BLIV MEDLEM I DAG - SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET
 
BLIV MEDLEM I DAG
SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET

SPAR PÅ LIVERPOOL FODBOLDSKOLE

 

Nunez jubler efter 3-1-målet mod Wolves på Molineaux.
 
Foto: Getty Images ©

BUSKELYSEN: WOLVES 1 - LFC 3


Elendig første halvleg, opløftende anden halvleg. Det er vel nogenlunde sådan at den kamp bedst kan opsummeres? Fra en gang makværk og miskmask til en ganske habil indsats.



Tidlig lørdagskamp med den berømte sætning ‘en svær udebane’, så vidste vi jo næsten godt, hvad klokken var slået. FIFA-virussen spillede nok også ind med folk ankommet sent hjem fra landsholdsbold.

Derudover ville Wolverhampton sikkert sjovt nok også lege med, ligesom vi var uden vores normale højre back og vores normale anfører. Jow jow, jeg var skeptisk nok, da jeg satte mig til rette foran tv’et og jeg blev da i den grad bekræftet i mine bange antagelser, for Gud hvor var det en ringe indsats vi lagde for dagen.

Det var decideret uinspirerende at se på. Alexis Mac Allister ragede et unødvendigt gult kort til sig inden der var spillet fem minutter og så var bundlinjen ligesom sat.

Wolves bragede, helt som Liverpool burde have forventet det, derudaf - og kom selvfølgelig også foran da Neto legede kispus med Joe Gomez, Joël Matip og til dels Dominik Szoboszlai. 

Med bolden på fødderne vadede han lige igennem for at smide den helt over bagerst til en Hwang, som Andy Robertson glemte at markere. Gudfaderbevares, hvor var det vildt at Neto kunne få lov til det over for så passiv en defensiv.

Efter en halv time, hvor elendigheden bare fortsatte, burde hjemmeholdet have bragt sig på 2-0, da Neto udstillede Gomez med en lille tunnel inden han serverede den for Cunha, der af en eller anden mærkelig årsag glemte at heade bolden i mål.

Det kan godt være at The Wanderers gjorde det glimrende og evnede at få lukket godt af, særligt inde centralt, samtidig med at de var farlige på næsten alle omstillinger, men Liverpool var virkelig dårlige selv og det virkede ærligt talt som om at vi var ude på selv at bidrage kraftigt til Wolves’ blot anden sejr i sæsonen.

Vi clearede meget nede bagfra, frem for at forsøge på at bygge noget op. Den eneste der forsøgte at få en adresse på, var unge og dygtige Jarell Quansah fra Borough of Warrington.

Når det kom til afspil, så vi også forskellen på at have Joe Gomez med frem for Trent Alexander-Arnold. Der er en verden til forskel når vi på egen banehalvdel til højre kommer i boldbesiddelse, når Trent ikke er på holdet.

For så bliver den de fleste gange bare losset op af banen, men når Trent får den på foden er der næsten altid en idé bag en pasning langt op i banen.

Jeg har tidligere forsøgt at forsvare en manglende back up-back til Trent, fordi jeg mente at Joe Gomez godt kunne vikariere derude, men jeg må bare sige at kampen i går ikke udbyggede det forsvar jeg har haft på den konto, særligt fordi Gomez heller ikke defensivt fremstod bedre end Trent. Jeg må nok erkende at Gomez er bedst inde centralt.

I går synes jeg også, og det gælder sådan set i både den dårlige og den gode halvleg, at vi for alvor fik bevis for 6’er-problematikken. Alexis Mac Allister ER bare ikke 6’er-typen. Det samme gælder Szoboszlai.

På trods af en pointmæssig god start på sæsonen, så savner jeg virkelig at se Mac Allister og Szobo spille sammen på 8’erne-placeringerne. Det var det jeg havde set frem til.

Jeg ville sgu hellere starte med Wataru Endo på den dybe position, bare for at se de to andre shine i maskinrummet foran. Jeg forstår ikke helt hvorfor japaneren ikke får en mere fast mulighed for at spille sig ind.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal forvente af Ryan Gravenberch, men han er vel, på et tidspunkt, også en mulighed. Enten ham eller Stefan Bajčetić, som vel også snart må være ved at være der hvor han skal have spilletid.

Og så må jeg bare sige; No Núñez, No Party. Det blev igen i går ret udtalt. Jovist, Cody Gakpo stad hvor han skulle, da udligningen faldt efter 55 minutter, men når Gakpo ligger fremme som et forsøg på en falsk Firmino-9’er, så synes jeg ofte at Liverpool bliver for forudsigelige at spille imod.

Da han minuttet efter sin udligning blev erstattet af netop Darwin Núñez, så kom der sgu mere gang i den og det hele blev den tand mere uforudsigeligt. Man ved aldrig helt hvad man får fra Núñez og det er fedt.

