YNWA

Thiago
 
Foto: Getty Images ©

KARAKTERER

Porto


Liverpool fortsatte sin imponerende Champions League stime, hvor ”The group of death” er blevet komplet udraderet. Selvom der blev roteret på flere nøglepositioner, var det alligevel et slagkraftigt mandskab Jürgen Klopp sendte på banen, og det var da også nok til at sikre klubbens femte sejr i gruppespillet ud af fem mulige. Her er karaktererne fra opgøret





Spillerstatistik


6.5

Alisson Becker

Sæsongennemsnit: 7.4
Form (Seneste 5 kampe): 6.9
Man of the Match: 2


Alisson bar anførerbindet for første gang. Et ansvar jeg er sikker på, han sagtens kan bære på sine bredde skuldre. Han spiller en fin kamp, men har dog en enkelt svipser, som kunne være blevet dyr. Udover det, var han klar og vågen, når der var brug for ham.

6.5

Neco Williams

Sæsongennemsnit: 6.6
Form (Seneste 5 kampe): 6.6
Man of the Match: 1


Det er en utaknemmelig opgave at være Trents backup fordi, det er et uhørt højt niveau at blive sammenlignet med. Spiller overfor Portos vel nok farligste mand i Diaz, og har også problemer i kampens begyndelse. Spiller sig dog op, sammen med resten af defensiven, som kampen skrider frem.

7

Joel Matip

Sæsongennemsnit: 7.3
Form (Seneste 5 kampe): 6.8
Man of the Match: 0


Lidt overraskende start til Matip, som efterhånden har været skadesfri længe. Jeg håber virkelig, det holder ved, for han er virkelig klasse. Kommer sammen med sine defensive medspillere lidt ukoncentreret fra land, men spiller sig også op og har generelt godt styr på Portos angribere. Hans reaktion på Thiagos mål var fantastisk, og kan selvfølgelig findes på "No Context Joel Matip" på Twitter.

5.5

Ibrahima Konaté

Sæsongennemsnit: 6.5
Form (Seneste 5 kampe): 6.6
Man of the Match: 0


Kommer rigtigt skidt fra start. Begår klodsede frispark og er fejlplaceret et par gange. Han bliver sjovt nok bedre efter sit gule kort, hvor han efterfølgende lige skruer 5-10 pct. ned for aggressiviteten. Det er dog stadig tydeligt at se, hvad det er han kan. Enorm fysisk tilstedeværelse, og så slår han endnu engang flere gode penetrerende afleveringer op gennem banen. Flere kampe, erfaring og mere stabilitet skal nok afhjælpe koncentrationsproblemerne.

6

Kostas Tsimikas

Sæsongennemsnit: 7.3
Form (Seneste 5 kampe): 6.9
Man of the Match: 1


8 starter for Liverpool – 8 clean sheets. Imponerende udvikling af Tsimikas, som sidste år lignede et decideret fejlcast. Rammer ikke helt samme høje niveau i denne kamp, hvor der både er nogle defensive problemer og færre vellykket offensive aktioner, end vi efterhånden er vant til.

7.5

Tyler Morton

Sæsongennemsnit: 6.9
Man of the Match: 0


PL-debut i weekenden og CL-debut i midtugen. Sikke nogle dage for den unge mand, som bliver smidt ind på den store scene og slipper flot fra det. Er ikke bange for at modtage bolden og slår også den lange aflevering, som starter angrebet, der fører til 2-0 scoringen. Der er krummer i den knægt!

6.5

Alex Oxlade-Chamberlain

Sæsongennemsnit: 6.4
Form (Seneste 5 kampe): 6.8
Man of the Match: 0


Endnu en kamp hvor jeg synes, at Ox gør sig mest bemærket ved at være skarp i det defensive. Godt pres, gode tilbageløb og så arbejder han stenhårdt. I det offensive er det dog hele tiden lige ved og næsten. Beslutningerne på den sidste tredjedel er for ringe, og det er super ærgerligt, for Ox’en kommer ellers i flere rigtige gode situationer.

8.5

MOTM: Thiago Alcantara

Sæsongennemsnit: 6.9
Form (Seneste 5 kampe): 6.7
Man of the Match: 1


Hvis du ikke har set Thiagos mål, så gå lige ind og se det. Hvis du har set Thiagos mål, så gå lige ind og se det igen. Sikke et mål! Så fik verden endelig svaret på det sagnomspundne spørgsmål ”Hvor godt kan et menneske egentlig sparke til en fodbold?”. Sublim sparketeknik, og generelt en flot kamp af den spanske maestro som fordeler spillet godt kampen igennem. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Thiago er en del af Liverpools stærkeste startopstilling. Alle fingre krydset for, at han holder sig skadesfri i en længere periode denne gang!

7

Mohamed Salah

Sæsongennemsnit: 8.2
Form (Seneste 5 kampe): 7.6
Man of the Match: 5


Lidt overraskende plads i starteleveren til den egyptiske superstjerne, som de fleste nok forventede sparet. Salah spiller egentlig en relativ anonym kamp og tjekker alligevel ud med en flot scoring. Har svært ved at komme ind i kampen, og det skal nok også tilskrives ændringerne i Liverpools højre side, hvor samarbejdet med Neco og Ox ikke kørte på højeste gear.

6.5

Takumi Minamino

Sæsongennemsnit: 6.7
Form (Seneste 5 kampe): 6.3
Man of the Match: 1


Får chancen som frontrioens midtpunkt, og bidrager som altid med en masse bevægelighed og vilje. Hans offensive løb er blevet bedre, og han kommer i flere gode løb end tidligere, hvor det virkede lidt hovedløst. Desværre svigter de tekniske egenskaber for ofte, og slutproduktet udebliver. Han har faktisk et par rigtig fine defensive aktioner, og man kan i hvert fald ikke bebrejde ham for ikke at arbejde benhårdt for holdet kampen igennem. Slutproduktet må og skal forbedres, hvis det er en spiller, vi skal kunne stole på i fremtiden.

6.5

Sadio Mané

Sæsongennemsnit: 6.8
Form (Seneste 5 kampe): 7.2
Man of the Match: 0


Får annulleret en scoring for offside, da han tilsyneladende er en utrolig bredskuldret mand. Helt seriøst, tjek lige den offsidelinje VAR tegner. Nå, men udover det, så mangler skarpheden foran mål desværre i denne kamp. Han må revanchere sig i weekenden.

6.5

Andrew Robertson

Sæsongennemsnit: 6.4
Form (Seneste 5 kampe): 6.3
Man of the Match: 0


Kommer ind med en enorm energi, som ikke bare hjælper holdet, men faktisk også øger stemningen på Anfield. Robbo er uden tvivl klar over, at hans ellers så sikre position på venstreback ikke længere er en selvfølge.

7

Jordan Henderson

Sæsongennemsnit: 6.8
Form (Seneste 5 kampe): 6.7
Man of the Match: 0


Glider fint ind på midten og får også assisten på Salahs mål. Godt at se, at Henderson er klar igen.

6.5

Divock Origi

Sæsongennemsnit: 6.4
Form (Seneste 5 kampe): 6.2
Man of the Match: 1


Jeg synes faktisk Origi kommer ind med god energi, og han tager en masse initiativ. Jeg ved ikke, hvor den mand altid kan finde noget selvtillid henne, men det var dejligt at se. Det bliver spændende at se, hvilken rolle han er tiltænkt i det stramme vinterprogram.

6.5

Fabinho

Sæsongennemsnit: 7.3
Form (Seneste 5 kampe): 7.4
Man of the Match: 3


Kampen er reelt afgjort ved indskiftningen, og Fabinho skal bare ind og sikre lid stabilitet til sidst. Det lykkedes fint.

UB

James Milner

Sæsongennemsnit: 6.7
Form (Seneste 5 kampe): 6.5
Man of the Match: 0


Kommer ind og får et gult kort. Har tydeligvis ikke tid i sin kalender til en Milano-tur, så han hev en karantænedag.

8

Jürgen Klopp

Sæsongennemsnit: 8.1
Form (Seneste 5 kampe): 8


Finder en god balance mellem reserver og normale startere. Bliver muligvis kritiseret for både at bruge Mané og Salah, men med småproblemer hos både Origi og Jota op til kampen, var mulighederne nok begrænset. Sejren sikrer både Liverpools perfekte Champions League form fortsætter, og de cirka 2 mio. pund en sejr i en gruppespilskamp giver. Vi tager det hele med!

8

Anfield

Sæsongennemsnit: 8.3
Form (Seneste 5 kampe): 7.2


Som altid god stemning ved kampstart på en European Night, som også var den sidste i dette kalenderår. Det var mit indtryk, at stemningen så falder i løbet af første halvleg, og først rigtigt når de nøje decibel, da Thiago brager føringen i kassen. Herefter havde publikum en fest.






Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..