BUSKELYSEN: LFC 0 - CHELSEA 0
Det blev til en uafgjort, ingen af holdene rigtig kunne bruge til noget i jagten på top 4, da Liverpool og Chelsea spillede 0-0 på Anfield i en kamp med fornuftig intensitet, men manglende kvalitet fra begge mandskaber.
-
-
-
Martin Busk
22. januar 2023, kl. 12:00
-
-
-
Martin Busk
22. januar 2023
Ubrugeligt resultat for begge klubber. I hvert fald når det kommer til point i tabellen. At dele i porten, hvis man er nummer 9 og 10, og samtidig stadig har ambitioner om at presse sig på eller med i top 4, så kan man ikke bruge 0-0 til noget som helst.
Og dog … hvem ved, om det ene point netop er det der viser sig at være nok om 18-19 kampes tid, når det hele er ovre for denne sæson.
Jeg er sådan set enig i, at det var tydeligt, at det var en kamp mellem to midterhold, når referencen går på selve spillet, hvad der virkede og hvad der knap så meget virkede.
Når det er sagt, sad jeg nu stadig med en fornemmelse af, at det var to storhold, der var på banen og gav hinanden kamp til stregen i en intens match fra et solidt opbakkende Anfield. Det var uskønt, og man kunne selvfølgelig også godt få øje på, at det var to hold, der ikke har gang i deres bedste sæson, som mødtes.
På nogle områder følte jeg mig ført tilbage til de to cup finaler fra sidste år, når det kommer til intensitet og dramatiske øjeblikke, ingredienser som en målløs kamp sagtens kan have.
Også dengang var Chelsea nok det hold, der havde de fleste muligheder og burde have vundet, hvis kampene skulle haft en vinder i ordinær spilletid. For Chelsea var vel egentlig også bedst i går eftermiddags, uden at jeg dog syntes at vi blev spillet ud af stadion, som det var tilfældet mod Brighton sidste lørdag.
Der var nogle momenter i første halvleg der mindede om Brighton kampen, altså med et hav af fejlafleveringer og masser af åndssvage begåede frispark på farlige steder, der gav farlige situationer til gæsterne, men alligevel var det som om, at der var et eller andet der hang bedre sammen.
Jeg tror, ved nærmere overvejelse og eftertanke, at forskellen på i går og på Brighton-opgøret, var midtbanen. Stefan Bajcetic spillede ikke som han gjorde det mod Wolves i midtugen, dog blev han også hæmmet af et tidligt gult kort.
Men han formåede alligevel og på trods af sin advarsel, at binde midtbanen ganske okay sammen i forhold til sine to kompagnoner Thiago og Naby Keita lidt længere fremme.
Chelsea kombinerede sig ikke så frit igennem som vi så BHA gøre det sidste lørdag. I går var der trods alt en bedre sammenhæng og ikke en stor motorvej ned imellem kæderne.
Det er jo ikke en permanent løsning til midten med de tre, men her og nu, virker det som om, at det er bedste løsning og jeg vil ikke tøve med et genvalg mod netop Brighton på søndag i næste runde af FA Cuppen.
Statistikkerne fra i går var også mere positive. Der var en nogenlunde ligelig fordeling af boldbesiddelsen, Liverpool havde flest målforsøg, dog uden særlig meget kvalitet, de var flest gange i fremdrift og havde flest af de såkaldte farlige angreb, altså der hvor der er eller kan blive optræk til noget.
Det var overordnet set langt bedre end for en uge siden og min konklusion er at præstationen, var ganske okay. For i min verden var responsen og ikke mindst reaktionen vigtigst.
Jeg ved godt vi svarede tilbage med en sejr på Molineux i tirsdags, men det var en cup kamp. Det bårer for noget, men det rigtige svar på tiltale skulle komme i går. Det synes jeg til dels lykkedes. Jeg er hverken skide utilfreds eller hamrende tilfreds.
