Iraola-tid: Hvem bliver truppens store vindere?
Andoni Iraola præsenteres inden længe som klubbens nye cheftræner. Den 43-årige basker bringer “rock & roll”-fodbold og en mere højintens spillestil til Anfield. Så hvem får gavn af lige præcis det i den nuværende trup? Og hvem får det svært?
-
-
-
Clark James
2. juni 2026, kl. 12:35
-
-
-
Clark James
2. juni 2026
Det er selvfølgelig svært at lave noget, der minder om en komplet status, før vi kender transferplanerne denne sommer, men jeg synes det var lidt sjovt at matche den nuværende spillertrup op med Iraolas stil.
DE STORE VINDERE
Milos Kerkez
En af Iraolas gamle kendinge fra tiden i Bournemouth. Under baskeren spillede Kerkez sig på Team of the Season i Premier League som 21-årig og viste sine evne frem som en højenergisk back.
Især i det offensive spil viste Kerkez ting, som vi fortsat har tilgode at se i den røde trøje. Det er der nok flere årsager til: For det første er skridtet fra Bournemouth op til Liverpool naturligvis stort for en ung spiller, men dernæst har skiftet i spillestil ikke passet til hans kompetencer.
Jeg ser frem til at se den unge ungarer blive forløst mere i stil med en ung Andy Robertson under Jürgen Klopp, der skal have tilladelse til at flyve frem og tilbage på venstreflanken og i høj grad skal sættes fri.
Dominik Szoboszlai
Vores 8’er havde som en af få en opløftende 2025/26-sæson, men præstationerne ebbede også en smule ud til sidst - og det er der ikke så meget at sige til.
Undervejs blev han brugt som altmulig-mand, der skulle løse ting på højreback, dybt på midten, længere fremme og som boks til boks-spiller.
Under Iraola tror jeg hans rolle bliver mere defineret, ligesom jeg forventer at hans store motor bliver en afgørende del af vores presspil. Szoboszlais evne til at afslutte fra distancen skal vi også have endnu mere i spil - og det har jeg tiltro til Iraola sørger for.
Trey Nyoni
En af Iraolas store opgaver bliver at gendanne broen fra akademiet op til førsteholdet. Dette var et kritikpunkt, som især er kommet op til overfladen, efter fyringen af Arne Slot: Nemlig at hollænderen ikke prioriterede klubbens ungdomsafdeling højt nok.
En af dem, der har fået for lidt spilletid i forhold til hvad talentet berettiger til, hvis man spørger mig, er Trey Nyoni.
Den 18-årige centrale midtbanespiller fik sporadiske indhop, men han så allerede klar ud til at spille en større rolle i pre-season sidste år. Og med en formsvag midtbane i store dele af sæsonen, har chancerne været mange for at bringe ham i spil.
Hans evne som boldsikker spiller på midten med en atletisk fysik, gør ham mulig at forme for vores nye manager.
Muligheden er der for at Nyoni skal have et lån og spille minutter i benene, men jeg ser ham som en spiller, der i højere grad kommer til at få muligheden for at vise sig frem overfor den nye træner over de næste 12-18 måneder.
Florian Wirtz
En af dem, der får bedst af det forestående trænerskifte, er Florian Wirtz. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Med en blandet debutsæson, hvor hans rolle ikke var defineret og hvor hans evner druknede i en passiv omgang boldflytteri hen mod sæsonens afslutning, havde han i høj grad brug for noget andet.
Hvis man ser Wirtz for Tyskland er han en helt anden spiller. Det samme var tilfældet i Leverkusen. Begge steder er han en del af mere bevægelige hold med hurtigløbere omkring ham, som han kan sætte op med sine kreative evner.
Men hvad der er endnu vigtigere: Wirtz er bedst, når han indgår på et hold med et koordineret presspil (som han især var det i Leverkusen). Her var han en af Europas bedste spillere til netop den disciplin - og det er guf for Iraola, der gjorde upåagtede Bournemouth til et af ligaens førende mandskaber på netop det område.
Hvis man har svært ved at forestille sig Wirtz på et Liverpool-mandskab, der fungerer med et højt, aggressivt pres, så genså opgøret mod Real Madrid fra efteråret. Her var et sjældent tilfælde af et Reds-mandskab der klikkede - og her var han outstanding.
Rio Ngumoha (og de nye kanter)
Jeg får næsten gåsehud, når jeg tænker på potentialet der er i Rio Ngumoha med det rette setup omkring ham.
Han tog, trods begrænset spilletid, store skridt fremad i foråret. Fra primært at have vist sig frem som dribler, viste han at målet oppe i Newcastle ikke var en enlig svale: Der er direkthed i ham, når der er behov for det og slutproduktet har enormt potentiale.
Det bliver en stor test af hans fysik at han som blot 18-årig skal indgå i en højintens spillestil som den Iraola bringer til Anfield, men med en fuld pre-season og en testende (men yderst vigtig) første seniorsæson under bæltet, er jeg sikker på han bliver et spændende og mere seriøst aktiv for førsteholdet i 2026/27.
