BUSKELYSEN: TOTTENHAM (CARABAO CUP)
Martin Busk er klar med sin Buskelyse efter det ærgerlige nederlag til Tottenham i den første af to semifinaler i Carabao Cup'en.
-
-
-
Martin Busk
10. januar 2025, kl. 08:58
-
-
-
Martin Busk
10. januar 2025
Uha. Den sved sgu da lidt. Men endelig lidt succes til yngstesønnen, der jo holder med Spurs, og som fik en lussing for få uger siden, da vi maltrakterede dem på samme bane som i går. Han var ikke til at skyde igennem og han forstår slet ikke, på trods af at han ellers har opnået en fornuftig alder på 17 år, at sådan en semifinale afvikles over to kampe og at det her kun var første halvleg.
Når det er sagt, så har hans skodhold jo så heller intet prøve at vinde, altså foruden Audi Cup som han lever højt på (ja, indsæt selv grinende emoji) - siden han var spæd, tilbage i 2008, og ikke anede hvad der ventede ham i denne - til tider - onde fodboldverden …
Tottenham Hotspurs’ sejr i onsdag aften var da i og for sig også ganske fortjent. De spillede med de midler de nu engang besidder og deres aktuelle skadesliste in mente, en ganske flot kamp, hvor de matchede Liverpool på fin vis, hvilket så endte op med at vi måtte indkassere sæsonens andet nederlag, og igen, som mod Nottingham Forest, på 1-0, efter deres scoring kort før tid.
Det var - selvfølgelig - ikke godt nok, men lad os lige få pulsen ned engang. Som Arne Slot så fint sagde det på det efterfølgende pressemøde, så kan vi ikke gå igennem en hel sæson, uden engang imellem at tabe en fodboldkamp og skal vi tabe, så er det vel alt andet lige en fordel at tabe en kamp, hvor der venter et returopgør, så vi trods alt ikke (endnu) er ude af turneringen. Det er jeg enig i. Nej, det er da ikke optimalt at tage imod dem på Anfield den 6. februar og så på forhånd være bagud med 0-1, men det billede kan jo hurtigt ændre sig i en kamp, hvor vi forhåbentlig kommer til at blæse derudaf og sætte dem under et gevaldigt pres fra kampens første fløjt.
Jeg tror i hvert fald fuldt og fast på, at vi stadig, for tredje gang på fire år, kan komme en tur ned til Wembley for at deltage i en ny Carabao Cup-finale, formentlig med Newcastle som modstanderen.
Det var en lidt mærkelig kamp, der i høj grad blev forstyrret indledningsvist af Rodrigo Bentancurs grimme solouheld. Jeg håber virkelig han er okay, hvilket en “All good”-hilsen torsdag tydede på. For det var godt nok en mærkværdig situation, hvor det så ud til at han nærmest kollapsede i sit eget løb og bestræbelser på at møde en bold med hovedet. Forlydender gik heldigvis på at han var ved bevidsthed og var i stand til at tale, men det er aldrig rart, hverken for med- eller modspillere at se den slags ting ske og noget man naturligvis lige skal komme sig over når en kamp skal fortsætte.
Liverpool stillede til start med en mere normal startellever end vi hidtil har set det i denne turnering, hvor der egentlig primært blot var skiftet ud i bagerste geled via den ene centerback samt de to backs. Også Diogo Jota fik chancen helt fremme, men her bagefter må man også konstatere, at ingen af de ændringer for alvor blev en succes, dog har jeg da ganske udmærket forståelse for; at det var i sådan et opgør som det her, at det skulle afprøves.
Der er nok næppe den store tvivl om at Dominik Szoboszlai, hvis han havde været klar, havde stillet til start på bekostning af Curtis Jones. Både mod Manchester United i søndags samt i går aftes, synes jeg det var tydeligt at se, at vi manglede Szoboszlais ihærdighed og store løbepensum. Man får noget andet med Curtis Jones og de seneste to har ikke været kampe for ham, synes jeg roligt man kan konkludere, hvorfor det netop så virkede underligt at han fik fuld spilletid, mens fx. Alexis Mac Allister blev taget af banen efter 80 minutter.
