BUSKELYSEN: LFC 4 - BAYER LEVERKUSEN 0
Wow. Det er da herligt at være Liverpool-supporter! Vi er ikke alene på toppen af Premier League, vi er også på toppen af Champions League, ligesom vi er i kvartfinalen i Carabao Cup’en. Early days, ja - men det må vi altså godt nyde.
-
-
-
Martin Busk
6. november 2024, kl. 12:11
-
-
-
Martin Busk
6. november 2024
Arne Slots maskinfodbold har taget Liverpool Football Club med storm. 16 kampe med 14 sejre, en uafgjort og et enkelt nederlag til følge. Jeg er så småt ved både at være blæst bagover og småforelsket.
Ikke blæst bagover sådan rent spillemæssigt, men rent resultatmæssigt. Jeg synes dog også, at udtrykket hvad angår det spillemæssige kan noget, selvom det til tider, som for eksempel første halvleg i går, kan virke en anelse kedeligt og bestemt ikke så underholdende som en stor del af tiden under Jürgen Klopp.
Når det er sagt, så var der altså også en del kedelige kampe under Klopp, det var ikke altsammen et stort festfyrværkeri.
Det eneste festfyrværkeri i første halvleg i går aftes hjemme mod Xabi Alonsos Bayer 04 Leverkusen, var lydkulissen ude i byen fra Bonfire Night, mens fyrværkeriet blev taget med ind på både banen og tribunen i anden halvleg, hvor Die Werkself blev sendt hjem til den sydlige del af den tyske delstat Nordrhein-Westfalen, med en lussing på voldsomme 0-4.
Det er en vanvittig start som Arne Slot har fået med det her Liverpool-hold. Jeg er virkelig imponeret over hvad det er der foregår. Vi spiller ikke længere med bulder og brag, ikke nær så direkte, men mere afventende og med opspil nedefra.
Her forsøger vi langt oftere end tidligere, at benytte vores midtbanespillere i fase 1, der er den fase af opbygningsspillet, der har til formål at overspille vores modstanderes førstepres og deres kæder.
Det lykkes ikke hver gang og har indimellem været tæt på at koste os, når vi ganske umotiveret smider boldene væk, men når først vi får spillet os videre til fase 2, der er boldbesiddelse inde på modstanderens banehalvdel, optimalt set helt oppe og rundt om modstanderens felt, så man får etableret en situation, der minder om ishockeyens powerplay, ja så er Liverpool altså i en klasse for sig.
Det så vi mod Brighton i lørdagens anden halvleg og det så vi igen i går mod Leverkusen, når vi taler de sidste 45 minutter.
Det er en - synes jeg - fed måde at spille fodbold på. Når vi så er ved faserne, ja så må man bare konkludere, at også fase 3 - der er selve afslutningsspillet - fungerer som den skal, senest med hele fire mål i går, og med i alt 37 scoringer i 16 kampe.
Tempoet er afgørende. Når først vi kommer op i tempo, så findes der ikke mange fodboldhold der kan matche Liverpool FC. Tempoet hænger - som jeg ser det - sammen med at vi også spiller vores modstandere trætte, gør dem møre og slider dem op, for så at stikke knivene ind.
Ud af de 37 mål har vi scoret 22 i anden halvleg. Det er jo ikke fordi, vi ikke kan lave mål i første halvleg, men de afgørende stik sættes oftest først ins efter pausen.
Sådan en kamp så vi også i går. En ganske jævnbyrdig en af slagsen i første halvleg. Her var der tale om to meget lige mandskaber, hvor gæsterne endda var mest og også bedst på bolden.
De havde held med at overbefolke det centrale område, i og med at de lagde Boniface ud til venstre og ikke rigtig spillede med en frontmand, hvilket tvang The Reds til at være opmærksomme på ydersiden.
De var dog derfor også ganske ufarlige inde foran mål og kom ikke rigtigt frem til noget nævneværdigt. Det gjorde Liverpool så heller ikke selv, og derfor endte det med lidt af en langgaber.
