BLIV MEDLEM I DAG - SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET
 
BLIV MEDLEM I DAG
SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET

VIND BILLETTER & TURE TIL ANFIELD HVER MÅNED

 
JOYCE: EDWARDS VENDER TILBAGE

Roberto Firmino
 
Foto: Getty Images ©

BOBBY - MISFORTÅET GENI ELLER ER KILDEN LØBET TØR?


Hvis en klassisk 9´er skal vurderes på mål, skal en falsk 9´er så vurderes på falske mål? Er Bobby overhovedet falsk 9´er eller i virkeligheden mere en offensiv midtbanespiller og skal han i så fald måles på antallet af assists? Er han faktisk bare så polyvant at han skal måles på det hele, eller skal den forreste mand primært score mål?



Det er sjældent at den forreste mand på mesterholdet ender med en total på ni ligascoringer. Det har åbnet for en debat omkring hvorvidt Roberto Firmino er manden, der skal vedblive at være vores forreste, eller om tiden er ved at være moden til at kigge andre steder hen.

Siden Jürgen Klopps ankomst på Anfield, har der ikke været nogen tvivl om, at Bobby er en af de absolutte nøglepersoner i det system og den transformation, som Jürgen Klopp har været manden bag. Citater som ”Bobby is the system” har understreget brasilianerens vigtighed og holdets afhængighed af ham, og når Jürgen Klopp fremhæver Firmino som holdets MVP, så er det ikke kun for at beskytte ham overfor journalister og pundits. Det er også fordi, han mener det.

Engang sagde Klopp, da han skulle beskrive de tre forrestes niveau i træningskulturen: ”Mané, worldclass almost every day, Salah, worldclass almost every day, Bobby, worldclass every day.” Så er Klopps syn på brasilianeren ligesom udpenslet.

Efter sæsonens åbningskamp mod Leeds United, var kritikken af Roberto Firmino hård. I min optik i øvrigt alt for hård, for nok havde han mulighed for scoring, men link-up spillet med Sadio Mane og Mohammed Salah er efter min vurdering ikke set bedre i snart et års tid.

I øvrigt havde han målt på xG kun chancer, der svarer til 0,17 mål, så selvom mange (inklusive jeg selv) mener, han burde have scoret, så siger statistikken faktisk noget andet. Kritikken har pustet til spekulationen om, hvorvidt Firminos tid som topangriber i Liverpool er ved at være ovre - eller om han blot er misforstået.

For dybest set ønsker vi jo alle bare flere momenter a la dem, vi fik i december 2018, da Arsenals forsvar lå og holdt konkurrence om, hvem der bed mest i græsset, efter en dribletur af så høje brasilianske standarder, at såvel Pele som Sokrates må have set med beundring på den snart 29-årige Liverpool-spiller.

 

2019/20 sæsonen

 

På mange måder var den forgangne sæson (19/20) både Firminos værste, men faktisk også den bedste. Den værste slet og ret, fordi der ikke blev sat scoringer nok på kontoen. En sluttotal på ni, hvoraf kun det ene var på hjemmebane, er det laveste i hans tid på Anfield.

Til gengæld var sæsonen den bedste, når det gælder om at komme frem til chancer. Hele 16,69 xG præsterede Firmino i 19/20, hvilket er hans højeste i de fem sæsoner på Anfield. Bag de tal gemmer sig to sandheder:

1) Firmino afslutter for dårligt

2) Firmino kommer i flere og bedre positioner til afslutninger end nogensinde.

Den manglende omsætning fra chancer til mål er selvsagt ikke på højt nok niveau, og mange af os har da også siddet og bandet langt væk, når det vi anser som endnu en stor chancer er blevet misbrugt på det skammeligste. Den konverteringsrate må og skal blive bedre, hvis han skal lægge yderligere på sit spil.

Med med til historien hører dog den positive side, at han rent faktisk kommer frem til flere chancer end nogensinde før. Det hænger sammen med, at han spiller på et formidabelt hold, der præsterer bedre end nogensinde, men også at han selv formår at bringe sig i fordelagtige positioner - typisk efter han har deltaget i det opbyggende spil, inden selve chancen opstod.

Tilmed har Firmino aldrig præsteret flere ligaassists end 19/20, hvor det blev til otte af slagsen, og selvom det måske ikke lyder af meget, så var det flere end nogle andre frontangribere i ligaen og hele 33% flere end i sæsonen 18/19.

Det fortæller i høj grad også en historie om en spiller, der formår at indgå i mange forskelligartede relationer på holdet. Noget vi momentvis kritiserer andre af de offensive spillere for ikke at gøre. Hvem husker for eksempel ikke den fantastiske assist til Salah mod Newcastle - et af de momenter vi vel kalder "Bobby doing Bobby-things".


På ovenstående grafik fra medium.com kan man endda se, at Roberto Firmino faktisk var ligaens bedste frontangriber, når man regner i GCA og SCA (Goal-Creating-Actions og Shot-Creating Actions), der defineres som: 

  1. Pasninger i frit spil
  2. Pasninger på dødbolde
  3. Succesfulde driblinger
  4. Afslutninger, der fører til andre afslutninger
  5. Frispark begået imod

De tal som Firmino her præsterer er voldsomme, i særdeleshed med tanke på hvor små de rum, han opererer i, egentlig er. Faktisk er det hele 15% højere end Gabriel Jesus, der må mange måder kan anses som en spiller med nogle af de samme kvaliteter.

