BLIV MEDLEM I DAG - SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET
 
SLOT BEKRÆFTER: GOMEZ OPERERET

Premier League-trofæet med røde bånd
 
Foto: Getty Images ©

#Jinx


Mesterskabsræset er gået ind i sin afgørende fase med Liverpool som spydspids i tabellen. Kan man med et forspring på elleve point ned og med blot syv kampe igen stadig snakke om et mesterskabsræs, eller tør vi så småt sige de forbudte ord?



Lad os bare lige smide svesken på disken med det samme - det vil overgå enhver form for logik, hvis Arsenal skal hente Liverpools forspring i toppen af Premier League-tabellen. Det vil kræve et kollaps af dimensioner fra et Liverpool-hold, der trods en udfordrende tid på det sidste, stadig ser relativt solide ud.

Samtidig vil det kræve at Arsenal skal finde et Invincibles 2.0-niveau frem.

Måske er Arsenals bedste chance faktisk at samle det gamle band med Henry, Bergkamp og Pires igen. Lige nu er The Gunners i hvert fald langt fra at kunne matche storheden fra det legendariske 03/04-hold, hvor man med udfordringer på banen og på skadeslisten virkelig knokler med at få sat kontinuerligt gode præstationer sammen og har hentet fire sejre i de seneste ti kampe i alle turneringer.

Det er bestemt heller ikke fordi, Liverpool-toget ikke er stødt på bump i løbet af 2025. Men allerede da Liverpool kom ud af et svært kampprogram bestående af Aston Villa ude, Manchester City ude og Newcastle hjemme, var der efter min mening grund til at være omend rigtig optimistisk.

Og det har de senste uger ikke rokket afgørende ved, hvis man kigger på de to mesterskabskandidaters resterende kampprogram.

Den er (næsten) hjemme

Som tidligere nævnt, så skal der ske to vilde forvandlinger med de to tophold. Arsenal skal finde et niveau, hvor de sætter den ene sejr efter den anden på kontoen i deres syv sidste kampe. Gør de rent bord, vil de kunne opnå 83 point.

Samtidigt skal Liverpool løbe ind i et decideret kollaps i deres sidste syv kampe, hvor der er 21 point at spille om, og en mulighed for a ramme 94 point.

Så selv hvis Arsenal sætter denne mirakelstime sammen, kan Liverpool stadig tillade sig at tabe tre kampe, for at nå de magisk 11 point som vil sikre, at Arsenal ikke kan hente os.

Så lad os bare lige kigge på de to holds slutprogrammer i Premier League:

Liverpool:
West Ham (h) - Leicester (u) - Tottenham (h) - Chelsea (u) - Arsenal (h) - Brighton (u) - Crystal Palace (h)

Arsenal:
Brentford (h) - Ipswich (u) - Crystal Palace (h) - Bournemouth (h) – Liverpool (u) - Newcastle (h) - Southampton (u)

Her er det værd at bemærke, at Liverpools sidste kampe indeholder et par store udfordringer. Tottenham kan ramme deres dage, en udekamp mod Chelsea på Stamford Bridge er aldrig nem, og Brighton har også ofte vist et topniveau, der kan være svært at håndtere – især hjemme på Amex Stadium.

Og så må vi ikke glemme den direkte kamp mellem de to bejlere i tredjesidste runde på Anfield. Her må den værste spænding om, hvor pokalen skal stå, meget gerne være ude af billedet.

Alfa og omega er at få sat mesterskabet 99% på plads i løbet af de kommende kampe, hvor Leicester på udebane og West Ham på Anfield gerne skulle slås problemfrit og sikre de første 6 point på vejen mod guldet.

Vinder vi de to kampe ”nemme” kampe, så skal vi blot finde to sejre mere i resten af programmet.

Arsenal har også en blanding af must win-kampe og flere mulige bananskræller. Men lad mig igen slå fast, at Arsenal er mærkeligt hold, når det kommer til kontinuitet.

Bare prøv at kig på kampene mellem deres ydmygelser at Manchester City og PSV Eindhoven, som Arsenal vandt henholdsvis 5-1 og 7-1. Her har de formået at vinde én af fire kampe ved at slå nedrykningstruede Leicester med 2-0, hvilket også er de eneste to mål, de har scoret i den givne periode.

Manglen på Bukayo Saka i topform og en rigtig angriber må give panderynker i Gunners-lejren.

Arsenal burde kunne hente relativt sikre sejre på Portman Road mod Ipswich og i sidste runde hjemme mod Southampton. Brentford og Crystal Palace på hjemmebane er Arsenal naturligvis også favoritter mod, men her giver London-klubbens ustabilitet i denne sæson større tvivl om udfaldet.

