BUSKELYSEN: SOUTHAMPTON 2 - LFC 3
Det holdt hårdt, men da tingene snerpede til og skulle afgøres, blev Mo Salah som så mange gange før forskellen på succes og fiasko, da Liverpool efter en nervepirrende omgang fik fuld gevist mod Premier Leagues bundprop Southampton.
-
-
-
Martin Busk
25. november 2024, kl. 14:30
-
-
-
Martin Busk
25. november 2024
Det var top mod bund, nummer et mod nummer 20, duksen mod sidstepladsen.
Det skulle jo som udgangspunkt give tre stensikre point, hvis ellers man skulle følge logikken. Men det hænder, at den logiske konklusion udebliver i fodbold, hvorfor Manchester City kan tabe fem kampe i træk, og hvorfor Ipswich kan slå Tottenham, bare for at tage et par eksempler.
Det kunne også meget vel være endt katastrofalt i går på St. Mary’s Stadium nede på sydkysten, hvor Southampton bød Liverpool op til en heftig svingom, men Arne Slot, Mohamed Salah og resten af drengene ville det heldigvis anderledes, da det hele først snerpede til, og tingene skulle afgøres.
Det var dog på et hængende hår, og jeg troede næsten ikke på, hvad det var jeg så, da Mateus Fernandes gjorde det til 2-1 for The Saints kort før uret rundede en times spil.
Det var heller ikke det samme som at jeg ikke troede på det længere da først værterne kom foran, og vi har da heldigvis også en handlingsparat hollænder ude på sidelinjen der straks tog konsekvensen og fik skiftet Alexis Mac Allister og især Luis Díaz på banen, hvilket straks gav action.
Det gav dog mening at de begge startede på bænken, både qua deres lange rejser i forbindelse med landskampene hjemme i Sydamerika, hvor Macca ovenikøbet - ifølge forlydenderne - var blevet småskadet og derudover helst heller ikke skulle løbe ind i et gult kort og dermed en karantæne forud for kampen på søndag mod Manchester City.
Havde Diogo Jota været klar, så havde Darwin Núñez formentlig også startet ude, da det så ville have fulgt det mønster der har været omkring Arne Slots udvælgelse efter de to første landsholdsperioder her i dette efterår. Der ville også være synd at sige, at uruguayaneren spillede nogen stor kamp.
I det hele taget var det også top mod bund når det kom til hvor mange spillere der var afsted på landsholdsopgaver for de to klubber. Liverpool havde 16 spillere afsted, nemlig hele vores startellever samt Alexis Mac Allister, Luis Díaz, Wataru Endo, Jarrell Quansah (dog uden at spille) og Tyler Morton.
Havde Alisson Becker, Trent Alexander-Arnold og Diogo Jota været skadesfrie, så havde tallet været helt oppe på 19. Til sammenligning havde Saints blot seks spillere afsted på tjeneste, nemlig Taylor Harwood-Bellis, Tyler Dibling, Mateus Fernandes, Ryan Manning, Yukinari Sugawara og den nu skadede Jan Bednarek.
At rejse langt behøver dog ikke stå alene når det kommer til at levere. Vores bagkæde, der ellers blot havde været på små visit rundt om i Europa, var heller ikke specielt gode i den første times tid. Her kunne jeg personligt godt både have set og forestillet mig at spillere som Joe Gomez og Jarrell Quansah havde fået chancen.
Gomez på en af de to backpladser i fraværet af Kostas Tsimikas - og Quansah i stedet for Ibrahima Konaté, mest af alt så franskmanden, der spiller utroligt meget fodbold lige for tiden, kunne være helt frisk til denne uges gigantiske prøvelser.
Vi kom planmæssigt foran med 1-0 på en flot foræring fra Flynn Downes, hvor Dominik Szoboszlai viste sine sparkeevner og bragte The Reds i spidsen efter en halv times tid. Caoimhin Kelleher måtte dog diske op med en fantomredning bare et par minutter efter, og sandheden er nok også at jeg får mere og mere ondt af vores irske keeper, som formentlig ikke er at finde i buret længere nu hvor Alisson Becker så småt ser ud til at være retur i træningen.
Jeg er ikke parat til at give afkald på brasilianeren og jeg vælger at se det som noget positivt, at vi har så stærk en reservekeeper, men jeg føler med ham, da han endnu engang har været sublim i den periode hvor Alisson har været ude.
Det der kom til at fylde mest både før og efter vores føring, var et par kontroversielle kendelser fra kampens dommer Samuel Barrott.
Først var det min ellers så elskede Adam Lallana, der vel ret beset burde have fået direkte rødt kort på sin meget hårde og grove tackling på Ryan Gravenberch. Strakt fod lige op på skinnebenet, som jeg så det, hvilket sagtens kunne have givet rødt.
Dernæst var det så det straffespark som Southampton fik tilkendt, da Virgil van Dijk skulle spille fandango med et mærkeligt træk op i banen og en sløj pasning til følge, der gik hen og blev udslagsgivende for at Andy Robertson måtte ty til ulovlige midler i duellen med den unge - og meget dygtige - Tyler Dibling.
Jeg havde godt nok svært ved at få øje på at det var en forseelse, der blev begået inde i feltet, men Sam Barrott valgte at fløjte for straffespark, og dommen fik så lov at bestå, da det ikke var til at se om Robbos støvle var fri af linjen til straffesparksfeltet og dermed udenfor, hvorfor VAR ikke kunne omstøde kendelsen.
Hvis jeg skal tage mine objektive briller på, så må jeg vel give selve ‘systemet’ og dermed regelbogen ret i selve fortolkningen, selvom jeg savnede flere hårdføre beviser. Det betød 1-1 ved pausen, hvilket var skuffende, når man nu var absolut top mod absolut bund.
Endnu mere skuffende var Southamptons føringsmål. Et LFC-hjørnespark blev afvist af hjemmeholdet, hvilket selvfølgelig sker i ny og næ, men hvad der til gengæld ikke må ske, er så håbløst et restforsvar som det vi var vidne til, og selvom vi fik lavet nogle okay tilbageløb, var der alligevel tre mand, i form af Conor Bradley, Andy Robertson og Ibrahima Konaté, der alle lavede den samme bevægelse og røg med på Stuart Armstrongs boldmodtagelse og vending, inden han fandt Fernandes. Det var ikke specielt smukt.
Smukt blev det til gengæld i de sidste 25 minutter fra en enkelt mand, nemlig vores egyptiske konge, Mohamed Salah.
Hold nu op altså. Endnu engang stjal han showet, og endnu engang skete det efter en forholdsvis anonym indsats indtil han som trold af en æske bare dukkede op og var allestedsnærværende opgøret ud.
Først udligningen på Ryan Gravenberchs smukke lange pasning nede bagfra, hvor Saints-keeper Alex McCarthy gik grueligt galt af bolden og hvor Flynn Downes koksede hjemmeholdets offside-fælde ved ikke at træde et enkelt skridt frem i tide.
Dernæst konstant aktiv og levende, spilbar, masser af fede aktioner, sublim boldkontrol, små chips, fart i både vendingerne og driblingerne, hvilket blandt andet så også fremtvang et straffespark, da han svævede bolden ind i feltet over imod Robertson ved bageste stolpe, hvor så japanske Sugawara måtte tage armen til hjælp for at forhindre en stor chance til skotten.
Stensikker scoring fra pletten, vanvittig flot og sindssyg velskåret overkrop, som selv vi mænd godt kan tåle at se nærmere på.
Eneste punkt hvor man kan kritisere Salah er at han på bagkant af scoringen fik to store muligheder for at lukke kampen helt, først ved at kanonere kuglen et godt stykke over mål i en ellers god Salah-position og efterfølgende ved at smække bolden på den ene opstander.
22 gange kom han op på i blot 18 kampe, når vi taler mål eller assists i sæsonen. Der findes snart ikke flere superlativer på Salah, som klubben bare snart skal have lukket en ny aftale med. Jeg er langt fra altid enig i alt det pladder der lukkes ud af munden fra de kommentatorer der er på Liverpools kampe, men jeg må bare give Jonas Helmy ret i den sætning han kom med lige efter stolpeafslutningen:
-Der er ik’ nogen der er så farlig som ham. Altså hvad end han vil ha’ af penge, hvad end han synes der skal stå på den kontrakt, hvis Liverpool ikke finder de penge, altså så, ja så er det simpelthen for dumt, hvis han går gratis …
Kom nu lidt, FSG. Kom nu lidt, Richard Hughes og kom nu lidt, Michael Edwards - få nu det lort lukket med han. Giv ham en ny kontrakt på enten to eller tre år.
Her er - i min verden - tale om Premier Leagues GOAT, hvor Eden Hazard, Didier Drogba, Thierry Henry, Christiano Ronaldo, Alan Shearer, Wayne Rooney, Harry Kane og hvad de ellers hedder, kan godt pakke sammen. Det er simpelthen mit største julegaveønske at Mo får en ny kontrakt.
Alt action i de sidste 25 minutter skete i øvrigt ned mod The Traveling Kop - som fortjener en massiv hyldest for deres opbakning. Vi taler altså om en tur på næsten 4,5 timer oppe fra Nordvest og ned til Hampshire. De var virkelig højlydte og udførte en kæmpe stemning på Away-afsnittet. Det gav mig kæmpe gåsehud og det var en ren fornøjelse at lytte med på. De ganske enkelt ejede St. Mary’s.
Det var bestemt ikke en køn sejr, der var en del der ikke præsterede helt optimalt, som det i øvrigt ofte sker efter en periode med landsholdsfodbold, men Liverpool red stormen og et truende nederlag af sig, og tog dermed et forspring på vanvittige flotte otte point ned til Manchester City samt hele ni point ned til både Arsenal og Chelsea på hhv. tredje- og fjerdepladsen. Halleluja for en start af Arne Slot & Co.
Nej, Premier League afgøres ikke bare 12 kampe inde i sæsonen, der stadig er både lang og ikke mindst udmarvende med 2/3 af kampene tilbage, men det er saftsuseme lækkert - og kan vi tilføre Man City deres fjerde liga-nederlag i træk på søndag, så ser det for alvor godt ud.
Som Slot dog også selv påpeger, så handler det stadig først og fremmest om at bevare fatningen og ikke lade succesen stige spillerne til hovedet. Et nederlag søndag er ikke en skandale, kan vi holde forspringet via en uafgjort er det bestemt også helt fint, mens en sejr som nævnt vil give et endnu større boost. Manchester City er i hvert fald nu pisket til ikke at tabe kampen. Man bør dog nok ikke lægge alt for meget i at Pep Guardiolas tropper ikke er velkørende for tiden, for vi ved hvor hurtigt det kan vende for dem, omend man må konstatere at der er kæmpe forskel på det hold, når de er uden Rodri.
Forinden venter en anden kæmpe kamp, nemlig onsdag aften i Champions League, hvor vi hidtil også har gjort rent bord. Her kommer hademodstanderen over dem alle, Real Madrid, nemlig på besøg på en rigtig stor European Night hjemme på Anfield. Det bliver sandsynligvis vildt hæsblæsende og vanvittigt spændende, og man kan sige at med den uge der venter, har vi alletiders chance for endelig at vise de kritikere der mener at Liverpool har været begunstiget af et ‘nemt’ kampprogram, at de har taget fejl.
Up the Mighty Reds! 
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!