BLIV MEDLEM I DAG - SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET
 
BLIV MEDLEM I DAG
SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET

SPAR PÅ LIVERPOOL FODBOLDSKOLE

 

Harvey Elliott jubler over sit mål mod Spurs på Anfield
 
Foto: Getty Images ©

BUSKELYSEN: LFC 4 - SPURS 2


Der var lagt op til revanche efter skandalekampen fra tidligere på sæsonen, og Liverpool leverede. På gode 70 minutter og den - åbenbart - uundgåelige dårlige periode endte det med en 4-2-sejr over Spurs i Jürgen Klopps næstsidste hjemmekamp som Liverpool-manager.



Har du? Jeg har ikke! Jeg har ikke på noget tidspunkt været i tvivl, siden den sidste lørdag i september måned sidste år, om at vi ville knuse Tottenham Hotspur her mod slutningen af sæsonen.

Nuvel, ingen af holdene havde det samme at spille for som dengang, men revanchelysten for det skandaløse nederlag den 30. september ville lyse ud af øjnene på spillerne. Det var min forventning og de forventninger blev indfriet.

Så kan jeg ikke bede om mere. Vi fik vist forskellen på Liverpool og Tottenham i en åben og ærlig 11 mod 11-fodboldkamp uden mærkværdige og forunderlige kendelser og latterlige røde kort.

Det var 'penultimate' time. Et ord som Jürgen Klopp først lærte på fredagens pressemøde, efter små ni år i engelsk fodbold. Næstsidste hjemmekamp med banden, den allersidste storkamp med Klopp på et proppet Anfield med fed stemning fra lægterne i en sen søndagskamp mod en Big Six-modstander. Den skulle i høj grad bare have fuld pedal.

Klopp gjorde enormt klogt i at starte med Harvey Elliott og Cody Gakpo fremfor Dominik Szobozslai og Darwin Nuñez, der - hvor end jeg gerne ville ønske det var anderledes - bare ikke har leveret de seneste måneders tid. Det bekom Liverpool ganske godt, fordi man med de to får noget boldsikkerhed og noget omtanke.

Vi skulle - selvfølgelig - lige i gang, men derfra stod der Liverpool på det hele første halvleg ud. Dominerende i de fleste af spillets facetter, selvom det dog stadig var det velkendte mønster, vi har set her mod slutningen af sæsonen, hvor vi brænder chancer i massevis.

Det var meget tydeligt at få øje på Liverpools gameplan, hvor aftalen var, at når nu Spurs - lettere naivt - bliver ved med at insistere på, som de har gjort det hele sæsonen, at spille bolden ud af egen forsvarszone, så skulle der være en høj og aggressiv forechecking.

Jeg så et LFC-mandskab med et fremragende presspil, der konstant og hele tiden var bakket godt op af hinanden. En ultimativ og hidsig boldjagt gav minder, minder om den første tid for efterhånden mange år siden med Klopps Heavy Metal-fodbold, hvor de hvide gæster ikke fik et ben til jorden.

En veloplagt Mohamed Salah bragte os, efter et par indledende missere, foran med 1-0 allerede efter et kvarters spil. Flot oplæg af Cody Gakpo må jeg sige. Omtanke og sublimt overblik fra hollænderen der har set stærk ud på det seneste. Herligt at Salah-gate ovenpå kampen på London Stadium fik et positivt udfald og at tingene er blevet clearet af mellem egypteren og tyskeren.

God måde at tackle udfordringerne på og dejligt at det lykkedes at undgå for meget dramatik omkring en ellers unødvendig situation, hvor der er blevet skrevet meget om hvem der har båret skylden for hvad, ligesom Mo Salah har fået diverse svinere for sin ageren og opførsel ude i SoMe-landet.

Vi fik lukket fint ned for Tottenhams offensiv og det blev 2-0 lige op til pausen, da Alexis Mac Allister - med en genial klasseaflevering, fandt Trent Alexander-Arnold der kunne centrere til indlæg, hvor Andy Robertson i sidste ende, efter en Salah-afslutning med ripost til følge, kunne udnytte muligheden og bringe os i sikker havn inden starten på de sidste 45 minutter.

Liverpool fortsatte på den anden side af pausen med et sindssygt stærkt presspil, hvor Harvey Elliott - der i min optik var banens bedste, Harvey, bolderobrede og via indlæg både serverede og servede den perfekt ind til Cody Gakpo, der flot kunne stige til vejrs foran Romero og stange bolden forbi italienske Vicario til 3-0.

Ærligt sad jeg og kneb mig en lille smule i armen over at vi så konstant og vedvarende samt insisterende, kunne spille så flot fodbold i så lang tid, med tanke på de dårlige resultater og præstationer de seneste ugers tid. Min glæde blev kun endnu større da Elliott på smukkeste vis smadrede bolden helt op i krydset til 4-0. Ganske enkelt formidabelt.

Lige dér sad jeg og ærgrerede mig over hvordan vi har fået det hele formøblet i april måned, når maj måned, hvor det er blevet for sent, startede så godt ud.

Men med Liverpool er der jo heller ikke ligefrem voldsomt langt fra himmel til noget nær helvede. Jeg ved det jo godt, men ikke desto mindre var det pænt irriterende, at vi fra det ene øjeblik til det andet, var med til at lukke Tottenham en smule ind i kampen igen. Det var så i det sidste kvarters tid man blev mindet om hvorfor det ikke bliver til et engelsk mesterskab.

Ved det første reducering vil nogen måske hævde at det bare var et flot Spurs-opspil, men alligevel var det frygteligt at lige netop var Richarlison der skulle nette. Joe Gomez må ganske enkelt ikke lade sig overspille så simpelt som det var tilfældet. Gomez gjorde dog skaden god igen da han clearede bolden inde på stregen, da Brennan Johnson var tæt på, efter endnu et Richarlison-forsøg som Alisson nappede.

Tottenham fik alt alt for meget plads i det sidste kvarters tid og fik endda også reduceret yderligere. Det var virkelig unødvendigt og det var tæt på at jeg fik fornemmelsen at det egentlig godt kunne gå galt alligevel, hvilket jeg slet ikke havde magtet.

Det er nok en naturlig risiko når man skifter spillere som Stefan Bajcetic ind og Ryan Gravenberch ind, som slet ikke er oppe i det gear hvad angår kampform, som det kræver på det her niveau. Den køber jeg, men det er stadig ærgerligt at vi skulle lukke dem lidt tilbage i opgøret.

Overordnet set var det dog en vanvittig god kamp. Vi sejrede og sikrede os endegyldigt tredjepladsen foran vores næste modstander der er Aston Villa om en uge på Villa Park.

Meget opløftende og nu skal drengene gøre alt hvad der står i deres magt for at give Jürgen Klopp den bedst mulige og værdige afsked som han fortjener, inden Arne eller hvem pokker det nu bliver, snart tager over …

KUNNE DU LIDE
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
SÅ KAN VI LAVE
MERE I FREMTIDEN!

SPAR PÅ LIVERPOOL FODBOLDSKOLE




Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..