Next
STATS
Transfer Centre



 

BUSKELYSEN: EVERTON (H)

Analyser/Blogs

  • Skrevet af Martin Busk
    8 Dag(e) siden



Merseyside Derby nummer 238 endte ikke ligefrem ud i en festaften, i hvert fald ikke for os der holder med den overbefolkede røde del af byen. Men Evertons spillere og fans, både dem i byen og de 50 der findes i Danmark, havde en vanvittig aften og fejrede sejren som var det deres tiende mesterskab. Det ville jeg nok også have gjort hvis jeg ikke havde vundet en fodboldkamp over mine ærkerivaler i mere end 10 år.

Lad mig straks slå fast: Jeg hader at tabe til Everton! Det er noget af det værste der findes. Men på en eller anden måde, var det ikke så voldsomt slemt i går, som det ville have været tidligere på sæsonen. Jeg har måske vænnet mig til at det gør ondt i denne sæson. Jeg har vænnet mig til det smertelige og selvom jeg håber hver gang, så er Liverpool nok bare her hvor vi må acceptere at resultaterne vil være stærkt ustabile sæsonen ud.

 

I går var - mere eller mindre - en gentagelse af syv andre kampe jeg har set i denne sæson.

 

• Brighton (U): 1-1

• Fulham (U): 1-1

• West Brom (H): 1-1

• Newcastle (U): 0-0

• Southampton (U): 1-0

• Burnley (H): 0-1

• Brighton (H): 0-1

 

Jeg har regnet lidt på tallene.

Disse syv kampe havde nemlig præcis det samme mønster igennem alle 90 minutter som den vi så i går:

 

- En boldbesiddelse på i gennemsnit lige knap 70 procent. I går lød den på 72 procent.

- Ikke færre end 675 pasninger i gennemsnit. I går lød den på 692.

 

Et klart billede af en samlet stor Liverpool-dominans, der på alle otte kampe har udmøntet sig i sølle fire point ud af 24 mulige.

Med andre ord, vi har tabt 20 point i kampe hvor vi har domineret og på stats været det absolut bedste hold.

Ikke for at vade i det, men bare 20 i stedet for fire point, havde lagt os op som nærmest suverænt tophold. I stedet sejler vi nu mere og mere agterud og er 6’er med større mulighed for at ryge nedad end opad i tabellen.

Det’ fandme uhyggeligt, du!

 

Dermed sagt så er der jo også noget galt. Hvordan i alverden kan vi sætte så mange point til i kampe hvor vi dominerer så meget og nærmest konstant er på bolden? Det burde jo nærmest ikke kunne lade sig gøre. Svarene herpå er nok ikke så enkelte, men buddene er mange fra min side:

 

1) Skader: De mange skader skaber ingen rytme og ingen balance. Det er en åbenlys årsag til at vi ikke har formået at vinde mere end 11 kampe ud af 25 mulige. Det er en lige så åbenlys årsag, at vi hele syv gange har spillet uafgjort.

2) Manglende erstatninger: Tre centerbacks ude for sæsonen, hvoraf to af dem var ude før midten af november måned, mens det vel kun var et spørgsmål om tid for den tredje. At der ikke blev handlet minimum én CB med topklasse, pr. den 1. januar frem for en med udviklingspotentiale den 31. januar, bider Liverpool i røven lige nu. Måske skal vi endda helt tilbage til i sommer, hvor Dejan Lovren ikke blev erstattet.

3) Coronapandemien: Det er ens for alle, I know, men det gør ikke noget godt for Liverpool, at spille for tomme tribuner og helt uden atmosfære. Vi så det allerede efter genstarten i sæsonen 19/20. Vi så også en lille opblomstring da tilskuerne for en stund var tilbage.

4) Liverpool er blevet læst: Jeg har skrevet det før. Hvis jeg var manager for et hold der skulle møde Liverpool, ville jeg forholdsvis hurtigt kunne se hvor der skulle sættes ind, da spilmønstret og opbygningsspillet ofte foregår på den samme måde. Det er blevet for nemt for modstanderne at sætte ind hvor det gør mest ondt og The Reds kommer ikke med noget modtræk, men kværner løs på samme (stædige) facon en hel kamp igennem.

5) Misbrugte chancer: Ser man på XG, så skal Liverpool jo score langt mere end det har været tilfældet. Til trods for at vi er det tredjemest scorende hold i PL, så scorer vi simpelthen ikke nok mål. Vi misbruger for mange åbne chancer og med undtagelse af Mohamed Salah, så er vores angribere helt væk fra den normale rate.