Der skete så det, der ofte sker, når Liverpool spiller hjemme på Anfield, nemlig når man angriber ned mod The Kop i anden halvleg. Man bliver båret frem, og man er i stand til at smide et anderledes tryk afsted.
Arne Slot viste igen taktisk snuhed. I fraværet af både Diogo Jota og Federico Chiesa, gik han med Luis Díaz oppe på 9’er-positionen. Han havde - som en træner skal - set, at Jonathan Tah er en af de bedste forsvarsspillere i tysk fodbold, når det kommer til duelspillet mod en stor stærk 9’er.
Derfor valgte han Díaz frem for Darwin Núñez oppe på toppen, der med en helt anden bevægelighed og mobilitet kan drive gæk med en brølstærk stopper som Tah. Det var et klogt træk, selvfølgelig både fordi Lucho begik et hattrick, men også fordi det fortsat kunne skabe plads til Cody Gakpo.
Sikke en uge Cody Gakpo har haft. To scoringer mod Brighton for en uge siden. En i lørdags mod samme modstander og igen en scoring i går aftes. Der er sendt et tydeligt signal om at Gakpo ikke længere skal være 9’er, men der er også sendt et signal om at han og Lucho sagtens kan starte sammen.
I Carabao Cup’en var det med columbianeren ude på højrekanten, mens Curtis Jones og Dominik Szoboszlai på skift varetog en falsk 9’er-rolle, hvilket bestemt også udfordrede Brighton.
I går var det så Lucho på toppen med Curtis Jones bagved og her må man bare sige at det mål til 1-0 var ren og skær verdensklasse. Det var intet mindre end en genial stikning fra Curtis ind bag forsvarslinjen til Luis Díaz, der på smukkeste vis tippede kuglen op over den fremstormende Lukas Hrádecky i Bayer Leverkusens mål. Så smukt, så flot.
Noget andet smukt er Mohamed Salah. 18 involveringer i 16 kampe. Ni scoringer og ni assists, hvor der af den sidste slags, faldt yderligere to i går aftes. Jeg er vild med ham og jeg kan kun blive ved med at gentage mig selv; få så lukket en ny kontrakt på minimum to år med vores egyptiske konge.
På den måde satte vores sprudlende offensiv de tyske gæster fuldstændig skakmat og Alonsos gensyn med Anfield blev alt andet end succesfuld.
Det er virkelig svært at få armene ned - men det behøver vi jo heller ikke. Vi må gerne både nyde men også udnytte det her momentum, og vi skal bare fortsætte af samme spor og bygge yderligere på når vi sent lørdag aften tager imod Champions League-førerholdet, hvis de altså vinder i Brügge i aften, hjemme på Anfield i den tredje hjemmekamp på en uge.
Med tanke på hvordan Tottenham kunne spille dem ud af brættet i søndags, så har vi endog rigtig gode muligheder for at udbygge vores hjemlige Premier League-føring, selvom man bestemt ikke skal undervurdere Unay Emerys tropper.
Hvis så Brighton måske samtidig kan drille Man City hjemme på Amex og Chelsea kan gøre noget ved Arsenal, ja så kan vi æde en and på søndag til Mortens Aften og gå på landskampspause med en enorm selvtillid og et kæmpe boost.
Før der senest var landsholdsfodbold ovenpå vores knebne sejr på Selhurst Park, talte vi meget om at NU kom de svære kampe, startende med Chelsea, afløst af Leipzig, så Arsenal, så to gange Brighton, så Leverkusen og så til sidst Aston Villa.
Foreløbig er det jo gået noget nær forrygende. Når vi vender tilbage fra Nations League-kampene, så venter både Real Madrid, Manchester City, Newcastle og Everton - men jeg ser ingen aktuel grund til at de succesfulde resultater ikke kan fortsætte.
Den nu desværre afdøde troubadur Johnny Madsen sagde engang “Træerne vokser ikke ind i himlen, det vil i øvrigt også bare genere flytrafikken” - og det kan der bestemt være noget om, men når man ser på hvor Real Madrid og Man City står i øjeblikket, så har vi al mulig grund til at være optimistiske.
Det er herligt at være Liverpool-supporter!
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!