Next
STATS
Transfer Centre



 
Stem på favorit til titlen som Redmen Family Young Player of the Season

STEM PÅ DIN FAVORIT TIL PRISEN SOM REDMEN FAMILY YOUNG PLAYER OF THE SEASON

Afstemning

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    2 Måned(er) siden



Hvem synes du skal vinde prisen som Redmen Family Young Player of the Season? Stem her




En lang sæson er forbi, men vi skal have kåret Redmen Family Young Player of the Year.

Vi har udvalgt tre talentfulde unge spillere fra truppen, der har gjort indtryk på os i den forgangne sæson.

Det er med vilje at vi har udeladt Trent Alexander-Arnold, da i så fald blot kunne have overrakt ham trofæet med det samme. Ham kan du til gengæld stemme på, når vi åbner for afstemningen til prisen som Redmen Family Player of the Season.

 

De nominerede er...

 

Harvey Elliott

Det hører til sjældenhederne at man for alvor blæses bagover af en bare 16-årig purk, men det var vitterligt det der skete, de første par gange vi så Harvey Elliott i Liverpool-trøjen.

Talentet taler for sig selv og det er næsten uhørt, at Elliott i så ung en alder kan gøre sig gældende på næsten højeste niveau.

Når det kommert til kreativitet, drive, teknik og flair er det svært at se væk fra Elliott og vi forstår så udemærket, at han omtales som et 'generational talent'.

En flot sæson på akademiet, hvor han allerede nu lægger på sit spil, sammenholdt med en flot udvikling i førsteholdstruppen, har virkelig imponeret os.

Derfor er den nu 17-årige Harvey Elliott en stensikker kandidat som nomineret.

 

Curtis Jones

Der ligger unægteligt et pres på dine skuldre, hvis du bryder igennem i Liverpool og ovenikøbet er født og opvokset i byen. Det mærker man bare ikke på Curtis Jones.

Roen og overblikket stråler nærmest ud af øjnene på Curtis Jones, både når han er med og uden bold. 

Der ligger små genialiteter og venter hver gang at Klopp giver ham chancen og det er ikke tilfældigt, at Liverpools offensive spil gerne blomstrer op, når Jones er med. Han får simpelthen ting til at ske med både pasninger, men i særdeleshed også med mål.

Allerede nu har den blot 19-årige Toxteth-knægt skrevet sig ind i historiebøgerne og ind hjerterne i Liverpools fanbase. Der venter ham en stor fremtid.

 

Neco Williams

Man ville ikke kunne fortænke Neco Williams i at ærgre sig lidt fra tid til anden. Tænk at rende rundt med sådan et talent i så ung en alder, og så har du alligevel verdens bedste på din position i køen foran dig - og han er blot nogle år ældre.

Dét mærker man dog ikke noget til. Tværtimod har Neco Williams på helt forbilledlig vis knoklet en vis legemsdel ud af bukserne og har nu spillet sig ind i truppen på alt andet end en badebillet.

Der er så meget power og vilje i Williams at man nærmest mister pusten, når han kommer fræsende op af kanten. Han virker så uimponeret, dog uden at være arrogant. Det har kun været sort uheld og et par stærke keeperpræstationer der har afholdt ham fra at brage et par deciderede screamers ind i kassen, men de skal nok komme. Indtil glæder vi os over at fremtiden på højre back ser usvigelig sikker ud.

 

Det var vores forklaringer på nomineringerne. Nu er det din tur til at afgøre, hvem der skal løbe med hæderen. 

Stem herunder.




Afstemningen er udløbet. Afstemningen sluttede d. 18/08/2020, 9:00.

235 stemmer i alt


  • C Jones
  • 91%
    af stemmerne


Fordeling af stemmer


  • H Elliott
  • 3%
    af stemmerne



  • N Williams
  • 7%
    af stemmerne






TAGS   young player of the season  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM