BUSKELYSEN: LFC 1 - SUNDERLAND 1
Liverpool spillede sæsonens første uafgjorte kamp, da højtflyvende Sunderland lagde vejen forbi Anfield.
-
-
-
Martin Busk
4. december 2025, kl. 11:00
-
-
-
Martin Busk
4. december 2025
Nå. Er jeg mon bare en stædig gammel mand der ikke kan se skoven for bare træer?
Jeg har skrevet det før og skriver det igen: Arne Slot - eller nogen anden manager, skal aldrig have FOR lang snor. Hvis han (læs: Arne) ikke er dygtig nok, så må han ud. For mig er spørgsmålet, hvornår er han ikke længere dygtig nok? Størstedelen af, i hvert fald den danske fanskare, mener at det er længe siden, at han ikke viste sig dygtig nok. Resultaterne er der ikke, planen er der ikke, holdet spiller elendigt og konceptet mangler.
Liverpool har været igennem en forvandling henover sommeren. Bærende spillere som Trent Alexander-Arnold, Luis Díaz og Diogo Jota er væk, trupspillere som Caoimhin Kelleher, Jarrell Quansah, Kostas Tsimikas, Harvey Elliott og Darwin Núñez er også væk. De blev alle, måske lige med undtagelse af Quansah, medmindre man tæller Giovanni Leoni med ind her - erstattet, og da de kom til, mente de fleste af os, at de var blevet erstattet til det markant bedre.
Faktum er dog at ingen af de erstatninger har slået til endnu. Giorgi Mamardashvili kan ikke lastes, men ellers er det vel Hugo Ekitiké der som den eneste nok er den der er tættest på at have indfriet bare nogle af forventningerne, ligesom Florian Wirtz nærmer sig en smule. Både Jeremie Frimpong, Milos Kerkez og Alexander Isak er langt fra at indfri noget som helst.
Jeg tror vi har forskellige grænser for tålmodighed. Vi er jo fodboldfans af en kæmpestor fodboldklub og vi har ekstremt høje forventninger til at de sæson efter sæson giver os det vi ønsker os, nemlig sejre på stribe og pokaler til pokalskabet. Sådan skal det også være i en klub som vores og det ansvar hviler på en blandning af klubbens ejere, klubbens daglige ledelse samt klubbens trænerstab. Det hviler også på spillerne, da det jo trods alt er dem der skal præstere i kampene inde på de mange forskellige baner de optræder på.
Min tålmodighedsgrænse er høj. Andres er lav, mens andre igen synes at den er høj, men ikke så høj at den på nogen som helst måde retfærdiggør, at Arne Slot stadig står i spidsen af Liverpool FC. Man har fået nok nu.
Jeg mener, at så længe holdet stadig viser tegn på at kunne bygge på med de nye spillere - og ledelsen er bag Slot - så giver det mening at holde fast i ham, i hvert fald i en periode endnu. Jeg er ikke blåøjet som nogen ellers nok fristes til at kalde mig, ja mange gør det faktisk og nøjes ikke med fristelsen.
Vores problemer i denne sæson er gravalvorlige og udtalte, men de er i min optik, også delvist strukturelle: massive tilgange i form af spillerindkøb samt integration af disse, hvilket også giver taktiske ændringer og et forandret setup, samt noget mentalt hårdt og uoverskueligt efter bortgangen af den elskede Diogo Jota.
Hvis Liverpool smider Arne Slot på porten nu, her midt i det hele, synes jeg vi risikerer at tabe både kontinuitet og tid og der er er risiko for at ‘tænde for’ en helt ny proces med et stærkt uvist og ukendt udfald.
Jeg fastholder, at selvom det bestemt ikke er kønt, selvom det er ustabilt og ofte også decideret ringe med utrolige lavpunkter, at det ikke er tiden til at skifte nu. Det er en holdning jeg er klar over, at jeg står ganske alene med efterhånden og jeg er også parat til at diskutere det.