Det er altid en la-la følelse at spille 0-0 på hjemmebane, uanset hvem modstanderen er. Men det var anden kamp i træk at nullet blev holdt og det var anden kamp i træk, at jeg så en bedre og større kompakthed, hvor modstanderen ikke fik lov til at pible lige igennem som det passede dem. Det er, trods alt, opløftende.
Det var bestemt ærgerligt at spillere som Trent Alexander-Arnold og Darwin Núñez ikke spillede fra start. De har begge været småskadet og kunne åbenbart ikke spille fuldtid.
Det er fair nok, men jeg har aldrig helt forstået det der. Hvis man er meldt klar, så mener jeg at man skal starte, og så må det bære frem til det ikke længere kan bære.
Jeg vil da hellere starte med mine foretrukne frem for at skifte dem ind. Alt er selvfølgelig relativt, for kan man vitterligt kun spille en halv time, så giver det bedre mening, men så mener jeg heller ikke, at man så rent faktisk skal meldes (helt) klar.
Jeg synes vi blev bedre og ikke mindst en del farligere, da Darwin entrerede banen. Hans tilstedeværelse alene, gør at vores modstandere får noget andet at forholde sig til.
Der blev pludselig noget de skulle koncentrere sig om defensivt, hvor det frem til indskiftningen havde været ret tamt helt fremme, med Harvey Elliott på en mærkelig kantposition til venstre, med Mohamed Salah et rigtigt godt stykke væk fra hvad vi kender ham for og med Cody Gakpo ude af normal position og stadig i gang med at tilvænne sig Premier League.
Når det er skrevet, så må jeg også bare løfte på hatten over Thiago Silva. På trods af sine 38 år, så er han stadig knivskarp. Det er imponerende, at han kan blive ved med at være så dygtig i så høj en alder.
Han er en stor del af årsagen til at Chelsea, på trods af deres placering i ligaen, faktisk besidder et af de bedste forsvar i hele PL, hvor de er det hold der har lukket bedst af i løbet af deres 20 kampe, kun overgået af Newcastle, Arsenal og Manchester City.
Længere fremme synes jeg godt nok også at Hakim Ziyech var en trussel, ligesom Mykhailo Mudryk var det, da han kom ind. Det kan blive et par voldsomme kanter for dem her i anden halvdel af turneringen.
Ziyechs skarpe indlæg satte vores forsvar på prøve flere gange og i duelspillet var Andy Robertson til fulde beskæftiget og næstbedst overfor marokkaneren. Jeg var i øvrigt generelt tosset på Robbo, også fremadrettet
Hold kæft hvor smed han mange stupide bolde lige hen i fødderne på en Chelsea-spiller i første halvleg, mens det dog trods alt blev bedre med ham efter pausen. Når alt er sagt, så mener jeg dog egentlig, at vores forsvar slap nogenlunde fint igennem opgøret.
Ibrahima Konaté og Joe Gomez gjorde det okay. De kæmpede i hvert fald for det, gav ikke op, kom i vejen for meget og de virkede faktisk begge to til at være nogenlunde i kontrol, selvom man selvfølgelig bliver en anelse nervøs når de er på bolden.
Rent placeringsmæssigt synes jeg de var hvor de skulle være og det virker umiddelbart som om at de fungerer okay sammen og i hvert fald bedre end når det er Joël Matip der er makker til Konaté. Alisson stod også stærkt placeret, var årvågen og blev redningsmand i visse sekvenser, når Chelsea slap helt igennem.
Alt i alt synes jeg at to clean sheets i træk giver mig en smule mere optimisme. Jeg er ikke nær så ødelagt og trist som jeg var det sidste søndag, der virkelig var tung, efter blamagen på Amex. Der er noget - eller i hvert fald lidt - at bygge videre på.
