YNWA

Hendo jubler efter åbningsscoringen
 
Foto: Getty Images ©

KARAKTERER

EVERTON


Jeg var op til kampen aldrig i tvivl om at vi ville vinde komfortabelt. Det plejer jeg ellers at være, men øjebliksbilledet blev bekræftet, nemlig at vi er 2-3 klasser bedre end Everton. Tænk at vi burde have lavet 2-3 mål allerede da Hendo bringer os foran. Vi er midt i en meget definerende periode og sæsonen bliver for alvor kalibreret i den periode der startede i går og slutter med udekampen i Chelsea d. 2. januar. Den periode byder på 8 kampe i et ret svært program. Bedømt på de øvrige topholds styrke skal vi nok bruge 18-20 point i de 8 kampe, og flere præstationer som den i går, giver store forhåbninger om at det er realiserbart, for sikke en moden kamp vi leverede. Vi fik spillet kampen og ikke begivenheden og det klædte os.





Spillerstatistik


8

Alisson Becker

Sæsongennemsnit: 7.3
Form (Seneste 5 kampe): 7.4
Man of the Match: 4


Eneste forskel på præstationen fra de forgående 2 kampe og denne, er at i de forgående havde han reddet Evertons scoring. Det kan man ikke forvente og han er tæt på at tage den. Meget tæt endda. Resten virker sikkert og kommer et par gange fint ud i feltet. Sikker med fødderne og den dimension bliver mere og mere vigtig for vores offensive spil.

8

Trent Alexander-Arnold

Sæsongennemsnit: 7.3
Form (Seneste 5 kampe): 6.6
Man of the Match: 1


Lidt mere anonym end de foregående kampe, men ikke desto mindre en glimrende indsats, hvor han fra sin indtrukne position i offensiven, er en del af stort set alle angreb. Lækkert ryk på Manes chance i anden halvleg

7

Joel Matip

Sæsongennemsnit: 7.1
Form (Seneste 5 kampe): 6.4
Man of the Match: 3


Så underlig rusten ud, og et stykke fra det niveau der ellers har været tårnhøjt i denne sæson. Generelt synes jeg ikke at vores to midtstoppere var voldsomt gode i går, og Matip var - marginalt - den mindst gode. Jeg bed dog mærke i en detalje, nemlig at Matip i overtiden udviser enorm frustration over at midtbanespillerne ikke “træder ud af skyggen”. Det siger meget om både hans og holdets ekstreme mentalitet.

7

Virgil Van Dijk

Sæsongennemsnit: 7
Form (Seneste 5 kampe): 6.6
Man of the Match: 0


Jeg har haft lejlighed til at gense kampen, og har her fået det indtryk bekræftet, som jeg også sad med under kampen, nemlig at the Big Man spiller en meget mærkelig kamp og ved mange lejligheder er hans positioneret 2-3 meter fra hvor han burde være. Jeg kan være helt skævt på den, men han virker stadig lidt angst for knæet. Ja, det får hverken konsekvenser eller er fatalt i går, men jeg tror at nøglen til at vi ofte virker defensivt uafstemt ligger her.

8

Andrew Robertson

Sæsongennemsnit: 6.7
Form (Seneste 5 kampe): 7.2
Man of the Match: 0


2 assist og den sædvanlige susen op og ned af ventrekanten. Fedt at se Robbo tilbage på det velkendte niveau omend han kludrede lidt i bolden i første halvleg.

8

Fabinho

Sæsongennemsnit: 7.3
Form (Seneste 5 kampe): 8
Man of the Match: 5


Han står bare hvor han skal hele tiden. Får lige en tå på her og en tackling der, og samlet set er han en uvurderlig bølgebryder, der gør at vi kan dominere kampen.

7.5

Thiago Alcantara

Sæsongennemsnit: 6.9
Form (Seneste 5 kampe): 7
Man of the Match: 1


Formåede ikke at bygge ovenpå den enormt gode forgangne uge, hvilket måske også er for meget at forlange. Havde ikke dirigentstokken i kampen, hvilket han skal have hvis han skal være exceptionel. Laver for stadig for mange frispark, det skal til at pilles af ham.

9.5

MOTM: Jordan Henderson

Sæsongennemsnit: 6.3
Form (Seneste 5 kampe): 5.3
Man of the Match: 1


Hold da op en kamp. Mål og assist. Totalt dominerende mellem felterne. Han mindede mig mest om figuren i det gamle spil Packman, der render rundt og æder det hele. Det samme gjorde Hendo i går. En helt igennem imponerende indsats.

9

Mohamed Salah

Sæsongennemsnit: 8
Form (Seneste 5 kampe): 7.1
Man of the Match: 5


Jeg forstår ikke at der ikke var “breaking news” i morges da jeg tjekkede nyhederne. Det burde der have været med overskriften “Salahs kontrakt forlænget”. Kære FSG eller hvem der nu skal effektuere - kom i gang. Det første mål tvivlede man aldrig på. Det andet letter jeg på hatten over. Tænk at han får den skrabet ind, efter en 75 meter sprint. Presser ærgerrigt i defensiven og er sulten og pågående offensivt. Kort sagt er han lavet af det stof drømme er gjort af.

8

Diogo Jota

Sæsongennemsnit: 6.7
Form (Seneste 5 kampe): 6.4
Man of the Match: 2


Alene målet sender hans karakter gevaldigt opad. Det mindede om noget Suarez kunne have lavet i 13/14 sæsonen, så godt var det. Jeg synes han var en anelse for skødesløs i boldomgangen på egen halvdel, men ellers god til at indgå som station i opspillet.

7.5

Sadio Mané

Sæsongennemsnit: 6.8
Form (Seneste 5 kampe): 6.5
Man of the Match: 0


Fin afslutning i første halvleg og god chance i anden halvleg. Vigtige og pågående konstante løb i dybden specielt på omstillinger. Med i det første mål der sætter os igang og arbejdsom som altid.

UB

Alex Oxlade-Chamberlain

Sæsongennemsnit: 6.6
Form (Seneste 5 kampe): 6.3
Man of the Match: 3


Fik kun et kvarter, hvilket er svært at bedømme på.

UB

James Milner

Sæsongennemsnit: 6.3
Form (Seneste 5 kampe): 5.4
Man of the Match: 0


Fik kun 10 minutter, hvilket er endnu sværere at bedømme på.

UB

Takumi Minamino

Sæsongennemsnit: 6.4
Form (Seneste 5 kampe): 5.5
Man of the Match: 1


Fik kun 2 minutter, hvilket er umuligt at bedømme på.

9

Jürgen Klopp

Sæsongennemsnit: 7.8
Form (Seneste 5 kampe): 7.4


Som på Old Trafford formåede vi i går på Goodison at spille kampen og ikke begivenheden. Vi gik på banen som det vi er, nemlig et hold der er 2-3 klasser bedre end The Toffees. Den dominante rolle tog vi på os, udstrålede og spillede med. Har jongleret glimrende med kræfterne forud for det ekstremt tætpakkede program der venter. Læg i øvrigt lige mærke til hvor meget klasse han har, da han jubler over den første scoring. Han ser Rafa står foran ham, hvorfor han vender sig om så han ikke jubler Rafa op i hovedet. Stærkt.






Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..