
ET HELDIGT MESTERSKAB? BOLLOCKS
"Det er det billigste mesterskab i 100 år". Er det ikke sådan, det danske rockband Gnags synger? Eller har jeg bare hørt sætningen alt, alt for meget fra bitre, rivaliserende fans på sociale medier, arbejdet og skolen på det seneste?
Hvis Liverpool til maj vinder sit 20. mesterskab, skyldes det så primært, at resten af Premier League har underpræsteret? Det korte svar er et stort, rungende nej.
Tværtimod har den øverste engelse række sjældendt været mere kompetitiv, som jeg ser det. Alle kan slå alle, og selv bundholdene har flere spillere, der kunne forstærke flere hold i den øverste del af tabellen.
Trænerne for selv de dårligste hold i ligaen har spændende profiler og bliver endda jagtet af store europæiske klubber. Burnley rykkede i seneste sæson ned, og deres træner, Vincent Kompany, udskiftede en fremtidig tilværelse i Championship med Bayern München.
Det er selvfølgelig kun ét enkelt eksempel – og heller ikke fra denne sæson - men det er med til at understrege, hvor skarp Premier League i virkeligheden er. Med seks runder tilbage, er der syv point fra nummer fire ned til nummer ni.
Liverpools helt store rival de seneste mange år, Manchester City, er selvfølgelig ikke der, hvor de plejer at være – og historien ville måske være en anden, hvis de var.
Men "plejer" er bare uretfærdigt at bruge, når man snakker Premier League de seneste otte år. Jürgen Klopp og Pep Guardiona ændrede normalen for, hvad der skulle til for at vinde mesterskabet.
92 point og 97 point – det var de pointantal, Liverpool suverænt spillede sig frem til i to sæsoner, hvor man alligevel måtte tage til takke med andenpladsen..
Tirsdag aften smadrede et skaderamt Arsenal-mandskab mægtige Real Madrid i kvartfinalen i Champions League. De blev spillet fuldstændig ud af banen, og jeg vil bare lige minde om, at Arsenal i skrivende stund er 10 point efter Liverpool, der endda har en kamp i hånden.
Arsenal har været hårdt ramt af skader, ja, men den risiko løber alle fodboldhold, der spiller med på alle fronter. Liverpool har da også selv været ramt af skader i denne sæson på nogle nævneværdige positioner (hvor vi blandt andet har skulle undvære verdens bedste målmand ad flere omgange).
Og nej, Liverpool har ikke været imponerende den seneste måneds tid, hvor man har levet af det forspring, der blev etableret i første halvdel af sæsonen, hvor der blev præsteret på et vanvittigt højt niveau.
Det er knaldærgerligt, at det så er i en periode, hvor man smider tre andre turneringer ud ad vinduet. Men første sæson for Arne Slot efter at have taget over efter en af klubbens største trænere og personligheder nogensinde må - trods alt - siges at være godkendt.
Det er også derfor, jeg skriver dette – fordi jeg har set flere steder, både medfans og rivaliserende fans, der prøver at tale Liverpools sæson ned. Det kan jeg ikke acceptere. Det her Liverpool-hold er et fantastisk fodboldhold, der bare er blevet kørt for hårdt, da man ikke har haft bredden til andet.
Den seneste periode har det ikke været kønt, men altså: Liverpool er så tæt på at vinde sit første mesterskab med fans på lægterne i 35 år. Det har været en fantastisk sæson.
Dermed ikke sagt, at holdet ikke kan forbedres - særligt på bredden. Med de rette investeringer til sommer, så er holdet med i alle fire turneringer næste år igen.
Når alt kommer til alt, så er jeg egentlig fløjtende ligeglad med, hvad rivaliserende fans har at sige. Når jeg en tidlig morgen i slutningen af maj står i baghaven på Hotel Anfield, så er det ikke de mange negative kommentarer, jeg vil hæfte mig ved.
Så er det den originale Gnags-tekst 'det er den dejligste morgen i 100 år', der kommer til at køre på repeat i mit hoved. Nyd foråret, Reds, og lad være med at bruge energi på de negative kommentarer.
Nu skal mesterskabet køres hjem – derefter skal Slot og drengene hyldes urimeligt meget. Det sker på bedste vis, når Redmen Family holder fest på sidste spilledag på netop Hotel Anfield. Det kan jeg kun anbefale – kampbillet eller ej.
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!