Desværre frygter jeg at jeg der er lang vej igen og det er ligeledes en frygt, at Jürgen Klopp vender tilbage til løsninger som Fabinho og Jordan Henderson. Det kunne godt ligne ham.
Jeg mener aktuelt, at han skal blive ved med at ryste og blande posen og ikke falde tilbage på et spor der åbenlyst ikke har virket indtil videre i sæsonen. Hvis Klopp besidder fejl, så er det, at selvom ingen er hellige, så har han sine favoritter og han har sine tætte bånd til spillere der egentlig ikke er berettiget til at spille for tiden, da de ikke præsterer som de skal.
Et godt eksempel er Mohamed Salah. En skygge af sig selv. Jeg forstår jo isoleret set godt hvorfor han spiller. Med baggrund i hans vanvittige hidtidige karriere i Liverpool, så er det naturligvis oplagt, at han spiller fast, men han er bare ikke god for tiden, det er et faktum.
Alternativerne er selvfølgelig få, da tre andre angribere er ude, men omvendt så vi jo på Molineux at vi godt kan uden ham. Han er afgjort en af dem der skylder og han er helt sikkert en af de spillere der er nødt til at vise et højere niveau i den kommende periode.
Uden hans farlighed og finurligheder, er vi netop ikke farlige og ingen trussel for et forvar. Han skal finde sigtekornet og opportunismen frem igen og det skal ske snarest.
Uret tikker i vinduet, spillere linkes i et væk, men der sker ikke noget og jeg begynder at tro på, at det desværre heller ikke ender i flere nytilgange. Det er sgu trist, fordi det er så åbenlyst for alle.
Jeg er helt med på at der er mekanismer vi ikke kender til og derfor i bund og grund har svært ved at være eksperter omkring. Der foregår sikkert så meget bag kulisserne som vi ikke ved en fløjtende fis om.
Vi fans er jo bare desperate for at få købt ind til en skrantende midtbane, der ikke skal udgøres af en ung og urutineret 18-årig spiller kombineret med nogle ældre herrer, eller med en spiller som Naby Keita, der alligevel virker som om, at han er på vej ud af døren.
Køb nu bare for fanden da, er vist vores alles tanke. Omvendt skal vi jo heller ikke have en ny Arthur Melo-type. Jeg tror fortsat på at der er en (spinkel) mulighed for et eller andet godt. Jeg tænker at Liverpool er aktive omkring en eller anden spiller. Spørgsmålet er blot om det vil lykkes.
Om lidt venter en travl februar. Det bliver måneden, sammen med marts, hvor vi får at se om det hele er så håbløst som det virker, eller om den fremgang vi trods alt har set i de seneste par kampe, kommer til at fortsætte. Wolves, Everton, Newcastle og Crystal Palace venter i ligaen ligesom vi tager hul på vores 1/8-finaler i CL, mod Real Madrid.
Førstkommende opgør bliver dog i januar mod Brighton i FA Cuppens 1/16-finaler. Bare 15 dage efter at de skilte os ad på deres hjemmebane, vender vi tilbage i forsøget på at revanchere os. Det bliver godt nok spændende om vi har lært noget som helst fra kampen sidste lørdag.
Jeg tror ikke på, nærmest uanset hvilket hold Klopp stiller med, at vi kommer til at præstere så ringe én gang til, men jeg tvivler omvendt også på, at vi kommer til at gå videre til en 1/8-finale i februar måneds anden weekend.
Brighton virker i disse sæsoner som Liverpools overmænd og jeg tror, desværre, de trækker det længste strå på søndag. Men en lille glød er tændt. En lille tro på tingene er genopstået. I hvert fald hos mig
Én ting er, at vi er nødt til det, noget andet er, om vi er i stand til det. Jeg vil ikke begrave os helt endnu. Lad os først se, om vi fortsætter responsen i positiv retning. Kvaliteten er stadig en mangelvare, men vi har været nødt til at starte et sted, og i min verden bør det kun gå fremad fra nu af.
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!