HANDLER LIVERPOOL I JANUAR? (FOR/IMOD)
Nyt format hos Redmen Family: FOR/IMOD. Her tager vi et emne og oplister alt det der taler for og alt det der taler imod.
-
-
-
Daniel Sichlau
10. januar 2025, kl. 16:17
-
-
-
Daniel Sichlau
10. januar 2025
Det er ikke meget man mærker til det i Liverpool, men vinterens transfervindue er faktisk åbent.
Nu er spørgsmålet så om det betyder andet end ændringer i en række lejeaftaler eller om der faktisk vil blive handlet og forstærket forud for den anden halvdel af sæsonen.
I vores nye format FOR/IMOD lister vi alt det der taler for og alt det der taler imod op og forsøger at finde en konklusion. Denne første udgave: Handler Liverpool i dette transfervindue?
FOR
Skaderne i forsvaret bekymrer
I denne sæson har Liverpool været forskånet for deciderede skadeskriser, men de sidste par måneders skader i forsvaret (november og frem), kunne måske alligevel betyde at Slot og co. ikke vil løbe risikoen med at undlade forstærkninger i januarvinduet.
Ibrahima Konaté har misset 9 kampe, Joe Gomez har allerede misset 3 kampe med en forstrækning, Quansah måtte udgå mod Tottenham (angiveligt primært grundet sygdom og ikke en skade), men Quansah har ikke rigtig stjålet Arne Slots hjerte.
Læg dertil at både Trent Alexander-Arnold og Conor Bradley har været ude med forstrækninger, mens Kostas Tsimikas har døjet med en ankelskade. Udskiftning på backpositionerne påvirker også den centrale defensive akse.
Wataru Endo, der faktisk har spillet flest kampe som centerback i sin karriere, kan godt indgå i en forsvarskabale, hvis nødvendigt, men så begynder vi at gamble med den defensive midtbane-akse, hvor der bliver trukket tunge veklser på Ryan Gravenberch. Ikke ideelt.
Skrækscenariet (der stadig kan hjemsøge mig af og til) er Liverpools 2020/2021-sæson, hvor både Van Dijk og Gomez stemplede ud for sæsonen i efteråret 2020, mens Matip pådrog sig en alvorlig og sæsonafsluttende ankelskade i begyndelsen af 2021 og gav Klopp og co. grå hår.
Lejeløsningerne hed Ben Davies og Ozan Kabak, hvilket var en decideret fornærmelse mod fanbasen. Upåagtede Rhys Williams og Nat Phillips måtte køre sæsonen i land og er i dag ikke at finde i truppen.
En enkelt tilføjelse til den centrale del af bagkæden ville gøre underværker og samtidig give Arne Slot noget arbejdsro. Derudover har jeg også en lille fidus til at man med en midtbanesigning, kunne give Liverpool nogle ekstra kilometer i det krævende presspil og på den måde holde midtbanen frisk og skadesfri sæsonen ud.
Arne har set hvad han skulle se og intet krævet (endnu)
7 måneder på kontoret og 29 kampe på sidelinjen har Arne Slot haft i Liverpool, så nu må vi gå ud fra at han har fået dannet sig det nødvendige overblik over truppens styrker, svagheder, mangler og potentiale. Hans overordnede i klubben har samtidig haft et lille år til at komme på plads i den nye struktur.
Slot kender sin plads i det nye Liverpool-hieraki post-Klopp, men det betyder jo ikke at han ikke har mulighed for at give sin mening til kende. Slot er ikke bare den sportslige ledelses slave, der bare skal stikke piben ind og være taknemmelig for at have spillermateriale til rådighed. Han har med efterårssæsonen bevist at han skal tages meget seriøst. Se bare hvordan han sparede Liverpool for en stor udgift, ved at forvandle Ryan Gravenberch.
Indtil videre har det været en yderst billig omgang for Liverpools ejerkreds at have Slot rendende. Han har ikke haft behov for store indkøb, da truppen var godt sammensat fra starten, men det er tydeligt at ikke alle passer perfekt ind i det nye system.
Det er formentlig ikke utænkeligt at Slot halvvejs i sæsonen har haft nogle drøftelser med den resterende sportslige ledelse om, hvordan man kan fastholde de gode tider og om indkøb kan hjælpe det på vej her i januar.