6) Manglende kvalitet på bredden: Når en kamp skal gå fra plan A til plan B fordi tingene ikke hænger sammen, så nytter det ikke noget, at spillere der skal gøre en forskel, er Xherdan Shaqiri, Alex Oxlade-Chamberlain, James Milner og Divock Origi. Sorry, men det er ikke dem der kan komme på banen og vende en fodboldkamp. Jeg er dog med på at kvaliteten afhænger af hvem der ikke er på skadeslisten.

 

Jeg er overbevist om at punkt 1 har haft den absolut største indflydelse på at vi er spillet langt ud af mesterskabskampen. Skaderne har hobet sig op i en så uhørt grad, at ingen nogensinde ville kunne have forudset at det ville ramme os på den måde det har gjort.

Alisson, Thiago Alcântara, Naby Keita og Diogo Jota har alle i længere perioder været helt udenfor. Det har sat sine begrænsninger. Især Jotas skade efter den ligegyldige CL kamp på MCH Arena har sat sine spor på en offensiv hvor der ikke har været et alternativ til især Roberto Firmino. Taki Minamino formåede ikke at slå til og blev i stedet skippet afsted til Saints. Det har efterladt os med Divock Origi som eneste mulighed og det går jo ud over kvaliteten.

Men det er jo åbenlyst i midterforsvaret den har været allermest galt.

 

Vi har spillet 37 betydningsfulde kampe i alle turneringer i denne sæson. Vi har med kampen i går benyttet os af ikke færre end 18 (!) konstellationer på de to centerback-pladser.

Oversigten ser således ud:

Virgil van Dijk / Joe Gomez

Virgil van Dijk / Fabinho

Virgil van Dijk / Rhys Williams

Virgil van Dijk / Joël Matip

Joe Gomez / Joël Matip

Joe Gomez / Fabinho

Joe Gomez / Nathaniel Philips

Joe Gomez / Rhys Williams

Joël Matip / Fabinho

Joël Matip / Rhys Williams

Fabinho / Nathaniel Philips

Rhys Williams / Billy Koumetio

Fabinho / Rhys Williams

Fabinho / Jordan Henderson

Joël Matip / Jordan Henderson

Jordan Henderson / Nathaniel Philips

Jordan Henderson / Özan Kabak

Özan Kabak / Nathaniel Philips

 

Det svarer til at vi i halvdelen af alle kampe har stillet med nyt midterforsvar og så har vi ikke engang set Ben Davies i aktion endnu, der ellers sammen med Kabak blev købt på Deadline Day.

Det er jo helt fuldstændig vanvittigt at stille op med så mange forskellige konstallationer, hvoraf flere af dem har været fuldstændig uprøvet og/eller med spillere ude af position. Selvfølgelig giver det ikke den nødvendige rytme. Selvfølgelig går det ud over spillet længere fremme på banen, hvor både Fabinho og Jordan Henderson normalt ville ligge og agere stærke presspillere.

Jeg synes det sætter tingene i relief. Det ER for mig den store forklaring på at det er gået SÅ skidt. Man kan blive ved til en vis grænse. Derfor lå vi også nummer et juleaften. Men på en lang bane, SKAL og VIL det gå ud over hele holdets rytme, da det har sat ekstra store krav til bredden og tvunget os til at spille med fx. Gini Wijnaldum som fast starter i samtlige kampe, hvilket automatisk betyder træthed i stængerne hos hollænderen.

Everton-kampen på Goodison den 17. oktober blev på mange måde sæsondefinerende. For det første var det her vores talisman Virgil van Dijk røg for sæsonen. For det andet var det her at Thiago røg for en tredjedel af sæsonen. Det er den hidtil eneste kamp hvor vi har kunne stille med Fabinho, Thiago og Henderson på midtbanen.

Crazy stuff! Det har jo slet ikke været til at forudse. Ingen havde set så mange uheld vælte ned over holdet og derfor fritager jeg egentlig også både manageren og holdet for den helt store skyld. Ja, vi har selvforskyldt sat enormt mange point til i kampe hvor vi normalt ikke ville sætte point til. Nej, det har isoleret set ikke været godt nok og pilen peger bestemt tilbage på både manager og spillertrup, men når det er sagt, så er ovenstående altså realiteter som jeg må acceptere. Jeg vil påstå at vi havde været tophold hvis ikke alle de uheld og skader var stormet ind over os.

