BUSKELYSEN: CHELSEA (A)
Martin Busk er klar med sin analyse af Liverpools nederlag til Chelsea på Stamford Bridge
-
-
-
Martin Busk
5. oktober 2025, kl. 12:46
-
-
-
Martin Busk
5. oktober 2025
Danske fodboldeksperter når de er bedst: Første sætning efter at man stillede tilbage til studiet i Jenagade, var Brian Laudrup, der syntes at Arne Slot og hans fodboldhold nu skulle en tur hjem på træningsbanen for at forbedre det hele her i landskampsperioden.
Jamen jow tak da. Så, kære Arne, nu har du fandeme bare at få trænet godt og grundigt på hele konceptet sammen med Frederick Woodman, Joe Gomez, Curtis Jones og Federico Chiesa, samt dem fra akademiet, da det her jo altså ikke kan blive ved at fortsætte!
Det har været et okay bekendtskab indtil sidste lørdag. Men nu må vi altså få sat en stopper for det her show med de sene overtidsscoringer, for det holder jeg sgu ikke til i det lange løb, og det gælder i øvrigt både når vi selv gør det og når vores modstandere gør det. Det sker formentlig ikke ved at træne med nogen der ikke er hjemme i selvsamme periode, men noget skal der gøres ved det.
Vi skal snart til at sammensætte en god gang fodbold over 90 minutter. Nu har vi danset for længe om alle de risici der er ved ikke at kunne fastlåse og afgøre kampene rettidigt. For problemet er jo at der altid er en risiko forbundet, når det er lige så langt hen i et opgør. Det kan gå i begge veje, nogle gange på tilfældigheder, andre gange på kvalitet eller manglende kvalitet samt fejl.
Jeg har før hævdet at et af årsagerne til at Liverpool kunne afgøre kampene så sent, var den kvalitet der var i truppen, men hvad skal jeg så sige nu hvor vi har lukket en afgørende scoring ind i hhv. 90+7 og 90+6 over de to seneste kampe? Det må vel så næsten være det modsatte, nemlig manglen på defensiv kvalitet, at vi overhovedet lader det komme dertil.
Jeg er superglad for at Liverpool er nummer to og har kontakten til de forventede hold vi skal duellere om mesterskabstitlen med. Hvor vi resultatmæssigt startede glimrende og hvor de øvrige sled med det, så skal jeg da love for at piben har fået en noget anden lyd over den seneste uge, hvor eksperterne ikke tøver med at kalde, at vi nu er i en krise, fordi vi har tabt tre i træk med et enkelt mål.
Det var så her at den glimrende analytiker Brian Laudrup mente, at krise måske var et stort ord, men at vi er nødt til at komme tilbage på træningsbanen her mens der er landsholdstermin for at få styr på det …(!)
Om jeg slet ikke er ved at brænde sammen, spørger du? Jo, jeg er i hvert fald på nippet til det. Men underligt nok måske, så var jeg mere nedslået sidste lørdag efter kampen på Selhurst Park end jeg var efter i går aftes på Stamford Bridge. Begge sene scoringer imod os var selvfølgelig lige tunge, men hvor jeg for en uge siden generelt var chokeret over vores niveau, var jeg i går ikke specielt overrasket, hvorfor min reaktion nok var værre ved det forrige besøg i London.
I går aftes sad jeg mere med en afklarethed undervejs samt med følelsen af at det godt kunne gå galt.
Jeg syntes - og det var på trods af indskiftningen af Wataru Endo - at vi stadig var alt for åbne bagtil og ham den unge fyr, Estevão, som Chelsea smed ind, var virkelig farlig. Han kom med alt det jeg selv sidder og savner hos spillere som Milos Kerkez, Florian Wirtz og Mohamed Salah, nemlig noget her-kommer-jeg-attitude. Mod Palace forventede jeg mere at det ville være Liverpool selv der satte den sidste bold i nettet, hvis kampen skulle have en vinder, mens jeg i går havde det omvendt.
Apropos indskiftningen af Wataru Endo på bekostning af Alexis Mac Allister, så var jeg personligt nok mere til at Slot havde turde bringe Federico Chiesa som en direkte 1:1-indskiftning med Mohamed Salah. At skifte defensivt ind, var kun med til at signalere at Slot frygtede mere for at tabe tre point end muligheden for at gå efter at vinde tre point.
For en uge siden synes jeg også vi spillede ringere end i går, omend jeg heller ikke kan pege på en decideret fremgang, andet end at vi gav væsenligt mindre væk hvad chancer angår. Det hjælper dog ikke en fløjtende fis når vi så alligevel står tilbage som taber af en kamp mod et Chelsea-mandskab som jeg ellers ikke synes er specielt gode, men som åbenbart var gode nok til at slå os i går.
Med undtagelse af det lettere ligegyldige nederlag i maj måned på broen, så havde de trods alt ikke slået os siden vi - uden tilskuere - tabte til dem i marts 2021, herunder et run på hele tre cup-finaler, hvor de måtte lide den tort at være evindelig næstbedst. Når de samtidig ikke havde vundet i ligaen siden ultimo august, så havde jeg ikke forventet, selvom vi selv bakser med tingene, at tabe. Men det gjorde vi så, og nu er det hele jo så noget gevaldigt hø.
Vi mangler virkelig noget balance i tingene og vi leder fortsat efter ‘gennembrudet’ som hold. Indimellem hænger det fint sammen, mens det andre gange virker ret meget off. Vi skaber ikke nok offensivt og er ganske ufarlige når det kommer til afslutninger indenfor rammen. Når vi så nede i den anden ende giver for meget væk via sløset pasningsspil, så bliver det sjusket at se på. Det gør jo at vi sjældent får etableret os i det fremadrettede spil, fordi det hele tiden brydes af vores modstandere. På en måde synes jeg vi - modsat tidligere - er med til at spille dem gode, fordi vi begår så mange fejl som vi gør.
Det skal ikke handle om de spillere vi ikke længere har og det må ikke blive en undskyldning, men vi lider ret meget under at vi ikke har Trent Alexander-Arnold på holdet længere til at deltage i fase 1, altså selve opbygningsspillet. Indtil videre må jeg konstatere at hverken Conor Bradley eller Jeremie Frimpong er de typer, der på samme måde som Trent kunne det, formår at gøre det rigtige med bolden.
Det bliver lidt for tilfældigt og uskarpt, hvor det enten ender med at bolden spilles bagud eller at trækkene bliver for lange, hvilket vi især ser fra Conor Bradley. Dominik Szoboszlai gør det marginalt bedre, men han er ikke udpræget back og derfor bliver det også lidt for skævt med ham, når spillet skal bygges op.
Det samme kan man efterhånden sige om Milos Kerkez på den anden back, men han har forudsætningerne for at kunne det, og noget jeg føler der blot skal arbejdes mere på, mens jeg er mindre optimistisk hvad angår højresiden. Det betyder så at mere af opbygningsspillet skal køre igennem Ryan Gravenberch, hvilket godt kan virke, men det kræver at Gravenberch rammer topniveau, og ikke som i de seneste par kampe, hvor også han har givet for meget væk.
Det bliver mega frustrerende med alle de simple pasninger der rammer en mod- frem for en medspiller, og det er sgu ofte her jeg er ved at brænde mest sammen. Når vi så får spillet os centralt forbi det første pres, og dermed har pladsen, så er det op til Alexis Mac Allister, Curtis Jones, Szoboszlai og Florian Wirtz i næste fase, også kaldet fase 2, hvor vi kommer op på de andres banehalvdel.
Det skete en del gange mod Galatasaray, men her formøbler vi omtrent lige så meget væk hvilket gør at vi sjældent havner i den sidste fase, nemlig selve afslutningsspillet, hvorfor hverken Alexander Isak, Hugo Ekitiké eller Mohamed Salah sættes i scene.
Det er et simpelt take på hvad det er der konkret går galt når vi selv er på bolden. Det kan ret simpelt justeres ved blandt andet at vi bliver skarpere. Når man bygger op, kræver det jo selvsagt skarphed og enorm fokus, som i sidste ende skal ende ud i at vi får afsluttet og dermed konstant stiller spørgsmålstegn til vores modstanderes defensiv. Det sker ikke i samme grad længere som det gjorde i sidste sæson og det er efterhånden et problem, hvis kampene skal give os det rigtige udfald og ikke mindst hvis vores udtryk skal forbedres, så vi bliver de styrende og kontrollerende i opgørene.
Det virker så nemt, men det er det bare ikke, ej heller selv om man har store prisskilte klistret på ryggen, som fx. Florian Wirtz har det. Det tager tid at ‘adapte’ sig fra én liga til en anden og det er der jeg efterhånden er med Wirtz. Enhver kan få øje på at han er en dygtig fodboldspiller, men enhver kan også få øje på at otte ud af ti gange tager han de forkerte beslutninger på og med bolden.
Jeg tror fuldt og fast på at han nok skal shine på et tidspunkt, men det håb jeg havde om at han kom ind i Premier League og brændte det hele af med det samme er forsvundet, så nu vil jeg i stedet indstille mig på, at det nok tidligst bliver engang i det nye år, og skulle det ske tidligere, så er det jo bare en positiv overraskelse.
Og så er jeg sådan det ligeglad med at folk hævder, at med et sådan prisskilt, så burde han kunne gøre det fra dag ét, men det er jo ikke prisen det handler om, det er trods alt ikke hans skyld, at pengene er så vanvittige, og det bør selv den mest kritiske fodboldfan nøgternt kunne forstå.
At spillet - og især balancen på holdet ikke hænger sammen er tydeligt for enhver. I vores egen defensiv er vi gevaldig udfordret, især i vores højre forsvarsside, men også inde i det centrale maskinrum, hvor vi ikke får fat i ret meget, og hvor eksempelvis Gravenberch stod for højt placeret da Chelsea kom foran, men hvor også Alexis Mac Allister langtfra var årvågen og forudseende nok.
At Moises Caicedo så lavede årets mål på Stamford Bridge, var noget ganske andet. Hold nu kæft det er en flot kasse, som man bare må tage hatten af for. Det er eddermame flot braget ind. Vores problem var dog, at vi helt uhindret gav ham lov til at ramme kuglen så perfekt som det var tilfældet.
Det er i det hele taget et stort problem inde centralt, at vores ellers normale så dygtige presspillere, ikke får fat i noget som helst. På et tidspunkt i anden halvleg så jeg en situation hvor der var lagt et fint førstepres på Chelseas stoppere, men med simple pasninger spillede de sig ud af det, og hvor den gennemspillede bold op på Enzo Fernandez gik lige igennem både Curtis Jones og Florian Wirtz, der ellers havde alle muligheder for at komme i vejen. End ikke et professionelt frispark fra en af dem, blev det til, og så var der ellers banet en motorvej for hjemmeholdet der endte med en farlig situation.
Vi har ganske enkelt for få spillere pr. kamp, der rammer niveauet. Flere spillere mangler simpelthen, som hele holdet mangler det, stabilitet i selve præstationerne. Tag bare en spiller som Cody Gakpo. Han har ikke været god på det seneste, men var vel noget nær bedste mand i går sammen med Szoboszlai, og ikke bare fordi han scorede, men også fordi han lykkedes med ret meget andet i selve sit spil. Til gengæld er en spiller som Mac Allister en skygge af sig selv, og derfor bidrager han ikke rigtigt med det vi ved han kan offensivt, nemlig de små rum og den tekniske kunnen, der kan finde en fri angriber.
Vi er altså på det generelle plan nødt til at finde tilbage til vores basis, og til det spil, der i sidste sæson, sikrede os mesterskabet. Den basis hedder 4-3-3 alternativt 4-2-3-1, hvis Wirtz skal iscenesættes, som der meget vel kan være en idé i, når det er Manchester United næste gang, fordi de ofte tillader at en 10’er kan boltre sig på deres banehalvdel. Men det er nødt til så at være med de basiske elementer i spillet, hvor der spilles mere simpelt og koncentreret.
Konaté, Bradley, Kerkez, Mac Allister, Wirtz, Gakpo og Salah er iblandt de faste startere, som generelt slet ikke lever op til, hvad man burde forvente af dem og det peger for mig i en retning af at basis og balance ikke fungerer. Det handler om at tage ansvar og det handler om at spille med simple midler og fremskudt brystkasse, udvise en tro på tingene, så det netop ikke forplanter sig yderligere, og til sidst ender med at signalere at man ikke kan noget som helst. Få sat gang i succesoplevelserne ved først og fremmest at lykkes med tingene og derefter kan man bygge på.
Det blev sgu lidt langt og det blev måske også en anelse for detaljeret til at alle har gidet at læse med hertil, men helt ærligt, så er vi nødt til at se på hvor henne det konkret ikke virker som det skal. Mange skyder på Arne Slot og der er afgjort ting omkring hans disponering der heller ikke virker til at sidde lige i skabet.
Han har problemer med at få sit fodboldhold til at være farlige fra åbent og ikke mindst etableret spil og han har et hold for tiden der er forholdsvis nemme at læse for modstanderne. Han har for første gang siden sin ankomst sidste sommer ikke mulighed for at kunne nyde en periode med landsholdsfodbold, men eftersom op imod 20 spillere enten er på landsholdsopgaver eller skadet, så er det i mest i taktiklokalet, at han har muligheden for at bringe en forskel henimod opgøret mod Man United om fjorten dage.
Det er en kamp der skal vindes, uden tvivl. Det gør vi også. Jeg er helt med på at de Northwest-derbies altid lever på deres egen måde, men vi SKAL vise den forskel der er på et forventet tophold og et middelmådigt mandskab. Det gør vi bedst ved at have styr på konceptet og det ansvar er placeret hos Arne Slot.
Når det er skrevet, så er vi stadig at finde helt fremme i tabellen, og det på trods af alle vores udfordringer hvad angår spillet, men også på trods af tilgangen af fem nye spillere der skal spilles rigtigt ind, samt det tragiske dødsfald som klubben blev ramt af i sommer, da Diogo Jota gik bort.
Måske er det faktisk okay så at være placeret der hvor vi er - og måske skal vi have det hele in mente, når vi skal lade vurdere og når vi synes at hoveder skal rulle både i truppen og ude på trænerbænken …
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!