For som jeg ligeledes har skrevet før; nok er jeg en halvgammel og småstædig mand, men jeg er ikke stædig bare for at være stædig. På et tidspunkt kan nok helt klart blive nok, men så længe vi har top fire og dermed det vigtige og forjættede Champions League-land indenfor en okay rækkevidde, så tror jeg ikke på, at der kommer til at ske noget på den front.
Ting tager tid. Det er slet ikke usædvanligt, når man blander en masse nye ansigter sammen. Der er relationer, kemi og taktik der skal sætte sig. Det er noget af det jeg mener der taler for at give Arne Slot flere chancer. Det er i min verden ikke specielt konstruktivt at skifte en træner midt i en sæson, især også fordi det netop kræver tiden at finde og installere en helt ny leder. Man bør derfor, som det da også tyder på, bakke op og give træneren den fornødne tid til at rette op.
Liverpool har heller ikke nogen særlig tradition for at fyre sine managers, bare fordi det ikke lige ruller som vi synes det skal og som vi forventer det gør. Selv Roy Hodgson, der for mig står som den værste manager vi nogensinde har haft, fik forholdsvis lang snor.
En “panik-fyring” her midt i sæsonen kan skabe endnu større ustabilitet, især når klubbens ledelse og holdet stadig er i en omstillingsfase. Det gør, at risikoen ved at skifte træner nu kan være større end ved at give Arne Slot noget længere tid.
Men, for der er selvfølgelig et ‘men’. Tingene skal følges ad. Vi kan ikke tabe, tabe og atter tabe. Det gør vi dog så heller ikke. Vi har tabt tre i træk, hvoraf det kun var okay at tabe til Man City af de tre nederlag vi fik på stribe. Forud for det, var der to sejre, endda mod Real Madrid som den ene. Efter det har der så været en sejr og senest i går aftes en uafgjort, i øvrigt sæsonens første af slagsen.
Misforstå mig ikke, det er selvfølgelig ikke kontinuerligt og stabilt, snarere tværtimod, men det er alligevel her at en af mine pointer opstår, nemlig at vi ikke taber syv i træk. Vi viser - indimellem at vi er et ganske udmærket fodboldhold, men der er langt mellem snapsene, det erkender jeg blankt.
Jeg er bestemt heller ikke så overbevist længere som jeg har været, om at Arne Slot bare er den helt rigtige mand på posten. Dertil har jeg i oktober og november måned set det gå alt for meget i en mere og mere skæv retning. Folk kan her også sagtens argumentere for at det ikke kun er i de seneste to måneder den har været gal, at vi også i begyndelsen af sæsonen var heldige med at hente sejre, og man kan endda også argumentere for at 2025 som helhed, på trods af at vi sikrede os mesterskabet allerede i slutningen af april måned, har været pænt dårlig.
Det sidste køber jeg dog ikke helt, men jeg er med på at alle pile og den berømte kurve, desværre peger i en forkert retning med en 8. plads som noget faktuelt beviseligt på at vi langt fra er der hvor vi burde være.
Man kan synes hvad man vil, alle meninger er velkomne og jeg har hverken mere eller mindre ret i min overbevisning end andre har i deres. Der har spredt sig en generel tendens hvor man bekræfter hinanden i at det eneste rigtige er at fyre Arne Slot og derfra komme videre. Jeg er bare langt fra sikker på at vi med en ny træner eller manager ved roret, vil kunne komme videre.
Præcis som vi forventer at Arne Slot skal have en klar plan der kan udleves på banen, så forventer vi vel også at ejerne og ledelsen skal have en klar plan med hvad der så skal ske, hvis Slot ikke længere er manden der skal føre an. Det tror jeg ikke man har for nærværende og så synes jeg at en fyring vil få karakter af netop at være en panisk fyring.
Jeg er klar over at det kan virke underligt, at jeg skriver, at så længe holdet stadig viser tegn på at kunne bygge på med de nye spillere, så fastholder jeg min opbakning, for man kan jo sagtens spørge sig selv om, om vi virkelig viser de tegn. Det synes JEG så!