Det vil, for mig, uundgåeligt, sætte sine begrænsninger for resten af sæsonen. Vi har 13 kampe tilbage og jeg tror det vil fortsætte med at være ustabilt i disse. Jeg mener, vi kan jo desværre ikke møde Tottenham hver uge.

 

Kampanalyse:

Skidt start på en kamp hvor det sidste vi havde behov for var en skidt start. Man plejer jo ellers at sige, at skal man komme bagud, er det ikke nogen skade at det sker tidligt i kampen. Liverpool havde dog behov for en kamp hvor man enten kom tidligt foran eller holdt nullet så længe som muligt, for når man møder en taktisk mester som italienske Carlo Ancelotti, så er det vel noget nær det værste der kan ske.

Det gjorde det tidligt op ad bakke og det hjalp selvfølelse ingenlunde på tingene, at Jordan Henderson måtte udgå efter en halv times spil. Jeg er stadig irriteret på Abdoulaye Doucoure der hev og flåede i Hendo, så han var nødt til at forcere i duellen. Jeg ved godt det er en del af gamet og jeg ville have elsket hvis det havde været omvendt. Nu er Hendo sikkert ude i 2-5 ugers tid. Det var ligeledes det sidste vi havde brug for.

Ellers har jeg vel i og for sig lavet selve kampanalysen oppe i den lange indledning. Liverpool på bolden, Liverpool med chancerne, både kvarte, halve og hele, men Jordan Pickford viste evnerne mellem stængerne og holdt os fra fadet. Det var igen en af de kampe, hvor vi kunne have spillet til midnat uden at score.

Tilbage i PL betød også et gensyn med VAR og dommerstandarden. Jeg er lidt todelt omkring straffesparket til Dominic Calvert-Lewin. Først og fremmest er det jo bare skideuheldigt at Trent Alexander-Arnold i sin glidende tackling, fortsat er den liggende part på banen, som DCL falder over i sit forsøg på at samle riposten fra Alisson op og putte den i et tomt mål. Fakta er dog bare, at hvis Trent ikke lå der og spærrede vejen for DCL så ville han have scoret.

Dermed blev han frarøvet en oplagt scoringsmulighed, så med rette kan man vel også godt diskutere om ikke Trent også skulle have haft rødt kort, ligesom man så det med David Luiz i Arsenals kamp mod Wolves i starten af måneden. Forsøgte Trent at spille bolden? Nej, det var han ikke i nærheden af at kunne og dermed - omend utilsigtet - frarøvede han Calvert-Lewin fra at score og burde have haft marchordre af dommer Kavanagh. Når det så er sagt, så er det en mærkelig regel, jeg synes klart man burde se nærmere på spillets ånd og dommerens skøn i disse situationer, frem for en lovbog. Det virker til at det kun sker i England.

I tiden op til Evertons 2-0 scoring savnede jeg den føromtalte plan B. Curtis Jones rammer tilsyneladende kun dagen i hver anden kamp og blev udskiftet med Xherdan Shaqiri, om hvem kampens fantastiske kommentator Carsten Sæbye sagde: “Shaqiri kan på sine gode dage gøre de fleste rundtosset”. Nå nå okay, jamen så siger vi da det. Enten har den lille schweizer ingen gode dage, eller også må Sæbye have refereret til dengang han spillede i andre klubber. Helt ærligt, jeg kan godt lide den lille Shaqiri, for jeg kan lide alle der optræder i den røde trøje, han er altså ikke en løsning i en kamp der skal vendes på hovedet. Hvis Naby Keita var parat og det må han jo have været, da han var tilbage på bænken, hvorfor så ikke sætte ham ind. Af dem der sad derude i går, var han i min verden den spiller der kunne have bidraget med mest. Jeg begriber ikke, at han ikke kom ind.

 

Kampens højdepunkt:

Dem var der ganske få af. Et af dem var da Henderson fyrede kanonen af på en flot first-timer fra kanten af feltet i det 20. minut, med en vanvittig flot redning til følge af Pickford.

Kampens lavpunkt:

Det oplagte havde været, at pege på en af Evertons to scoringer og situationerne der førte til dem, men i stedet peger jeg også her kaptajn Hendo, dog i negativ forstand, da han skadet måtte forlade spillepladsen. Det fik stor betydning for kampens udfald og det får desværre også en stor betydning for de kommende kampe. Æv!

 

Bedste Liverpool-spiller:

På en billig baggrund giver jeg titlen til Trent Alexander-Arnold, der var en af få lyspunkter, uden at han ligefrem præsterede langt over evne. Han har fået bedre tur i den, både defensivt hvor han for det meste får lukket godt ned og rent offensivt er der bedre adresser på leveringerne. Det er ikke hans skyld, at vi har angribere der forsømmer at finde ind i de lukrative områder, der kan føre til scoring.

 

Værste Liverpool-spiller:

Mit valg stod mellem Özan Kabak og Roberto Firmino. Jeg peger på sidstnævnte af to årsager: 1. Kabak er stadig ny og er ikke spillet ind endnu. Han er kastet ud i tre kampe på stribe med tre gule kort og befinder sig i tilvænningsperioden. Han har været sløj i både opgøret mod Leicester og i går, mens det var mere acceptabelt mod RB Leipzig i midtugen. 2. Se afsnittet om Bobby herunder.

 

Endelig dom:

Der er et område jeg (nu) har fundet ud af at jeg må give mig på. Dog tror jeg det havde forholdt sig anderledes hvis rytmen jeg skrev om oppe i indledningen havde været anderledes intakt. Men jeg bliver desværre nødt til at gå efter Roberto Firmino. Ikke fordi jeg ikke kan lide ham. Jeg holder enormt meget af verdens bedste Bobby og jeg har forsvaret ham ved flere lejligheder i denne sæson. Senest var han mod RB Leipzig i min verden blandt de bedste Liverpool-spillere, men jeg er ved at miste den tålmodighed med ham, som flere andre har mistet for længe siden. Det handler primært om hans evner som afslutter. Det er jo uhyrligt. Som en Simon skrev på Twitter i går: “De skammelige følelser man får, når feedet er fyldt op med Haaland-mål, samtidig med at man selv ser Firmino-afslutninger ...” Den er ramt fuldstændig spot on! Liverpool mangler simpelthen en notorisk goalgetter og farlig 9’er. Firmino gør det som Jürgen Klopp først og fremmest forventer af ham og vi har jo Mo Salah til at score, men vi har ingen Haaland, ingen Mbappé, ingen Harry Kane, ingen Lewandowski, ingen Suarez, ingen (når han er klar) Agüero. Det savner jeg mere og mere. Det er gået glimrende med Bobby nærmest siden Klopp tog over, men måske er det på tide at vi ser os om efter en afløser.

Især i en kamp som den i går kommer det sig til udtryk. Bobbys afslutninger mindede om noget man ser på serie-niveau, hvor jeg selv har trænet kliniske og træfsikre angribere, der kunne have afsluttet med større kvalitet end det vi så fra brasilianeren i går. Det er trist.

 

Afrunding:

Hvad der skulle have været en jubelaften og en PL-genrejsning på Anfield, blev i stedet en decideret skuffende fuser. Det er vildt frusterende at det har udviklet sig sådan. Indtil kampen mod Burnley havde vi ikke tabt på hjemmebane i næsten fire år. Nu har vi tabt fire på stribe. Av for dælen da.

Som jeg har været inde på, bliver ingen kampe lette fra nu af. Vi var heldige med at Chelsea blot spillede uafgjort i går, for så har vi fortsat kun tre point op til dem. Det er den klart største konkurrent til fjerdepladsen og det forjættede CL-gruppespil i næste sæson. Hvor det før i går var både Man United, Leicester og Chelsea jeg anså det for muligt at hente, så er det nok kun Chelsea vi nu kan tillade os at drømme om at hente. Vi mangler dem stadig i et direkte opgør, der kommer her næste torsdag, “desværre” er det dog på Anfield. Forinden skal vi på næste søndag en tur forbi Bramall Lane og bundproppen Sheffield United, der blot har hentet 11 point i alt. Liverpool er åbenlyse favoritter, men jeg er desværre ikke så sikker.

Som jeg skrev efter sejren i Ungarn over Leipzig, så “er det bestemt ikke sikkert at Liverpool bare ruller afsted fra nu af og dermed er ude af den aktuelle krise. Snarere tværtimod tror jeg at vi vi nok skal blive kraftigt udfordret på den del igen”. Den del fik jeg - desværre - ret i.

Jeg håber ikke at jeg får ret i min frygt for opgøret mod Sheffield United, der jo dog heldigvis er en udebanekamp.










TAGS   buskelysen   merseyside derby  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM