HVAD LÆRTE VI I PRESEASON?
Fire sejre, en uafgjort, ti mål scoret, to inkasseret. Liverpools preseason er overstået, og de tørre tal taler for sig selv. Men hvad lærte vi om Arne Slots spillemæssige planer forud sin første sæson som cheftræner i klubben?
-
-
-
Malthe Bregnhøj Nielsen
14. august 2024, kl. 16:53
-
-
-
Malthe Bregnhøj Nielsen
14. august 2024
”Crazy, sexy football”. Sådan lød det fra den hollandske sportsjournalist Marcel van der Kraan, da han tilbage i april beskrev Feyenoords fodboldfilosofi under Arne Slot. En sjov formulering, som stemmer fuldstændigt overens med Arne Slots personlighed, men som - trods alt - ikke fortalte sønderligt meget om, hvad vi rent faktisk kan forvente af Arne Slot i Liverpool rent taktisk.
Derfor var den helt store lup da også fundet frem under kampene i preseason, der ellers som regel primært handler om at få giver spillerne noget kamptræning. Det blev til sejre over over Real Betis, Arsenal, Manchester United og Sevilla - og som rosinen i pølseenden en 0-0 mod Las Palmas med en startopstilling uden mange førstevalg. Jeg vælger her at se bort fra en lukket kamp mod Preston spillet på træningsanlægget.
Selvom flere spillere er kommet sent tilbage fra ferie, og Liverpool har sendt hold af varierende styrke på banen fra kamp til kamp, har man set tegningerne til nogle helt klare principper og taktiske udtryk, som både ligner men også adskiller sig den type fodbold, vi er vant til under Jürgen Klopp.
Small sample size, javel, men lad og ikke desto mindre kigge på den.
Fundament, formation og filosofi
”Freedom” var nøgleordet i en af Arne Slots første pressekonferencer op til preseasonturen i USA. Frihed i specielt det opbyggende spil. På den måde ønsker Slot heller ikke at associere sin filosofi med en af de klassiske formationer. Det har man også kunne se under opvarmningskampene, om end der stadig arbejdes med det basale arbejde taktisk.
Grundlæggende har Liverpool på papiret stillet op i en slags 4-2-3-1, hvor omdrejningspunktet i det opbyggende spil er en bagkæde, som både er utroligt stærke på bolden og presresistente samt en double pivot (tomandsmidtbane), som trækker ned i banen og danner trekanter med de fire forsvarsspillere.
Også målmanden bliver en hel afgørende brik i det opbyggende spil. Det giver masser af spilmuligheder og lægger op til en filosofi, hvor der er mere fokus på boldbesiddelse og hurtig boldflyt frem og tilbage mellem hinanden. Vi så specielt dette i første halvleg af Arsenal-kampen.
I de første 10-15 minutter lykkes det Arsenal at lægge heftigt pres på eksempelvis Kelleher, der gjorde det svært at spille bolden ud, men efterfølgende fik Liverpool styr på pasningsspillet, og her var det tydeligt, at meget af vores spil sker igennem de to bageste spillere på midtbanen.
På den måde adskiller det sig en smule fra den filosofi, som vi har været vant til under Jürgen Klopp, hvor det primære opbygningsspil de seneste sæsoner er foregået med en tremandsbagkæde og med Trent som inverted fullback.
For at vende tilbage til frihedsbegrebet var det dog også tydeligt her. I perioder har man set Tsimikas på venstreback blive på linje i venstre halvrum med de to stoppere og udgøre en tremandsbagkæde, der frigjorde Bradley til at tage lange løb i halvrummet på højre side - det var der talrige eksempler på i Betis- og Arsenal-kampene - mens begge backs i andre perioder har hjupet med opspillet fra hver sin halvbrede position.
Under Klopp har vi tidligere set Trent og Robertson som midler til at skabe bredden i angrebene nærmest på sidelinjen, mens Trent i sidste sæson søgte helt ind på midten af banen. Men under Arne Slot er Liverpools fullbacks udelukkende at finde i halvrummet – altså en slags mellemting mellem Klopps to stile - i opspillet.
Det giver mere bevægelsesfrihed for backerne og gør pasningerne i opbygningsspillet nemmere at eksekvere, fordi afstanden mellem spillerne minimeres.
Liverpools aggressive genpres
Uden bolden har Arne Slots Liverpool-mandskab været aggressive i genpresset. Her kan man se en mere klar 4-3-3-struktur, hvor positionering og disciplin er nøglen. Det er også her, hvor Arne Slot i sit interview tydeliggjorde, at hans ”frihedskoncept” ville ophøre. Det er afgørende, at spillerne holder deres positioner i genpresset, så man bruger færrest mulige kræfter på at jagte bolden.
Presspil tager lang tid at indøve, men preseason har givet gode fingerpeg om, hvilke systemer Arne Slot forsøger at implementere - særligt sejren over Arsenal. Her så man Salah spille en afgørende rolle i presset oppe foran, hvor han trak sig væk fra sin markering på venstre back og i stedet ledte presset mod Arsenals to centerbacks og målmand sammen med Jota, der spillede topangriber.
Målet var at presse Arsenal til at spille bolden ud til siderne, hvor det ville være nemmere for Liverpool at genvinde bolden. Men også midtbanen spillede en stor rolle i genpresset. Hver gang det lykkedes Arsenal at bryde linjerne, faciliterede Liverpools fullback sammen med kantspilleren og den centrale midtbanespiller i samme side et pres, der lignede et 3 mod 2-pres.
I nogle perioder virkede presset bedre end andre, men som forventet tager det tid at få perfektioneret pressystemer. Det lykkedes nemlig til tider Arsenal at spille rundt om presset ved hjælp af Zinchenko, som trak ind centralt og efterlod Harvey Elliott med to midtbanesspillere at dække op. Ikke desto mindre bliver det aggressive genpres noget, som kommer til at kendetegne Arne Slots Liverpool.
Et Liverpool i offensiven
Der er ingen tvivl om, at Arne Slot ønsker at spille flot offensiv fodbold, hvor boldbesiddelse og kontrol er nogle af hovedkoncepterne. Førnævnte Marcel van der Kraan har kaldt ham den mest kompromisløst offensive hollandske træner siden Johan Cruyff.
Den første vigtige rolle i Arne Slots offensive gameplan er Liverpools double pivot (tomandsmidtbane), igennem hvilke hele den centrale progression foregår. De står for at modtage bolden fra bagkæden, fordele bolden mellem sig, tiltrække modstanderne og spotte pasningen, der kan bryde modstandernes linjer. For eksempel ved en ”bounce-back”-pasning, som vi har set flere gange i preseason – specielt mod Real Betis.
Pointen er her, at en af de to centrale midtbanesspillere trækker en smule frem, kan modtage bolden med ryggen til en modstander og med det samme spille den tilbage til den anden midtbanesspiller, som derved opnår tiden til at spotte den rigtige pasning fremad i banen.
Liverpools flotte scoring i Real Betis-kampen kom fra en linjebrydende aflevering fra Gravenberch (som spillede på tomandsmidtbanen) op til Salah, der satte Szoboszlai op til en perfekt afslutning. Det var samme sekvens, som skabte Liverpools 3-0 mod United med en linjebrydende pasning - igen fra Gravenberch.
Den anden vigtige rolle er Liverpools nummer 10. Med to midtbanesspillere, der trækker helt ned i banen, så tiltrækker det naturligvis også presset fra modstanderne. Det efterlader plads for Liverpools offensive midtbanesspiller i en slags 4-2-3-1-system til at modtage bolden i området mellem modstandernes midtbane- og forsvarslinje.
Det giver også Liverpool en alternativ mulighed til at være afhængige af den centrale progression – nemlig den lange aflevering hen over presset. Vi har set det i alle tre kampe i preseason med stor effekt. Liverpools 1-0-scoring mod Arsenal er et eksempel. Liverpool spiller den lange aflevering hen over Arsenals høje presspil op til Harvey Elliott, der med en ”bounce back”-pasning fra Jota kan spille Salah helt fri i dybdeløbet. Luis Diaz' andet mål mod Sevilla opstod på lignende vis.
Den tredje vigtige rolle er fløjene. Deres rolle er at give Liverpool den nødvendige bredde i banen, men samtidigt kunne true med dybdeløb. Med Liverpools fullback i halvrummet åbner det for muligheden for den diagonale pasning fra vores centerback direkte ud til Liverpools wings, som kan gå mand mod mand, hvilket efterlader rum til et løb på indersiden fra backen. Ellers kan wingeren også være sidste mand på bolden i dybdeløb og afslutte.
Begge muligheder er blevet brugt heftigt i preseason. Mod Manchester United så vi dog en mere direkte approach, hvor sammenspillet mellem fullback og wing var udnyttet til perfektion. Både 2-0 og 3-0-målene involverede en synergi mellem Salah og Bradley - her med klassiske overlap.
For Arne Slot synes fuldt ud i stand til at justere den offensive gameplan og gøre opspillet både varieret og uforudsigeligt. Resultaterne i preseason har vist, at der er potentiale for Arne Slots taktiske udgangspunkt til at erobre Premier League, ligesom Klopp gjorde. Nu venter vi blot på at se resultatet af de mange sessioner på træningsbanen i kampe, hvor det gælder. Først der kan vi for alvor bedømme Liverpools nye manager og hans spillestil.
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!