BLIV MEDLEM I DAG - SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET
 
VAN DIJK: SZOBOSZLAI KAN BLIVE KAPTAJN


 
Foto: G ©

KARAKTERER

MÅLBONANZA PÅ ANFIELD


Når man nu ikke kan få et velspillende Liverpool kan man jo altid glæde sig over en masse mål. Det fik vi mod West Ham og her er karaktererne for den indsats.





Spillerstatistik


6

Alisson Becker

Fansenes gns. karakter: 6.4
Sæsongennemsnit: 6.4
Form (Seneste 5 kampe): 5.7
Man of the Match: 3


Får reddet Liverpool de gange hvor han skal, men er simpelthen også alt for sløset fra tid til anden. Den halve gave han giver Bowen i første halvleg var unødvendig. Så er alt herfra et temperamentsspørgsmål. Var han måske lidt for passiv i forbindelse med West Hams anden scoring? Det handler om øjnene der ser.

6

Joe Gomez

Fansenes gns. karakter: 6.3
Sæsongennemsnit: 5.9
Form (Seneste 5 kampe): 5.4
Man of the Match: 0


Det vigtigste var at få Szoboszlai væk fra den højre back og det sørgede Gomez for blev muligt. En indsats, hvor han ikke gør meget væsen af sig i hverken duellerne eller offensivt, men mest af alt skal lukke bagrum så meget som det er muligt. Det bliver spændende at se hvordan han skal bruges i den kommende tid med Frimpong på vej tilbage.

5

Ibrahima Konaté

Fansenes gns. karakter: 5.7
Sæsongennemsnit: 5.3
Form (Seneste 5 kampe): 5.1
Man of the Match: 2


Det er simpelthen så symptomatisk for Ibrahima Konatés sæson at han begår de her fejl, som med den dårlige clearing på West Hams indlæg, der fører til mål. Passer jo egentlig sit arbejde, men der er stadig fejl i spillet. Leverer dog også et par vigtige indgreb, når andre laver fejl, så man er lidt i tvivl om hvor snittet skal lægges her. Op på hesten og så tak offensiven for at den var leveringsdygtig i så mange scoringer.

7

Virgil van Dijk

Fansenes gns. karakter: 7.3
Sæsongennemsnit: 6.2
Form (Seneste 5 kampe): 5.7
Man of the Match: 2


Kaptajnens scoring var stærk. Det er dejligt at hjørnespark endelig er blevet et våben og ikke noget der skal overståes for Liverpool. Får ryddet op med hovedet i bagkæden, men skal være mere på dupperne på West Hams reducering.

6

Milos Kerkez

Fansenes gns. karakter: 6.6
Sæsongennemsnit: 5.2
Form (Seneste 5 kampe): 5.6
Man of the Match: 1


Det er ikke alverden vi fik sat Milos Kerkez i scene, men det er virkelig skønt at han nu er spillet så meget ind, at man ikke bliver bekymret på de mere stille dage. Det kunne dog godt være blevet til mere fra hans fod, men det må han jo så levere i den kommende uge.

6

Ryan Gravenberch

Fansenes gns. karakter: 6.3
Sæsongennemsnit: 6.1
Form (Seneste 5 kampe): 5
Man of the Match: 3


Det var virkelig en 'enten eller'-kamp fra Gravenberch der lægger stærkt fra land med energi, tempo og et vidunderligt overblik med oplægget til Ekitikes scoring. Herfra kom de koncentrationssvigt der desværre fylder lidt for meget i denne her sæson. Afleverer i blinde, så West Ham er tæt på og lader Soucek gå uden at have det på plads med Virgil, da West Ham reducerer første gang.

7.5

Alexis Mac Allister

Fansenes gns. karakter: 7.4
Sæsongennemsnit: 5.4
Form (Seneste 5 kampe): 5.9
Man of the Match: 0


Skulle lige i gang, men så var han ellers mere og mere fremtrædende i positiv forstand. Scoringen er formidabel og så kan det godt være at han ikke fylder nok på et par af West Hams kontrastød, men det kompenserer han så rigeligt for ved at have blik for spillet i mellemrummene og få bolden i spil.

