BLIV MEDLEM I DAG - SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET
 
LIVERPOOL SÆLGER KOUMETIO

Diogo Jota og Cody Gakpo jubler efter scoring mod West Ham
 
Foto: Getty Images ©

BUSKELYSEN: LFC 5 - WEST HAM 1


Sæsonens første knock-out-test blev bestået med bravour, da Liverpool ekspederede West Ham ud af Carabao Cup med en sejr på hele 5-1 hjemme på Anfield.



En herlig aften på Anfield. Det var sgu en fed match med en superfed ‘lokal’ stemning fra tribunerne, hvor man var parat til at bakke op om et stærkt reservemandskab, der - med undtagelse af Darwin Núñez eller Diogo Jota - ikke havde én eneste spiller fra vores normale startellever med fra opgørets begyndelse.

Det betød også første kamp fra start til Federico Chiesa, der skulle operere til højre i angrebet, hvilket betød en anderledes måde at spille offensivt fodbold på, da han som type er knap så statisk som Mohamed Salah ude på den position.

Omvendt var Cody Gakpo med i modsatte side, som er noget mere statisk anlagt end Luis Díaz, hvilket også betød, at Liverpool indledningsvist lod meget af spillet gå over venstre side.

Overordnet set var jeg imponeret over måden, vi greb kampen an på. Det er en af den slags opgør, hvor man kan se, at der stort set ikke er blevet skiftet ud i truppen henover sommeren, da relationerne var på plads, på trods af at så mange af de startende spillere har en reserverolle pt.

Ja, der var selvfølgelig små fejl at spore hist og her, særligt måske iblandt vores fem-seks bagerste, og netop med baggrund i det, er det stærkt hvordan vi greb kampen an, hvordan vi fik vendt 0-1 til 5-1, og hvordan det hang bedre og bedre sammen, jo længere vi kom ind i kampen.

West Ham er jo, på trods af hjemmebane til The Reds, bestemt ikke den lettelse opgave i en Carabao Cup-kamp, hvor man må formode at et hold som dem gerne vil satse og nå langt i turneringen.

De kom da også ‘planmæssigt’ foran, hvilket jeg synes var decideret uheldigt. Det så underligt ud, måske endda lettere kaotisk eller komisk, men når man ser på den langsomme gengivelse, ser jeg også en flok Liverpool-spillere, der forsøger at cleare kuglen det bedste, man har lært, men desværre uden held

Og så er det jo sort uheld, at Wataru Endo sparker den hen på Jarrell Quansah og bolden efterfølgende går i mål. West Hams våben nummer et var helt klar standarder med hovedstødsstærke spillere i en samling, der kunne ekspedere boldene videre ind i selve farezonen.

Her kan man ikke - særligt ikke uden de to fyrtårne Ibrahima Konaté og Virgil van Dijk - forvente, at de andre bare stiger til vejrs og får headet eller sparket væk.

Glæden hos The Hammers varede dog heldigvis kun i få minutter, hvorefter det var showtime fra Diogo Jota og flere af de øvrige offensive kræfter. På kanten af offside, som nok var blevet dømt med VAR, fik Cody Gakpo en halv banelængde at stryge afsted på.

En god centring ind i feltet gav Chiesa en mulighed for resolut at afslutte og Jota stod, hvor han skulle, for at kunne udligne. Målet til 2-1 i starten af anden halvleg var decideret smukt. Lækker lille Laudrup-pasning fra Curtis Jones til Diogo Jota, der sikkert kunne udplacere snart 40-årige Fabianski.

Forleden dag var jeg lidt efter Jota for at mangle kynisme, når der skal afsluttes, og som altid når jeg postulerer noget, bliver jeg gjort til skamme, for ved begge scoringer fra den lille portugiser i går fik vi bevis for både hans evner til at stå rigtigt placeret og til at udvise træfsikkerhed.

Hatten af - og mon ikke han får genvalg på bekostning af Núñez, når vi lørdag aften skal til Jotas gamle hjemmebane på Molineux.