Han er så kaotisk anlagt i sit spil, at modstanderne ret ofte ikke helt hvad de skal stille op og hvor de har ham henne. Han er en hårdfør jernmand der ofte gør vanvittige ting som ingen regner med og det kan jeg lide.

Der er fed energi og en masse power i ham. Det passer ikke altid ind, men jeg synes vi ser når han spiller, at det hele er sværere at kapere for vores modstandere. Derudover fungerer han også godt sammen med Luís Diaz, noget vi igen i går, så flere eksempler på.

Det må være svært for teamet at finde frem til hvilke to af Núñez, Diaz, Gakpo og Diogo Jota, der skal starte op ved siden af Mohamed Salah, der er selvskrevet.

Vores egyptiske konge har nu været involveret i mål eller assist hele 11 PL-kampe i træk, det er jo fuldstændig vanvittigt. I realiteten begik han i går tre assist, selvom den sidste blev taget fra ham, fordi Bueno blev noteret for et selvmål frem for en Harvey Elliott-scoring.

Men han bliver altså bedre og bedre i oplægger-rollen og den konge assist med ydersiden af foden til Robbos 2-1-scoring er nærmest ved at blive til en Salah-signatur.

Selvom vi fik udlignet ganske tidligt i anden halvleg, sad jeg ikke med en udpræget følelse i kroppen om at sejren nok skulle komme i hus. Wolverhampton gjorde det til stadighed svært for Liverpool at komme frem til det helt store og de var dygtige til, efter alle kunstens regler, at sætte sig ned med skader, lave en masse udskiftninger osv. som slog Liverpools forsøg på både rytme og pres i stykker.

Det er præcis sådan et hold fra den nedre region af tabellen skal forsøge på at hente point mod et storhold og det så længe ud til at ville lykkes for dem, altså lige indtil Salah på - synes jeg - magisk vis, fandt Andy Robertson, der kunne krydre en ganske fin præstation med anførerbindet på armen i sin Premier League-kamp nummer 200 for The Reds, med et lækkert mål.

En fed sejr på en dårlig dag. Det lunede gevaldigt og jeg bed mærke i selve jubelen ved både 2-1 og 3-1. Det er noget ‘nyt’ i denne sæson for det ‘nye’ Liverpool.

Vi husker at juble, vi husker at stå sammen, også når det ikke fungerer, og man kan se betydningen af at hive en sejr på Molineux. Det er fedt og en herlig tilgang til denne sæson, som Jürgen Klopp har valgt at nulstille og sige at det er hans første år med et nyt Liverpool-mandskab, hvor han skal se ærgerrighed og ild i øjnene hos spillerne.

Det har foreløbigt kastet fire sejre på stribe af sig, efter den uafgjorte start på Stamford Bridge og det er sgu ganske godkendt, selvom modstanderne ikke har været fra allerøverste hylde endnu. Jeg synes vores bredde virker stærkere og der er generelt mere kvalitet i truppen nu, end den der har været i de seneste halvanden års tid.

Vi er derfor også med i den sjove ende helt fra begyndelsen af sæsonen og har ikke, modsat seneste sæson, bommet den mod såkaldte lette og ganske upåagtede modstandere.

Lige præcis den fremgang giver grobund for at bygge på, også når det kommer til selve troen på at kunne medvirke i kampen om top fire-fem stykker.

For det er det vi skal. Vi SKAL have en CL-billet ud af denne sæson. Jeg magter seriøst ikke at vi torsdag efter torsdag skal spille derovre hvor vi normalt ser Man United, Tottenham og Arsenal lege rundt.

Det er nærmest imod min værdighed og derfor skulle sidste sæson også gerne være den enlige svale, når det kommer til en manglende top fire-placering, der i denne sæson sandsynligvis endda er top fem.

Derfor behøver vi i min optik, absolut heller ikke at gå ‘all in’ på en kamp i Østrig nu på torsdag. Lad endelig Caoimhin Kelleher, Kostas Tsimikas, Endo, Elliott, Ben Doak m.fl. optræde derovre i Europa League ligesom de skal have masser af minutter i Carabao Cuppen, der jo starter mod Leicester næste onsdag.

Hvis vi så når langt, så kan vi begynde at satse på de turneringer med vores bedste spillere, men ellers bør fokus være rettet fuldt ud mod Premier League, hvor der jo konstant venter supersvære opgør, som fx. mod West Ham på søndag og Tottenham ude lørdagen efter samt Brighton ude yderligere en uge senere.

Foreløbig synes jeg dog, når vi nu trods alt hev en sejr med hjem fra The Midlands i går, at vi skal glæde os over en god start, og at vi i den kommende periode får bygget på, så det spillemæssige også kan komme til bedre udtryk.

Jeg er i hvert fald fint tilfreds med pointene, og så skal det andet nok komme med tiden der kommer.

KUNNE DU LIDE
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
SÅ KAN VI LAVE
MERE I FREMTIDEN!

SPAR PÅ LIVERPOOL FODBOLDSKOLE




Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..