Derudover så kan jeg også godt undre mig en smule over at Harvey Elliott ikke får flere muligheder end det er tilfældet. Efter sin længerevarende skade, har han jo trods alt været mere eller mindre spilleklar, siden den seneste landskampsperiode tilbage i midten af november måned. Det er jo så ikke sikkert at det heller havde været en kamp for ham, men jeg synes bare at Elliott har en del værktøjer til at være kampafgørende, hvilket var en ingrediens vi i går manglede fra hele vores offensiv, hvor foruden Jota, også Mohamed Salah spillede en skuffende kamp og burde vel være skiftet ud til fordel for Federico Chiesa undervejs i anden halvleg.
Det er klart at når man taber en fodboldkamp, så skal der findes årsager. Dem kan der ofte være mange af og når man er Liverpool FC, så skyldes det som regel at det har haft karakter af at være enten meget uinspirerende, at spille med manglende tempo, være idéforladt, spille med en stor fejlmargen i pasningsspillet osv. Det passer alt sammen meget godt på vores indsats onsdag aften, der overordnet set bestemt ikke var noget at råbe hurra for. Det var selvfølgelig super skuffende, at vi ikke var i stand til at producere mere end det var tilfældet, især mod et hold der bare bløder spillere for tiden.
Nogle gange, og åbenbart især på Tottenham Hotspur Stadium, kan det også skyldes en dommerpræstation. Om det alene var den konkrete årsag til gårsdagens nederlag, er jeg ikke sikker på, men det var godt nok en sløj vurdering der blev taget af dommer Stuart Attwell, da svenske Lucas Bergvall undgik et ellers klokkeklart gult kort nummer to, da han i det 85. minut flækkede Kostas Tsimikas ned, for så i det 86. minut at score kampens eneste mål, endda mens vores græske back stadig var udenfor efter behandling og stod og ventede på tilladelse til at komme på banen igen.
Det er mig ubegribeligt at Attwell gjorde brug af fordelsreglen så langt tilbage på banen, men det er mig endnu større gåde at han på bagkant ikke gik tilbage og stangede Bergvall sin anden ostemad. Man kan sagtens debattere om det første han fik, virkelig nu også var til gult, men det ændrer da ikke på at det var det han fik og at forseelsen mod Tsimikas alle dage var til gult. Det føles uretfærdigt, selvom min søn her ville sige “tud tud”, som jeg plejer at sige til ham, når hans lortehold endnu engang har tabt.
Der var også hele det der forsøgs-show med annonceringen over Attwells mikrofon ved en VAR-kendelse. Jeg har forståelse for det i amerikansk fodbold, men helt ærligt, så har jeg ikke brug for at høre en dommer stå og annoncere hvorfor Dominic Solankes scoring i det 76. blev annulleret. Enhver idiot kan jo se at det skyldes at han var offside, eftersom det var vist på skærmen forinden. Selv tilskuerne på stadion vidste sgu da godt hvorfor.
Det var simpelthen tåkrummende - og jeg havde da et langt større behov for at høre dommeren oplyse mig om hvorfor han ikke vurderede at Bergvalls tackling på Tsimikas, var til gult kort. Jeg ved jo godt at så kan dommerne ikke foretage sig ret meget andet undervejs i kampene, da nærmest enhver kendelse så ville kalde på en officiel forklaring fra dommeren, hvilket så i stedet ville give os fire timer lange NFL-opgør, men min bøn er til gengæld så, at de skal lade være med at spilde min tid på det indlysende.
At Ibrahima Konaté så burde have spist Solanke i stedet for at lade sig skubbe ud af kurs ved Bergvalls scoring, er så noget helt andet. Det var ikke prangende forsvarsspil fra franskmanden i den situation og faktisk havde jeg foretrukket at Wataru Endo var blevet nede som stopper og Ibou slet ikke var kommet på banen bare for at skulle spille sølle ti minutter.
Nå, men i min verden var det ikke verdens undergang at tabe i går. Det var ingen katastrofe, men ovenpå den uafgjorte 2-2-kamp mod Man United i søndags, så er det klart, at vi helst ikke skal til at ramme et formdyk nu i det der er en meget svær januar måned.
Vi rejser os dog heldigvis altid. Én ting er at vi - som det mest naturlige i verden - selv med et B/C-hold, skal ekspedere Accrington Stanley fra League Two ud af FA Cup’en på lørdag, men noget andet er at vi har noget at bevise og ikke mindst revanchere på tirsdag, når turen går til City Ground, hvor sæsonens helt store overraskelse fra Nottingham Forest venter.
Jeg tror fuldt og fast på at vi her kan formå at komme op i de omdrejninger som vi har set i stort set hele sæsonen.
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!