Med dét efterår Liverpool har leveret in mente, så skulle man mene at Arne Slot har en smule i banken, trods alt.
Den gunstige situation forpligter - også økonomisk
Håbet lever altid i Liverpool, men det var formentlig de færreste der havde troet at Arne Slot ville levere så flot fra første fløjt som det har været tilfældet.
Efteråret beviser at Liverpool ikke skal ud og købe de allerstørste navne for at kunne gøre sig gældende i toppen af Premier League og Champions League, men der er en indbygget fare ved at tro at gode tider bare fortsætter.
Et er skader, noget andet er at “legs can go”, som det populært udtrykkes. Bedst eksemplificeret ved Fabinho, der var en skygge af sig selv i sin sidste sæson i klubben, fordi at benene simpelthen ikke kunne følge med mere.
Når man har bragt sig foran i tabellerne, så ville det være tudetosset ikke at følge det til dørs. Ikke bare i forhold til den selvforståelse der er i klubben, men også i forhold til de mange positive økonomiske aspekter som sportslig succes bringer med sig.
For skal man bevæge sig over i det kyniske hjørne, så er der også betydelige økonomiske fordele ved at klare sig godt eller sågar bedst. Der ligger et pænt millionbeløb alene fra Nike, hvis Liverpool skulle løfte den ene eller begge af de to store pokaler. Mon ikke at der er en del af den slags klausuler indbygget i Liverpools sponsoraftaler?
Så er der præmiepengene og den generelle indtjening ved at være de bedste. Værdien af brandet, som kan konverteres til nye sponsorater, bliver heller ikke mindre af at Liverpool måtte lykkes med at indfri drømmene.
Så hvis alt virkelig handler om penge, så er det måske billigere at bruge lidt i januar, end at miste en masse i maj, sagt lidt firkantet.
IMOD
Is i maven
Laptop-drengene er tilbage og har overtaget magten i Liverpool efter Jürgen Klopp.
Michael Edwards og Richard Hughes er ikke novicer og de har for længst lært at finde ørepropperne frem, når desperate fans råber og skriger på forstærkninger.
Duoen kan deres tal og statistikker til fingerspidserne. Data er, hvis ikke Gud, så i hvert fald tæt på og de mange datamodeller har for længst sejret over mavefornemmelser og synsninger.
Betyder det så at god gammeldags fodboldforstand er forsvundet? Slet ikke, men de tider hvor det havde alt at skulle have sagt, er forbi.
Af og til skal Liverpool betale ved Kasse 1 for at få den spiller der får kabalen til at gå op. Det så vi med købene af Alisson Becker og Virgil van Dijk. Dyre handler er dog ikke lig med succes. Naby Keïta skulle også have været en transformerende handel, men endte med at spille Ludo med klublægen størstedelen af tiden, mens Darwin Nuñez lige nu kæmper med at leve op til sit prisskilt.
Mange har glædet sig over Michael Edwards’ tilbagevenden til Liverpool, da han (og resten af hans stab) havde en kæmpe andel i Klopp-æraens store succes. Et var hvordan han solgte overskydende Liverpool-spillere for høje summer, men noget andet var hvordan han spottede fantastiske spillere i sine regneark, hentede dem til og lod dem indfri deres fulde potentiale. Hej Salah og Robertson.
Hvad betyder det så? Jo, at hvis Edwards og Hughes har den næste stjerne in spe linet up til sommerens transfervindue, fordi en handel ikke lader sig materialisere nu, så ville det være hul i hovedet at købe en anden (og måske) dårligere spiller nu for at tilfredsstille bekymrede fans.
Det er den slags forudseenhed og massive mængde is i maven der passer fodboldforretningen Liverpool F.C. så godt, men selvom at logikken ikke fejler noget, så kan det være svært at forklare en fanbase der bare gerne vil have forstærkning nu og sikre en parade til sommer.
Vintervinduet er ofte bøvlet, sløvt og dyrt
“Hej. Vi ringer fra Liverpool. Hvad med om vi lige plukkede jeres unge spændende profil her midt i sæsonen og efterlod jer med en solid hovedpine?”
Sådan lyder et opkald fra Edwards/Hughes nok ikke, men du fanger pointen. Det er de færreste klubber der af lyst sender deres dyrebare spillere afsted midt i en sæson. Det er ofte mere af nød.
Se bare på købet af Luis Diaz, der kom i stand takket være den portugisisk-funderede trio (Pep Lijnders, Vitor Matos & Julian Ward), som blev opmærksomme på Portos behov for at sælge og straks fik sat et kontraangreb ind på Tottenham, der var ved at hente spilleren.
Et er at Premier League-klubber ofte kræver store summer af hinanden, når der handles indbyrdes i ligaen, men noget andet er hvad der bliver lagt på handler i midten af sæsonen. Januar-handler har ofte en ekstra udgift for besværet.
Rimer det på FSG at betale ekstra for noget? Ikke rigtig.
Det er ikke fordi at der trilles tommelfingre. Liverpools database er spækket med spillere, agentnetværket plejes konstant og mobilen er aldrig slukket, men det hører stadig til sjældenhederne at der for alvor er fut i kedlerne i sådan et januar-vindue.
Og er der spillere derude der har den rette profil og evnerne til at gå ind og gøre sig gældende for Arne Slots mandskab nu og her, uden at koste spidsen af en jetjager og uden at have fået den indkøring der skal til?
Det er spørgsmålet man formentlig har summet en del over på ledelsesgangene i den sportslige sektor.
Kontraktsagaerne fylder en del i begge transfervinduer
Det er ikke småpenge der er tale om, når Liverpool forhandler med Mohamed Salah, Trent Virgil van Dijk og Alexander-Arnold om nye kontrakter. Derfor giver det mening at få den del på plads, inden de næste større investeringer skal foretages.
Det er svært at fremrykke større investeringer, når der ikke er en afklaring på hvor store lønudgifter man har i næste sæson, så det ville også overraske, hvis man går ud og smider kisten for en spiller nu, hvis det ikke var fordi at der var en afklaring. Tingene hænger oftest sammen, når det handler om fremtidig trupsammensætning.
Med tanke på de mange midler som der skal lægges til de tre kontrakter, så giver det umiddelbart - med Liverpools økonomiske filosofi in mente - rigtig god mening at man lader Arne køre i mål med hvad han har og holder på pengene indtil næste transfervindue.
Skal Slot så ud og hente en, to eller tre erstatninger, så er pengene der også til det.
Konklusion
De senere år er der blevet mere end hermetisk lukket for transferlækager i Liverpool. Derfor er det også afsindig svært at vurdere hvad i alverden der foregår af overvejelser internt, men januar behøver ikke blive en død måned.
Virgil van Dijk (2018), Luis Diaz (2022), Cody Gakpo (2023). Tre bærende profiler i den nuværende Liverpool-trup, der alle blev hentet ind midten af en sæson. Det er altså ikke fordi at Liverpool ikke gør sig i januar-handler, men det skal være fordi at en længe planlagt investering kan eksekveres (van Dijk) eller fordi at muligheden byder sig og andre klubber er ved at slå til (Gakpo, Manchester United & Diaz, Tottenham).
At dømme ud fra Arne Slots seneste udtalelser om truppen, så lyder det ikke som om at vi skal forvente det store, men den kløgtige hollænder ved også godt at hans ord vejes på en guldvægt og så er det bedre at afværge spekulationer.
Skal man være helt kynisk, så er det ikke fordi at Liverpool har haft de store udfordringer indtil videre i denne sæson. Nederlaget til Tottenham i Carabao Cup-semifinalen betyder at Arne Slot for første(!) gang i denne sæson er gået to kampe uden en sejr.
Det ændrer dog ikke på at Liverpool har bragt sig selv i en position, hvor man har alt at tabe og fansene erindrer mange sæsoners lige-ved-og-næsten-kampagner, som efterfølgende fik en del til at spørge sig selv: Kunne det være undgået, hvis klubben havde garderet sig i transfervinduet?
Der er ikke andet at gøre end at holde øje med meldinger fra Joyce, Ornstein og resten af den troværdige brigade. Og det er stadig det der gør januarvinduerne til noget helt særligt.
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!