 

Indgår i spillet

 

Firminos rolle er atypisk i forhold til de fleste andre frontagribere i ligaen. Han indgår langt mere i spillet, og med hele 1161 afleveringer (30,55 pr. kamp), er han klart den mest involverede og endda med en pasningssikkerhed på 83%.

Netop den evne til at indgå i spillet har været fundamental i spillestilens transformation de sidste sæsoner. Vi har gennemsnitligt bolden i 65% af tiden nu, og ofte i omegnen af 70 pct mod modstandere, der står forholdsvist dybt.

Det typiske kampbillede var markant anderledes i Klopps første sæsoner på Anfield, hvor kampene var langt mere åbne med bedre plads til at spille og løbe dybt.
Med det typiske kampbillede, vi har nu, er det helt afgørende, at den forreste mand kan indgå i spillet og ikke blot er en go-to-guy når angrebene skal afsluttes.

Hvis vores forreste mand ikke formår det, vil det givetvis i høj grad afmontere både Mané og Salah, da de er afhængige af den plads, som Firmino er med til at skabe til dem. Kigger man på et typisk heatmap, der er et kort over en spillers placering igennem en kamp, kan man da også se, at Firmino mere eller mindre er over hele banen, og ofte alle mulige andre steder end på selve 9´er positionen, hvilket netop giver pladsen til specielt Mané og Salah, og som konsekvens deraf også til Trent og Robertson.

 

Presspillet

 

Endelig er der både presspillet og genpresspillet. Her er Roberto Firmino en af de allervigtigste spillere på holdet. Jürgen Klopp elsker genpresset, og det er en playmaker i hans spillestil. Stilen forhindrer modstanderen i at komme hurtigt fremad efter at have vundet bolden og hjælper også med at få bolden tilbage med det samme.

Med hele 3,2 direkte erobringer på modstanderens halvdel på kamp er han med afstand den angriber i Europa, der ”stjæler” flest bolde fra modstanderen. Firmino har kort sagt været den ideelle mand for Klopp til at udøve denne del af spillestilen.

Udover at være hurtig over modstanderen ser man ligeledes ofte Firmino indtage en af de positioner midt på banen, der er ubesat, således at man stadig kan presse mod bolden. Det ses ikke af mange andre frontangribere og med en sædvanlig arbejdsrate på 10.8 – 11,3 km løbet pr. kamp, står han noteret for et ligeså slidsomt stykke håndværk som selv de mest arbejdsomme midtbanespillere.

De to ting hænger sammen. Det er ikke spor tilfældigt når Jürgen Klopp siger at ”Bobby is the system”. Kunne man for eksempel tænke sig at en Harry Kane, der præsterede 18 sæsonscoringer, ville passe ind i spillestilen? Det bliver i al fald et kæmpe nej tak herfra.

Vi er afhængige af en spiller, der kan indgå i relationer, en der er dygtig i presspillet, og som forstår vigtigheden af at ingen kæde er stærkere end det svageste led. Til den stil vi praktiserer, er Roberto Firmino et ideelt match, både når vi spiller de lukkede kampe mod lavtstående hold, eller de mere åbne kampe mod modstandere der kommer frem over banen med flere folk.

Faktisk kan man i mine øjne argumentere for, at hvis Bobby have konverteret en af sine chancer i lørdagens åbningskamp mod Leeds, så havde han sammen med Salah været kandidat til kampens spiller.

 

Konklusion

 

Statistik fortæller ikke hele historien, men dykker man ned i tallene tegner der sig et billede af Firmino som en meget nuanceret spiller. Det ville være nærmest kriminelt kun at vurdere ham isoleret på scoringer. Måltørken - eller i al fald den beskedne scoringsfrekvens - opvejes af hans evne til at skabe plads til andre.

Målene vil sandsynligvis komme igen, så længe han kommer frem til chancerne..Og det er han bedre til end nogensinde før. Så alt taler for, at han på sigt også komme til at lave flere mål, hvilket vi også godt kan tillade os at forvente af ham.

Hans evne til at indgå i spillet, skabe plads til andre, arbejdsraten, arbejdsomheden og at han er involveret i flere nøglesituationer end nogen andre gør, at jeg ikke er villig til at bytte selv en uskarp Roberto Firmino for nogen anden angriber.

Kunne jeg tænke mig, at der er en til at puste ham i nakken? Ja, det kunne jeg godt. Det kommer der næppe i dette vindue endsige denne sæson. Det er han vant til, ligesom han er vant til, at han skal præstere, også selvom konkurrencen om pladsen reelt ikke er tilstede - undtagen når der ændres formation og Salah overtager 9'er-pladsen, for at lade Firmino glide en anelse tilbage til en 10´er-lignende position.

Jeg tror, Bobby i den kommende sæson øger målfrekvensen en anelse, uden på nogen måde at sprænge alle rammer. Mit personlige bud er at han ender på 13-14 scoringer, og at han samtidig bibeholder sit niveau og stats på de øvrige parametre. 

Hvis det skulle vise sig at holde stik, så vil det i mine øjne være mere end godkendt, for så er der næsten garanti for at også Salah og Mané har præsteret på vanligt højt niveau. Give the ball to Bobby and he will score.

KUNNE DU LIDE
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
SÅ KAN VI LAVE
MERE I FREMTIDEN!

VIND BILLETTER & TURE TIL ANFIELD HVER MÅNED




Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..