Jeg ser nogle få progressive tegn. Jeg ser at Milos Kerkez på et tidspunkt kan bidrage med det vi så fra ham i Bournemouth, jeg ser Florian Wirtz vise flere og flere prøver på det han blev købt for, jeg ser Alexander Isak med nogle - dog indrømmet - få tegn på at han har det i sig.
Som f.eks. den scoring han satte ind i søndags på London Stadium. Her taler jeg om tegn og ikke nødvendigvis om tendenser, ikke endnu, men hvis der er tegn, så kan der hurtigt opstå tendenser, og derfor bygger jeg min tro (og opbakning) her på, uden at det skal opfattes som decideret ‘tyrkertro’.
Vi er nok tilbage ved skalaen gående på vores forskellige grænser for tålmodighed og her har jeg en høj tærskel. Det har jeg også for smerte, i hvert fald når det kommer til den følelsesmæssige af slagsen. Jeg har gennemgået så meget ‘lort’ med den her fodboldklub siden jeg i 1984 som blot 7-årig, fandt min første kærlighed frem til dem, efter den smukke aften på det olympiske stadion i Rom.
Jeg har haft mange opture, men jeg har eddermame også haft mange nedture med dem og selvom det for tiden er slemt, så har jeg oplevet værre, flere gange. Jeg har endda også oplevet det under Jürgen Klopp også, hvor der bestemt også var måneder i løbet af nogle af sæsonerne, hvor kritikken var hård, røsterne gik og folk forlangte Jürgens hoved på et fad.
Efter stormvejr, lægger vinden sig som regel på et tidspunkt og der kommer solskin, måske kommer der endda en gylden sky. Det er sjældent at et stormvejr bliver ved og ved, men nogen gange bliver den ved længere end andre gange og stormvejret er lige nu massivt, vi taler stiv kuling og vi nærmer os orkanstyrke.
Orkaner kan ødelægge mere end noget andet, men jeg synes ikke vi endnu er over 30 meter pr. sekund. Storm kan forårsage skader, især hvis vindstød af orkanstyrke forekommer, mens orkan kan forårsage omfattende ødelæggelser på grund af den høje vindhastighed. Uagtet hvad andre måtte mene, så mener jeg - endnu ikke - at vi helt oppe på orkanstyrke og mit håb er at vi heller ikke kommer derop.
Så kan man spørge sig selv om det er godt nok for en klub som vores? Gu’ er det da ej, er det klart mest indlysende og umiddelbare svar man kan give. For det ER slet IKKE godt nok. Jeg er bare, som nævnt, heller ikke sikker på at det bliver bedre med enten en midlertidig eller en permanent installeret mand på posten, især hvis han ikke findes derude lige for tiden.
Det er heller ikke kun alle andre fans, der har højere forventninger til vores hold og til vores træner. Det har jeg altså også. Der skal ske noget, for bussen kører afsted, programmet er sammenpresset og vi kan ikke tillade os at give slip på top fire. Jeg mener dog godt at jeg kan acceptere en af de her såkalte ‘mellemsæsoner’, især når jeg ser på den hidtidige udvikling af netop denne sæson, der startede resultatmæssigt godt og det hele virkede som værende på Arne Slot-cruise-control, men som nu har udviklet sig i en mega skidt retning.
Lavpunkterne har især været Brentford ude samt Nottingham Forest og PSV Eindhoven hjemme. Det har godt nok været skidt og for mig handler det først og fremmest om at få sat prop i de præstationer og det virker til at både holdet og Arne Slot har indset det samme. Det var langt værre at lide disse tydelige og markante nederlag, end det var at tabe i overtiden til Crystal Palace, Chelsea og Manchester United, selvom det selvfølgelig absolut heller ikke var fedt.
Stabilitet, kontinuitet og kontrol er det vi leder efter. Jeg vil hellere spille uafgjort end jeg vil tabe, men jeg vil selvfølgelig altid helst vinde. Skal jeg tage noget positivt med fra i går, som var endnu en gang makværk rent spillemæssigt, så er det at vi - trods alt - ikke taber til Sunderland. Vi formåede at komme tilbage og få udlignet, vi fik lagt et pres og i en bedre forfatning havde vi nappet sejren til sidst.
Omvendt, hvilket jeg medgiver, så kunne vi også have tabt, og vi har Federico Chiesa at takke for at han huskede at være en del af et minimalt restforsvar, der ihærdigt troede på at han kunne blive redningsmand med sit sindssyge tilbageløb i kampens overtid, da indskiftede Wilson Isidor pludselig på det flotte og præcise udspark fra Robin Roefs, var helt alene med Alisson Becker.
Man kan jo kun elske italieneren for den gerning og ikke mindst den tro og ivrighed på at han kunne redde situationen og jeg elskede at han nærmest midt i clearingen på stregen lige kortvarigt entusiastisk jublede med den ene arm ud til publikum.
Med spilleriden han fik i går aftes har Fede Chiesa nu spillet 143 minutter i Premier League i denne sæson, han scorede sejrsmålet mod Bournemouth, udlignede mod Palace, assisterede ved udligningen mod Man United og reddede os i går aftes med sin clearing inde på selve målstregen. Jeg forstår det bare ikke. Spil ham dog for pokker fra start.
Arne Slot sendte på ny et tydeligt signal til Mohamed Salah, der for blot anden gang i sin Liverpool-karriere, måtte se sig selv starte på bænken for anden kamp i træk. Det var lidt overraskende for mig, da jeg havde regnet med at han ville være tilbage i startopstillingen. Det viser for mig, at heller ikke Slot er stædig bare for at være stædig, men at han rent faktisk ER parat til at afsøge mulighederne for noget andet.
Jeg har dog så også svært ved at få øje på at Liverpool er bedre uden Salah end med Salah, men det hænger formentlig først og fremmest en del sammen med at man med Dominik Szoboszlai liggende ude til højre, styrker defensiven. Vi spiller jo på den måde en slags 4-4-2 med Wirtz som hængende angriber bag ved Isak, og med både Szobo og Cody Gakpo i fladere positioner, end når Salah er med, hvor vi går over i vores mere traditionelle 4-3-3 formation.
Man kan så altid diskutere hvad der virker bedst og hvad der får den største impact, især når man spiller på hjemmebane mod et hold som Sunderland, og i går synes jeg hverken det blev til fugl eller fisk.
Det blev til en ordinær præstation, hvor det eneste positive vel var at vi ikke led endnu et nederlag og subsidiært at vi ikke kom tidligt bagud samt at vi kom halvt tilbage efter så netop at være kommet bagud. Det er bestemt ikke en målestok, og alle spillere spillede vel maksimalt til et 5-tal, men selv i fodboldlivets sorteste øjeblikke, forsøger jeg alligevel på at finde lidt lyspunkter og det var så dem.
Jeg æder derfor - omend det er modvilligt - det ene point, og ser nu frem imod næste udfordring, der er på lørdag aften, hvor Elland Road danner rammen om en ny stor fodboldkamp, hvor der endnu engang står ekstremt meget på spil og nu nok endnu mere ovenpå i går aftes.
Jeg selv skal ind og have noget kærlighed i Falkoner Salen fra mit elskede Love Shop, men så må jeg invitere Jens Unmarck med hjem backstage bagefter, for at se kampen forskudt. Sammen kan vi nok godt overbevise hinanden om at en nat bliver det sommer!
Vi så netop i går hvordan intet kan tages for givet, da Chelsea tabte på samme bane og hvor Leeds efter fire nederlag på stribe, fik vendt skuden ved at slå The Blues. Jeg har en - og jeg aner faktisk ikke hverken hvorfor eller hvordan - ganske god følelse om at vi vinder lørdag aften. Det må handle om min indre tro, for det står ikke skrevet i nogen sol, nogen måne eller nogen stjerner, at vi gør det, men jeg tror på det, hvor vildt det end må lyde.
Onwards and upwards!
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!