Anden halvleg var intens, og det var noget af en herrefight, indtil kampen blev afgjort med et stort kvarters tid tilbage. The Hammers kunne såmænd godt have udlignet i et par situationer, men de var heldigvis ikke specielt effektive på den sidste tredjedel af banen.

Publikum løftede niveauet med en enorm opbakning til deres B-hold, og Arne Slot fik skiftet et par vigtige folk ind efter en times spil i form af Alexis Mac Allister og Mohamed Salah, der begge var involveret i scoringen til 3-1 og dermed en punktering af West Hams pokalambitioner.

Jeg må bare sige, at jeg elsker sådan en kamp med fuld knald på under lyset på Anfield Road. Det var en stor fornøjelse med en overdådig spillelyst, hvilket jeg synes er kommet godt til udtryk og har været kendetegnende i seks ud af de syv første kampe under Arne Slot.

Til stadighed sidder jeg tilbage med tankerne om, hvad der i alverden gik galt mod Nottingham Forest og når mere og mere frem til, at der var tale om den berømte enlige svale efter en landskampsperiode med trætte stænger og heftig rejseaktivitet.

Efter endnu et gult kort og marchordre til Edson Alvarez, der var fuldt ud fortjent efter en grov tackling på Mo Salah, kunne Liverpool problemfrit køre kampen i hus og kronede den endda med yderligere to sene og flotte scoringer fra Cody Gakpo, der jo er helt vanvittig velspillende her i sæsonens indledning.

Jeg har næsten ondt af at han lørdag aften igen henvises til bænken, når Lucho skal tilbage på banen.

Den dygtige hollænders første mål kom efter hans signatur-afslutning, hvor han på kant af en hurtig kombination med Núñez, tog et træk ind i banen og afsluttede fladt forbi Fabianski, mens han udviste stort arbejdsraseri ved 5-1, hvor han ihærdigt erobrede kuglen, legede kispus med Andrew Irving og især Mohammed Kudus - og med et afrettet skud, fik scoret for anden gang.

Det var en god kamp for hele holdet, der utvivlsomt må have bygget på kontoen hvad angår selvtillid. Samtidig har reserverne vist, at de er parate til at træde ind, hvis der bliver brug for dem.

Det eneste uprøvede blad i gårdagens trup var jo sådan set Tyler Morton, mens de resterende ville gå direkte ind på de fleste Premier League-hold udenfor top 5-6 stykker - og det giver vel egentlig et meget godt billede af bredden i truppen, i hvert fald den aktuelle tilstand, hvor kun Harvey Elliott er fraværende med en skade, foruden selvfølgelig keeper Alisson.

Nu venter Brighton så i næste runde, der svarer til 1/8-finalerne i den lille cup-turnering. Jeg havde selvfølgelig foretrukket en kamp hjemme på Anfield mod Preston, Stoke eller Sheffield Wednesday, men sådan skulle det ikke være.

Amex Stadium er et vanskeligt sted at spille, og meget kan være forandret om en måned, når den kamp venter, men lige nu og her er jeg helt sikkert optimistisk i forhold til vores videre færd i turneringen.

På lørdag aften er vi retur i PL og en kamp i West-Midlands mod Wolverhampton. Det bliver enten skidesjovt eller stærkt skidt. Det er så uforudsigeligt, når Liverpool skal i aktion sådan en lørdag aften på udebane mod en modstander, vi i udgangspunktet altid bare skal besejre.

Mit håb er, at alle vores normale faste startende markspillere har haft en god uge hvad angår at komme til hægterne igen i en travl periode - således at vi går ud og sætter Wolves, der er placeret nede på sidstepladsen, noget så eftertrykkeligt på plads.

KUNNE DU LIDE
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
SÅ KAN VI LAVE
MERE I FREMTIDEN!

VIND LIVERPOOL-BILLETTER - HVER MÅNED!




Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..