BLIV MEDLEM I DAG - SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET
 
BLIV MEDLEM I DAG
SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET

VIND BILLETTER & TURE TIL ANFIELD HVER MÅNED

 
AFVISER RYGTE: INGEN MATHEUS NUNES TIL...

Salah i Community Shield 2022
 
Foto: Getty Images ©

TAVLEN ER VISKET REN - NU SKAL NY HISTORIE SKRIVES


Efter en endeløs pre-season er der atter Premier League-fodbold på programmet. Seneste sæsons succeser og skuffelser lagres i hjernekisten, og tavlen viskes ren til en sæson, hvor Liverpool allerede har sikret sig Klopps manglende brik i trofæskabet.



Af Rasmus Ove

Da det stod klart, at Liverpool måtte “nøjes” med de to pokaltitler, havde jeg virkelig brug for den sommerpause. Det var på grænsen til et emotionelt overgreb at følge de røde drenge gennem foråret.

Kampe hver tredje dag, hvor samtlige kampe krævede en sejr for at holde fast i den vanvittige drøm om “the quadruple”. 

Men hver eneste gang, at der blev krævet en sejr fra Klopps “mentality monsters”, hvor man som fan hjælpeløst står på sidelinjen og blot kan bede til de højere magter om, at de leverer, der leverede de.

De leverede sejr efter sejr, og for hver sejr, der kom i hus, udvikledes hvad der i starten var et komplet urealistisk og utopisk scenarie sig til en reel mulighed. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde - og højt det fløj vi.

Efter mange års nedprioritering af cup-turneringerne kunne vi tidligt på sæsonen allerede fejre vores første trofæ. Det skete i dén grad på “the Liverpool way”.

Det skal ikke være roligt for hjertet at se vores hold sejre, så vi vandt med 11-10 i straffesparkskonkurrence. Vores kære andenkeeper Kelleher måtte selv gå til pletten og sende kuglen i netmaskerne, inden Kepa, der på genial vis blev sendt på banen til straffekonkurrencen, skød til bolden og var tættere på at ramme en rumstation end målet.

Denne sejr gav Liverpool det momentum, der var brug for ind i foråret, hvor Liverpool fortsat var med i FA Cuppen og Champions League, hvorimod Premier League-trofæet virkede en smule urealistisk med Manchester City i udbrud et godt stykke foran Liverpool.

Men når selv ens andenkeeper kan afgøre cup-finaler fra pletten, så kan alt lade sig gøre. Med hjælp fra Southampton, Palace og Spurs kunne Liverpool spise sig tilbage i kampen om Premier League-trofæet, og drømmen om alle fire kunne på ny leve i bedste velgående. 

Med fire kampe tilbage i sæsonen var der stadig mulighed for yderligere tre trofæer. Det første blev sikret på smukkeste vis med endnu en straffesparkskonkurrence-sejr over Chelsea i FA Cuppen.

Det lå i kortene, at det skulle blive en helt igennem historisk sæson. Vi vi snakker om på den baggrund at måtte “nøjes” med at vinde to trofæer, siger alt om, hvor langt Liverpool er kommet under Klopp - men ligeledes hvor stor drømmen om mere var til stede blandt os fans.

Min opfattelse af sæsonen som helhed var i starten i høj grad præget af to hjerteskærende dage.

Smukkere end et H.C. Andersen-eventyr stod historien skrevet på forhånd. Sidste spillerunde i Premier League, “Captain Fantastic” i spidsen for Aston Villa, der skulle frarøve Manchester City deres mesterskab.

Inderst inde vidste de fleste, at chancen var minimal, men drømmen levede, og det har vist sig at være nok for Liverpool et utal af gange gennem historien.

Det virkede kort til, at netop dette eventyr skulle udfolde sig for vores øjne. 69 minutter inde i kampen kunne ingen andre end Coutinho gøre det til 2-0 til Aston Villa, hvilket betød, at Liverpool blot var et sejrsmål mod Wolves fra at blive mestre.