7.5

Dominik Szoboszlai

Fansenes gns. karakter: 6.9
Sæsongennemsnit: 6.8
Form (Seneste 5 kampe): 6
Man of the Match: 12


Det kan jo ikke altid være højtbelagt smørrebrød. Af og til må man nøjes med en rugbrødsklapper. Sådan en kamp fik vi fra Szoboszlai der leverer rugbrødet og det var hvad vi havde brug for. Arbejder utrætteligt og smider samtidig et stærkt hjørnespark ind til kaptajn Virgil.

6.5

Cody Gakpo

Fansenes gns. karakter: 5.9
Sæsongennemsnit: 5.1
Form (Seneste 5 kampe): 3.9
Man of the Match: 1


Hold op hvor er det svært at bedømme Gakpo for denne her indsats. I det store og hele er han usynlig (igen), men så lykkes han endelig med sin klassiske Gakpo-aktion og får scoret. Herefter bliver det til en vidunderlig bold i fødderne på Frimpong, som får forvandlet sin aktion til et West Ham-selvmål. Det skete i øvrigt efter at Slot endelig får rykket ham ind centralt

8.5

MOTM: Hugo Ekitike

Fansenes gns. karakter: 7.7
Sæsongennemsnit: 6
Form (Seneste 5 kampe): 5.5
Man of the Match: 5


Vidunderlig indsats fra Ekitike der er resolut på den gode bold fra Gravenberch, skaber muligheden for Mac Allisters scoring og bare er en konstant summende trussel. Når både Frimpong og Wirtz er tilbage, så kan det blive endnu sjovere.

3

Mohamed Salah

Fansenes gns. karakter: 4.8
Sæsongennemsnit: 4.8
Form (Seneste 5 kampe): 3.8
Man of the Match: 1


Det smerter mig at vi er nået hertil med Mohamed Salah. Han får intet ud af sine anstrengelser, skaber ikke rigtig noget og fylder ikke nok defensivt. Så hvad er der efterhånden tilbage? Kampen mod West Ham var samtidig den 10. Premier League-kamp i træk uden mål fra vores egyptiske konge. Nu skal det snart til at vende, hvis det ikke skal ende med en bænkplads.

8

Jeremie Frimpong

Fansenes gns. karakter: 6.7
Sæsongennemsnit: 6.3
Form (Seneste 5 kampe): 5.8
Man of the Match: 1


Fodbold er sjovere, når Frimpong er med. Det hele får lige to ekstra gear og Liverpool lever, når han er med. Det er en udsøgt fornøjelse. Simpelthen. Smukt comeback. Nu skal vi bruge ham rigtigt og sørge for at han holder sæsonen ud!

6.5

Rio Ngumoha

Fansenes gns. karakter: 6.4
Sæsongennemsnit: 6.4
Form (Seneste 5 kampe): 6.7
Man of the Match: 0


Han er næsten tarvelig at bringe i spil, når en modstander er kørt helt mør. Et supervåben som skal bruges klogt. Slot mener endnu ikke fra start, så vi må nøjes med de her spændende indhop, selvom de altså godt må vare længere. What a player!

UB

Trey Nyoni

Fansenes gns. karakter: 5.5
Sæsongennemsnit: 5.9
Form (Seneste 5 kampe): 6.2
Man of the Match: 0


Det havde været så fedt, hvis han havde sparket Frimpongs fremragende oplæg ind. Næste gang, Nyoni!

5

Arne Slot

Sæsongennemsnit: 5.1
Form (Seneste 5 kampe): 3.6


Arne Slot har fundet en vinderformular for nu og respekt for det, men vi er stadig langt fra et bæredygtigt og formfuldendt udtryk. Det var en kamp der levede, selvom at Liverpool førte fra det 5. minut og frem. 'Resultater over stil' er mottoet for tiden. Vi må håbet at Liverpool snart vinder med stil. Kan i øvrigt godt snart finde nogle flere minutter til Ngumoha. Please, Arne!







KUNNE DU LIDE
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
SÅ KAN VI LAVE
MERE I FREMTIDEN!

RABAT HOS UNISPORT




Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..