Bournemouth og Newcastle har rigtig gode erfaringer med at spille mod The Gunners i indeværende sæson og kan sagtens ende med at give en hjælpende hånd i finaleopløbet.

Kan det stadig gå galt?

Det korte svar er: Ja. Så længe mesterskabet ikke er matematisk sikret, kan det gå galt. Som Liverpool-fan er man endda ofte lidt overtroisk og ser spøgelser overalt. Jeg kunne derfor forestille mig, at mange får kaffen galt i halsen over, at jeg overhovedet tænker på at skrive denne artikel.

Det lidt længere svar er, at der efter min mening skal noget virkelig ekstraordinært til for at bremse Liverpools vej mod mesterskabet. I den størrelsesorden, der var tæt på at spolere et sikkert mesterskab for fem år siden.

Kunne man forestille sig, at Kina endnu engang ignorerede basale hygiejniske regler og udløser en ny Covid25? Eller at en mulig tredje verdenskrig bryder ud med de nuværende internationale konflikter?

Ingen af delene er jo helt utænkelige, og begge scenarier kan ende med at fodbolden endnu engang bliver lukket ned i en sæson, hvor Liverpool ligger til et suverænt mesterskab. Dette værende de to muligheder, som vi som fodboldklub ikke har kontrol over.

Så er der præstationerne på selve banen. Her har et svært kampprogram med Champions League-exit, en tabt Carabao Cup-finale og senest et nederlag til Fulham givet indikationer på, at truppen kører på dampe. Er der saft nok i tanken til at nå i mål, inden der meldes helt udsolgt?

Bredden i Liverpool-truppen er ikke den bedste, og skulle vi ramme en skadekrise, hvor en eller flere efterhånden hårdt opvredne nøglespillere går i stykker, kan den resterende sæson måske stadig blive bumlet.

Hvis der er noget på spil til den før omtalte Arsenal-kamp i tredjesidste runde, så vil det være bekymrende at gå ind med skader til nøglespillere eller et alt for stort slid på centrale spillere. Her bør det dog komme Liverpool til gode, at vi fra nu af kun spiller én gang om ugen, mens Arsenal stadig har Champions League at koncentrere sig om.

Endelig kan man pege på risikoen for, at vi skal være bekymrede for usund arrogance. Den frygt fik i hvert fald en spand kul med indsatsen i første halvleg mod Fulham. Der er trods alt et stykke arbejde, der stadig skal gøre færdigt.

Summasumarum er dog, at jeg fortsat lander på, at vi kommer til at fejre et mesterskab til maj.

Glæd jer til maj

Og lad os da lige reflektere over, hvor stort det vil være at opleve noget, der ikke er sket i 35 år. Nemlig at Liverpool vinder et mesterskab med fans på tribunerne til at fejre det. En Liverpool-anfører, der løfter et engelsk mesterskabstrofæ på et proppet Anfield.

Cirka en million Reds i gaderne i Liverpool - hvoraf en angiveligt er Jürgen Klopp - til at fejre en komplet magisk og meget uventet Premier League-titel.

Jeg havde selv igen forventninger til store trofæer i denne sæson, jeg var ret sikker på en meget suveræn tredjeplads hvis ham den ukendte hollænder, overhovedet kunne præstere det - og waow, hvor er mine forventninger bare blevet skudt til jorden, og på allersmukkeste måde overhovedet.

Det hele bliver kun gjort smukkere af, hvor langt ned i tabellen, vi skal kigge efter det usmagelige sportswashing-projekt fra Abu Dhabi, der endelig møder modgang. Det er en stor tilfredsstillelse for en fodboldromantiker som mig. Og hvem ved, hvilken sommer de skal igennem?

Jeg tillader mig at være et småligt menneske ved at konstatere, at jeg ønsker dem alt det værste i deres kommende retssag.

På hjemlig grund skal vi have massefejring rundt om i alle lokalafdelinger i hele landet. Vi skal gøre livet til et helvede for de kære Manchester United-fans omkring os, både dem på studiet, på arbejdspladsen og hvor vi nu end støder på dem, når det står 20-20 i titler.

Jeg skal jeg selv ind og se sidste kamp mod Crystal Palace på Anfield – og jeg kan ikke vente!

Jeg kan kun anbefale, at man tager turen til Liverpool på dagen, hvor Redmen Family starter festen på Hotel Anfield den 25. maj – om man så har billet til kampen eller ej.

Vi ses!

KUNNE DU LIDE
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
SÅ KAN VI LAVE
MERE I FREMTIDEN!

VIND LIVERPOOL-BILLETTER - HVER MÅNED!




Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..