Når jeg ser hvad Iraola har fået ud af kantspillere som Semenyo, Rayan (på rekordtid), Outtara og ligeledes Kluivert (periodevis) og Tavernier, så er jeg yderst fortrøstningsfuld.
Alexander Isak
Jeg kan næsten allerede mærke flere medfans rynke på næsen, når de kobler Isaks skader sammen med højt presspil og “no days off”-kultur, som praktiseres af Iraola.
Men Isak har netop vist at det er den type fodbold, der passer bedst til ham som spiller. Det var nemlig det samme brand af fodbold han var en del af oppe i Newcastle. Her var han pakket ind af et par hårdtarbejdende kanter, en robust, arbejds-midtbane og et setup, hvor presspillet var velkoordineret og aggressivt. Han agerede spydspids med sine direkte løb, når bolden blev erobret, samt som afslutter på kanternes ihærdige forarbejde.
Det er præcis sådan jeg ser planen eksekveret under Iraola.
Det bliver enormt vigtigt at vi tilfører to kanter (Rio skal kunne aflastes og byttes ud med kvalitet) med fart, arbejdsomhed og de rette kompetencer til at kunne skabe den formular.
Under Arne Slot blev Isak sjældent involveret nok, men Iraolas CV ift. at udvikle og få spændende elementer frem i angribere taler for sig selv: Solanke røg videre for £65m, mens Evanilson har vist sig frem som “big game player” med mål mod Liverpool, City, Arsenal, Man Utd, Aston Villa og Tottenham.
Seneste skud på stammen har været Eli Junior Kroupi, der i en alder af 19 år i sin debutsæson nettede 13 gange, efter at være kommet til fra den næstbedste række i Frankrig. Nu står alle storklubber i kø for teenageren, der vurderes til +£80m.
DEM I “MÅSKE”-PULJEN
Flere spillere falder ned i puljen, hvor vi simpelthen bare må vente og se henover pre-season.
Heriblandt de to lejesvende, Harvey Elliott & Kostas Tsimikas. Førstnævnte har helt sikkert en pakke, som Iraola havde kunne bruge i en klub som Bournemouth, men er der mere mening i at få nogle penge ind og få ham ud og spille fast, end at træde tilbage i en rolle som breddespiller igen? Tsimikas kan meget vel ende som backup til Kerkez det næste år, da man har en masse andre gøremål på transferfronten.
Jeremie Frimpong har haft det svært siden skiftet sidste sommer, men er en mere tempofyldt spillestil ikke netop noget for ham? Eller er han bare for meget “in between” ift. hverken at være traditionel højreback eller højrewing i en 4-backkæde.
Curtis Jones har været kædet sammen med et skifte til Inter og har kun et år tilbage af kontrakten. Han er angiveligt skuffet over ikke at være brugt oftere på den centrale midtbane af Arne Slot, men ifølge Fabrizio Romano fortsætter forhandlingerne også efter Slots exit. Kan en snak med den nye chef skabe en anden dynamik - eller er tidspunktet det rette for et skifte (til en undervældende sum)?
Alexis Mac Allister var en skygge af sig selv i den forgangne sæson, men hvor meget var pga. skaderne han tog med sig på sommerferie og et stykke ind i den nye sæson - og hvor meget var i virkeligheden fordi hans niveau er dalende? Havde det ukoordinerede system, som Liverpool praktiserede i store dele af sæsonen meget at sige ift. at det ofte lignede at hans ben var gået? Mange spørgsmål - og en af de spillere jeg har svært ved at blive klog på, både helt generelt, men også når det kommer til matchet med Iraolas spillestil.
Og så er der mit evige håb om Stefan Bajcetic, men... Ja. What could have been.
Der må jeg nok hellere tænde for Football Manager, hvis den mission på en eller anden måde skal lykkes.
Derudover er jeg bare super spændt på hvordan vores nye baskiske chef vil bruge de unge spillere. Jeg tror det bliver enormt vigtigt at genskabe tilliden og brobygge til ungdomsafdelingen, hvor vi har gang i en massiv oprustning.
Spillere som spydspidsen Will Wright og de centrale forsvarsspillere Mor Talla Ndiaye og Ifeanyi Ndukwe der er kommet til klubben over de forgangne 12 måneder: Kan de træde op og få minutter henover en krævende første sæson for Iraola, der kommer til at byde på et rekordstort antal kampe i hans trænerkarriere? Spændende skal det blive.
Konklusion
Jeg kan især se perspektiver i ansættelsen, når det kommer til vores pulje af offensive talenter, der har en hel masse uudforsket potentiale - herunder Florian Wirtz, kantspillerne (i skrivende stund især Rio Ngumoha), samt Alexander Isak.
Derudover bliver det afgørende for Iraolas krævende spillestil at vi kommer tilbage til dyderne under Klopp, hvor vejen fra akademiet til førsteholdet var kortere, så man på den måde kan skabe yderligere bredde indefra henover sæsonen.
Alt i alt ser jeg mange fordele for den eksisterende trup, når det kommer til den nye spillestil, der skal implementeres på Anfield denne sommer - og hold fast hvor jeg glæder mig.
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!