BUSKELYSEN: LFC 1 - REAL MADRID 0
Det her, ik’å?! Det er hvad Liverpool OGSÅ kan! Vi kan duellere med de bedste kloden. Vi kan nedbryde dem! Vi kan slå dem! Og de kan slå sig på os.
-
-
-
Martin Busk
5. november 2025, kl. 12:22
-
-
-
Martin Busk
5. november 2025
Det var en KÆMPE indsats i det forjættede land i går aftes. Det fortjener netop al den brug af CAPS LOCK som begejstringsmiddel, som man har lyst til. For satan altså hvor leverede vi da bare en helstøbt indsats mod den klub jeg havde allermindst lyst til at møde af alle klubber, forud for i går.
Sæsonens med afstand bedste præstation! Dette både nede på banen og oppe fra Anfields flotte tribuner. European Cup Night på den afmålte måde. Ikke en vanvidskamp med slutresultatet 5-3, men en fejende, fightende og heroisk flot bedrift, som vil stå længe i min erindring.
Lige i dag, kan alle med hang til at minde mig om nederlagene til Palace, Chelsea, United og Brentford, rende mig, for jeg er fuldstændig ligeglad (bare rolig, jeg skal nok komme ned på jorden igen og vedkende mig at Liverpools problemer ikke er et overstået kapitel …)
Det var en suveræn klasseaften! En aften jeg slet ikke havde regnet med. Jeg var temmelig overbevist om at vi ville få noget der mindede om en afklapsning mod, hvis ikke verdens bedste klubhold, så tæt på! Anført af Kylian Mbappé, synes jeg de har set skræmmende gode ud i denne sæson og jeg tror også stadigvæk på at de kommer til at gå hele vejen i både Spanien og i Europa.
Men der er sgu kommet en bejler mere! For hvis vi hiver præstationer frem som denne i den resterende del af kampagnen, så har jeg svært ved at se hvem der skal slå os.
Hvad var det vi så? Vi så først og fremmest et Liverpool-hold i balance! Jeg sad i første halvleg og tænkte ‘hvorfor dælen vi ikke er startet kampene i Premier Legaue på samme måde’. Virkelig en udmålt og ikke mindst afbalanceret måde at gribe opgøret an på.
Man kunne fornemme det fra første fløjt, at her så vi et LFC-mandskab som bare var til stede, som havde tænkt sig at spille med, byde op til den berømte dans, levere i duellerne og nærkampene, lade sig bære frem af publikum, spille med troen og musklerne, stække modstanderen i deres opspil og samtidig spille med musklerne.
Fornuftigt genkald til startelleveren fra kampen mod Aston Villa kun med Florian Wirtz på banen som afløser for Cody Gakpo, som ændring. Det var fint, fordi Wirtz lå til venstre og fordi vi dermed ikke brød den trio på midten som vi pt. har så meget brug for.
Jeg glædes virkelig over at vi begynder at se noget af den gamle Alexis Mac Allister igen. To gode præstationer i træk fra hans side som starter nu. Vi har brug for både hans kompetencer, hans slid og hans enorme arbejdsradius, ligesom vi ikke mindst har brug for at argentinerens høje spilintelligens er oppe i de rette omdrejninger.
Hvis jeg i analysen fra Aston Villa-kampen var oppe at ringe over Dominik Szoboszlais indsats, så var det nok intet målt med hans kamp i går. Novra hvor er han vild for tiden. Apropos arbejdsradius, så er Szobo jo et vanvittigt monster. Han lyner med sin højre fod og så han løber som var det hans liv det gjaldt. Før han serverede kuglen lige ind i smasken på Macca, burde han selv have scoret i hvert fald to gange, blandt andet på det smukke oplæg fra Wirtz.
Men ham der belgieren Thibaut Courtois har det med at stå pragtkampe mod Liverpool og det var tæt på at lykkes for ham igen i går. Havde det ikke været for ham, havde vi jo banket dem 4-0 og ingen kunne have indvendt noget imod det. Det var lige før at han igen forheksede målet, når han tog den ene bold efter den anden, hvor vi sad med følelsen af, at nu scorer vi sgu. Hatten af for ham.
Men altså, når vi nu er ved det med keeper-positionen, så synes jeg også at Giorgi Mamardashvili viste hvorfor han er et superstærkt indkøb. Nok havde han ikke meget at lave sådan helt generelt i kampen, men da der var brug for ham, som da Jude Bellingham strøg igennem lige op til pausen, eller da Arda Güler forsøgte sig, var han der. Man føler næsten lidt med ham, når nu Alisson snart returnerer mellem stængerne.
Foruden en god balance i tingene, så var vi påpasselige, vi har opmærksomme og så var vi fokuserede og koncentrerede. Det er ingredienser der er strengt nødvendige for at sammensætte det til en helstøbt indsats. Vores forsvar enormt stod solidt, utrolig god kommunikation og opbakning til hinanden, samt ekstremt vel veldisciplineret. Både Ibrahima Konaté og Virgil van Dijk gjorde det fremragende, Konaté viste hvad det er han KAN betyde for os når han rammer niveau.
Vores ene back mand! Wauw for den da, Andy Robertson! Lad os bare slå én ting fast: Milos Kerkez er fremtiden på venstre back, men Robbo er altså nutiden. Kæmpe indsats af skotten og så forårsager han samtidig at Virgil van Dijk kan nøjes med at tænke for ham selv og ikke for to.