Det endte da også med en historisk afslutning - desværre i form af et hjerteknusende comeback af Manchester City, der på bare fem minutter dræbte drømmen, magien, eventyret og efterlod hver en Liverpool fan måbende på stadion og foran skærmen, hvor alt for bare minutter siden var ren eufori.

Der var kun seks dage til at hele sårene og på ny sætte sig op til årets største kamp i form af Champions League-finalen. Efter en sæson, der var noget nær perfektion, virkede det utænkeligt, at det ikke skulle blive til en sejr over Real Madrid og dermed et af de store trofæer som bevis for en fantastisk sæson.

Det skulle ikke gå sådan. Courtois dukker op som Superman til kampen og på forunderlig vis formår belgieren at holde Liverpool fra scoring, inden Vinicius Jr. kunne knuse røde hjerter over hele verden på ny - for anden gang på blot en uge.

Med to hårde punktummer sat for sæsonen gik de røde drenge på ferie, hvor jeg personligt går igennem tre faser, inden sæson atter går i gang. 

Første fase er “bearbejdelsen”, hvilket for mig var en meget hård fase i år. Det tog mig flere dage at forstå, hvordan Liverpool kunne dominere en finale så voldsomt uden at ende med hænderne på trofæet.

Det var en periode med en vis tomhed og et blødende Liverpool-hjerte, for i mit hoved fortjente Liverpool så meget mere. Jeg måtte erkende, at det ikke endte ud i en sommer af endeløs eufori.

Men som sårene helede, kunne jeg langsomt sætte pris på den fantastiske rejse, vi var på sidste sæson, og hvor taknemmelige vi som fans bør være for dette - samt det faktum at vi rent faktisk fik sat to trofæer i skabet.

Dernæst kommer “pre-season fasen”, hvor man diskuterer og analyserer alt fra transfers til akademispillere med udgangspunkt i kampe, hvor resultatet i høj grad er underordnet.

Man formår at hype den dato, hvor kampprogrammet kommer ud, nørder potentielle nye systemer, der kunne komme i brug i den kommende sæson, og man ser frem til træningskampe som mod Crystal Palace i Singapore.

Kampe, der har budt på et uendeligt antal af udskiftninger, chancer til spirende stjerneskud, skuffende præstationer og selvfølgelig Darwin-bombardementet i Leipzig krydret afslutningsvis med en sejr i “den glorificerede træningskamp” over Manchester City.

Jeg nyder at se nye spillere som Mabaya og Bajcetic. I disse træningskampe får man en unik mulighed for at se, hvilke spillere der potentielt kan slå igennem for Liverpool de næste år. Men der kommer et punkt, hvor nu vil man satme have afgørende kampe og se de store kanoner udfolde sig i mere end 30 minutter ad gangen.

Dette leder til tredje fase, som jeg - undskyld mit franske - kalder “lad nu den fu**ing sæson starte ”-fasen. Denne fase består i høj grad af rastløshed og countdowns. YouTube bliver finkæmmet for alt Liverpool-relateret indhold, fantasy-holdet bliver ændret for tyvende gang, og spændingen stiger som dagene går.

Vigtigst af alt, så kommer alle forventningerne, fornyet håb og ikke mindst: Sidste sæsons tavle bliver endelig visket ren. Alt er stadigt muligt. Alle klubber kan drømme, hvilket er en af de mange smukke ting ved fodbold. Intet er forudbestemt.

Lørdag 13:30 skydes Liverpools jagt efter Premier League-trofæet atter i gang på Craven Cottage, hvor elevatorholdet Fulham igen vil prøve kræfter i verdens bedste fodboldliga.

Sidste sæsons skuffelser og bedrifter virkede glemt, da et i perioder sprudlende Liverpool-mandskab skrev denne sæsons første kapitel. Tavlen er visket ren, og nu er det endeligt tid til at skabe historie på ny. Der er fire trofæer at spille om.

KUNNE DU LIDE
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
SÅ KAN VI LAVE
MERE I FREMTIDEN!

VIND BILLETTER & TURE TIL ANFIELD HVER MÅNED




Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..