeters.
Det arbejde ser ud til at være overført til Kirkby. Nuvel, Liverpool har selvfølgelig været ramt af skader i denne sæson. Det er uundgåeligt. I går røg Trent nok ud i nogle uger, og sådan vil det være. Men se ellers på truppen i går. Joe Gomez var eneste mand der var skadet. Alle andre spillere i truppen var til rådighed. Sammenlign med de øvrige store hold, så ser man mindst 4-5 potentielle spillere fra startellevere, der er ude. Det har selvfølgelig en stor og vigtig betydning.
Vi er en del der har frygtet lidt for det her med at Slot spiller med mange af de samme spillere i hver kamp. Men man må bare sige at efter 23 kampe, ja faktisk efter alle sæsonens nu 36 officielle kampe, så er der ikke tegn på træthedsbrud eller lignende, hvilket handler om føromtalte dosering samt spillestil. Jeg tager hatten af for det arbejde, der fremstår som ret undervurderet.
Så få skader gør jo automatisk også ens bænk bedre og der vil som regel derfor også være en del at skyde med derudefra. Se bare i går, hvor Mac Allister selvklart skulle af banen efter sit gule kort. Her kom Curtis Jones, netop retur fra en skade, på banen og gjorde en forskel med et stærkt indhop, herunder med en assist til Mo Salahs flotte 2-0 scoring. Det samme var tilfældet da Trent måtte lade sig udskifte. Her er det jo ren klasse at man så kan sende Conor Bradley på banen med et fremragende og ihærdigt bidrag. Havde Tavernier udlignet, eller Kluivert på riposten, så havde vi nok set Diogo Jota med et indhop og sikkert endda med et 2-1 mål til følge. I stedet kunne vi sætte Wataru Endo ind til at krige kampen i hus. Det var en stærk bænk og en sådan skal man heller aldrig undervurdere.
Kan du mon klare et regnestykke eller er du sådan en der vil mene at det er alt for tidligt at spekulere? Altså at ‘sæsonen stadig er ung’ og alt det der gøgl. Jeg vover pelsen, og se så lige her:
Vi mangler 15 kampe nu. Vi har 56 point. Vi skal vel have 87 point for at sikre os mesterskabet, hvis jeg skal udøve simpel matematik (som jeg i øvrigt stinker til). Her regner jeg ind at Manchester City vinder samtlige deres 15 resterende kampe. Det vil sikre dem 86 point. Det er samtidig regnet ud fra at Arsenal (og til dels også Forest), så dropper mindst seks point fra nu af, hvilket jeg tænker er ret realistisk. Det vil ligeledes give dem 86 point. Det vil sige at Liverpool blot behøver 31 point i 15 kampe. De kan passende falde ud fra ni sejre (lad os bare sige i vores hjemmekampe mod Wolves, Newcastle, Southampton, Everton, West Ham, Tottenham og Crystal Palace samt de to away-kampe hos Leicester og Brighton, fire uafgjorte (lad os sige opgørene på Goodison, Villa Park og Craven Cottage samt hjemme mod Arsenal) og så to nederlag (lad os sige dem ude mod Man City og ude mod Chelsea).
Er det ikke realistisk? Det synes jeg altså det er. Jeg synes faktisk ikke det er så vovet længere og jeg synes godt vi efterhånden må begynde at tale om at vi skal have det her mesterskab i hus, nu hvor vi har mindst seks points forspring og en kamp i hånden med blot 15 runder tilbage. Jeg er absolut med på at både sol, måne og stjerner skal stå helt rigtigt, at skadesfrekvensen fortsat skal holdes nede, at heldet stadig forfølges eller forfølge os, at Mo Salah stadig skal score kasser osv., men jeg er altså pænt optimistisk efterhånden, samtidig med at jeg selvfølgelig stadig er super ydmyg overfor de øvrige holds kunnen.
De næste par kampe er udenfor Premier League, når den står på pokalfodbold i både den lille og store pokalturnering. Andet sæts semifinale skal spilles i Carabao Cup’en på torsdag aften, og hvor Tottenham Hotspur har en snæver føring med sig til Anfield. Jeg satser stærkt på at vi spiller os på Wembley, ligesom jeg også satser på at selv med en del reserver, så bør Plymouth ekspederes ud af FA Cup’en om en uges tid på Home Park i det sydvestlige England.
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!