Vores anden back mand! Wauw for den da, Conor Bradley! Guderne skal vide at jeg har været lidt småtræt af ham. Han var bedre end længe mod Aston Villa og i går … ja i går var han bare banens bedste, i min optik. Han gjorde Vinicius Jr. til Finishius Jr. Han udslettede ham! Han var en mastodont af en bulldozer hvor den teatralske brasilianer var en letvægter.
For et år siden i kampen mod Real Madrid, var det Kylian Mbappé han pakkede ned. Han elsker tilsyneladende bare at spille mod mægtige Real Madrid. There’s only one Conor Bradley!
Fornøjelse var det også at se Florian Wirtz indgå i relationer. Der havde vi det vi både har længtes og sukket efter. En kreatør på kuglen der skabte chance på chance for sine medspillere, men også god uden bold, hvor han var i sync omkring presspillet.
Drengene elsker åbenbart at gå op imod andre europæiske mastodonter. Det er virkelig fedt og ovenud tilfredsstillende. Det viser at vi jo godt kan og Arne Slot med sin basis, har styr på tingene. Det bekymrende ligger selvfølgelig stadig i at vi skal være i stand til at kunne gøre det mere konsistent. For at benytte en af fodboldens mange fraser, skal vi også kunne gøre det på en sen lørdag aften hos Brentford.
Jeg tror på, hvis vores centrale tandem kan fortsætte den opadgående formkurve, at vi også kan drage til London og slå West Ham efter landsholdspausen der snart ankommer. Lige nu er midtbanen helt igennem af super afgørende betydning for vores succes, som jeg ser det. Med de samme spillere der går igen og igen, arbejdende i begge retninger, bliver overskuddet hos de fire bagerste og de tre forreste automatisk større. Det støtter dem til at levere og præstere.
Glædeligt er det også, nu hvor sejren kom i hus, at vi ikke skal bruge vores dyrebare tid på at debattere hands-regler og VAR. Man sad og håbede på en opgradering, men i stedet endte det i at bolden skulle falde. Det kan vi mene om hvad vi vil, og i sidste ende fik det nok også tændt fuldt op under Anfield, hvis performance var outstanding.
Nogle vil i den forbindelse muligvis have en holdning til den buhen der skete, da Trent Alexander-Arnold kom på banen med cirka ti minutter tilbage. Der findes med sikkerhed holdninger til at sådan opfører man da sig ikke mod en spiller der har tjent logoet i så mange år. Jeg tror problemet for fansene ligger i måden han forlod Liverpool på, uden at klubben tjente en krone på ham, samt det faktum at forløbet ikke var specielt kønt og langt fra transparent
Hvor meget der var hans egen skyld og hvor meget der var klubbens skyld, det aner jeg ikke, men ud fra hvad vi ved, har jeg personligt forståelse for den modtagelse han fik, især i kampens hede og i forhold til hvad der stod på spil. Han kommer på banen og alle ved hvor afgørende hans fod kan være.
Vi er foran 1-0 og kæmper indædt for at holde hjem, og så er det da klart, at den skal have hele armen fra lægterne. Han kan potentielt komme ind og være den afgørende arkitekt bag en ufortjent udligning, og han har selv valgt at forlade os. Jeg kan sagtens sætte mig ind i følelsen og jeg havde gjort det samme, om jeg havde været på tribunerne.
Jeg sætter pris på Trents indsats igennem hele sin karriere for The Reds, men det hører altså fortiden til nu. Han har sikkert siddet derude og tænkt, “gid det var mig der stadig spillede for det andet hold”. Det betyder jo så også at Trent aldrig har prøvet at vinde i en kamp mellem Liverpool og Real Madrid, hvor han selv har været på banen.
Holdet fortjener massiv ros hele vejen rundt. Vi ligger lunt i svinget efter fire kampe i Champions League, hvor næste modstander er i en ny hjemmekamp mod PSV Eindhoven mod slutningen af måneden, som jeg vil forvente at vi vinder forholdsvis problemfrit.
Er det plus kampen mod Aston Villa lørdag aften så lig med at vores kvaler for denne gang er slut? Det er det nok næppe. Vi er kun på rette vej, men vi skal stadig se disse vedvarende positive præstationer, før jeg tør slå fast at vi igen er helt tilbage på sporet.
Nedelagene på stribe, vil stadig sidde i os, de vil stadig præge vores mentalitet, hvorfor det er sindssygt vigtigt at vi stadig spiller med vores stamme og spiller den basiske velkendte omgang fodbold, frem for igen at begynde at fravige konceptet.
Jeg gentager gerne: vi skal ikke bruge al krudtet lige nu og her på at inkorporere Jeremie Frimpong og Alexander Isak når de vender retur, vi skal heller ikke partout for enhver pris spille Kerkez og Wirtz ind. Det er fint med en enkelt ændring hist og her, for processen må hellere gå langsomt med de nye og så med point ind på kontoen, frem for stress og nederlag til følge.
Nu venter Manchester City på Etihad på søndag. Lad mig bare være ærlig; jeg har i andre sødninger set mere frem til dette opgør end jeg gør i dag. Det er - som i går - en kamp jeg frygter og sandheden er da også, at vi skal ramme fuldstændig samme niveau én gang til hvis ikke Erling Haaland skal score hattrick og rive vores røv ud af Manchester.
Men indtil da: Up the Mighty European Reds! 
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!