Next
STATS
Transfer Centre



 

BUSKELYSEN: FC MIDTJYLLAND (H)

Analyser/Blogs

  • Skrevet af Martin Busk
    1 Måned(er) siden



Martin Busk er klar med sin Buskelyse efter 2-0-sejren over FC Midtjylland.




Virgil van Dijk, Joël Matip, Fabinho (efter 30 minutter), Thiago, Gini Wijnaldum, Naby Keita, Alex Oxlade-Chamberlain, Sadio Mané, Mo Salah og Roberto Firmino.

Det var ti forholdsvis stærke navne, der enten ikke spillede eller kun spillede en halv time i går, med undtagelse af den planlagte en til en udskiftning af Jordan Henderson kontra Gini Wijnaldum.

Når man ikke benytter ti så stærke spillere, så skal man altså heller ikke regne med sprudlende fodbold. Så skal det altså gøre et eller andet ved det indtryk vi får, med dem der så spiller i stedet for. Det er uundgåeligt at det ikke får en indflydelse på det vi sidder og ser på.

Min pointe er, at i stedet for at kritisere den mindre prangende præstation rent spillemæssigt mod et dansk mesterhold, så skal man i stedet for nok se nærmere på både betingelserne og omstændighederne for at præstere som vi alle forventer og et eller andet sted også forlanger det. Det er altså en svær ting som hold, at skulle vise sammenhængs- og gennemslagskraft samt suverænitet, når man ikke har spillet sammen særlig ofte og når de største stjerner mangler.

Lige præcis derfor og på den baggrund, synes jeg at det var en ganske glimrende og glædelig sejr at tage med os videre ind til de to mere eller mindre altafgørende kampe mod Atalanta.

Vi spillede til nul, vi tillod kun et par chancer til midtjyderne og vi var i en ganske udmærket kontrol i løbet af opgøret.

Men det er klart, at forventer vi kæmpe klasse, stor kvalitetsforskel og at modstanderen ikke kommer frem til noget som helst, samtidig med at vi selv scorer nærmest efter behag, ja så kan jeg godt forstå at der findes fans der er skuffede over præstationen. Jeg bliver bare ikke en af dem, ud fra alle de spillere der ikke var med.

FC Midtjylland? Jo da, jeg synes de spillede ganske pænt, men det er altså ikke noget jeg falder på halen over. Jeg synes også belgiske Genk spillede ganske pænt for års tid siden på Anfield, men det var altså heller ikke noget jeg faldt på halen over og dengang stillede vi endda en tand eller to stærkere op end det var tilfældet i går.

Bevares, havde Anders Dreyer scoret i indledningen eller havde han udlignet mod slutningen, så var det blevet til den velkendte floskel; “en helt anden kamp”.

Jovist - men havde Roberto Firmino scoret kort inden Dreyers chance mod slutningen, på sin kæmpestore chance foran et tomt mål, så var opgøret lukket og slukket allerede der.

Der er altid så mange hvis’er i fodboldkampe, hvilket er helt fair, men det er jo som det er og selvom man sagtens kan se ind i de forskellige sekvenser bagefter, så ændrer det ikke på hvad vi står tilbage med; nemlig en 2-0 sejr og alene i spidsen af vores Champions League-gruppe.

 

Kampanalyse:

Det blev en kamp med ganske få chancer og i dermed også ganske få afslutninger. 9 mod 6 hed den del og 2-2 i afslutninger indenfor målrammen. Blot 3-2 i hjørnespark vidner heller ikke ligefrem om et sandt bombardement af midtjydernes mål.

Liverpool spillede, især i 1. halvleg, med manglende tempo og manglende kreativitet. Faktisk tenderende til det kedelige i perioder. Alt for ofte blev det til lidt for lange træk oppe på FCM’s banehalvdel, til lidt for selviske aktioner der ebbede ud i ingenting og det kunne endda til tider virke en smule nonchalant, synes jeg.

Der kom mere struktur på tingene i 2. halvleg, og de håbløse lange bolde fra bagerste geled, blev afløst af lidt bedre opspil, hvor midtbanen ikke på samme måde blev sprunget over.

Det var også via gode opspil med flere stationer, at Liverpool kom frem til både de to scoringer og den store mulighed til Firmino. Jeg synes det meget godt viste hvor meget midtbanen indtil da var blevet forsømt og hvor nødvendigt det åbenbart var, at bruge flere led i opbygningsspillet samtidig med at der blev tænkt hurtigt og kreativt.

Heldigvis var Liverpool tilbage i 4-3-3 formatet, med Henderson som 6’er, mens James Milner og Xherdan Shaqiri begge lå længere fremme. Det gav en okay tryghed og det virkede knap så forvirrende at se på, som det jeg så i lørdags mod Sheffield United.

 

Bedste indslag i kampen:

Midtvejs i 1. halvleg fik Liverpool indkast. Trent Alexander-Arnold kastede kort til Xherdan Shaqiri der i luften spiller bolden retur til Trent, der ligeledes i luften, slår en fantastisk og præcis bold hele vejen over til Andy Robertson i modsatte side. Det var et smukt indslag, som jeg kan se igen og igen. En ren nydelse. Jeg elsker når Trent rammer en af de dage!

 

Værste indslag i kampen:

Fabinhos skade. Det var en kæmpe streg i regningen at han måtte udgå efter bare en halv time med noget der kunne ligne en muskelskade i baglåret. Pis altså!

 

Bedste Liverpool-spiller:

Endelig så vi igen til det bedre fra Trent Alexander-Arnold. Det er altså også noget af en pause han har taget sig. En assist ved 1-0 scoringen og en fremragende assist der førte til straffesparket til Salah, hvor han skærer bolden ned bag Paulinho. Han leverede også assisten på Firminos store chance og derudover havde han flere andre gode nøgleafleveringer.

 

Værste Liverpool-spiller:

Jeg giver altid mine egne interne karakterer til drengene, når jeg skal kåre den Liverpool-spiller der præsterede mindst. I går endte både Taki Minamino og Divock Origi på et 3-tal, der svarer til en utilstrækkelig præstation. Hvem af de to tror jeg så mindst på, på den lange bane? Jamen det er Origi. Jeg ved godt det er svært at komme ind og præstere ordentligt når man så sjældent får muligheden. Men jeg må bare til stadighed undre mig over at han ikke er i stand til at vise mere end det han gør, når han så får muligheden. Han virker nærmest uinspirerende, grænsende til ugidelig - og der var næsten intet der lykkedes for ham i går, hvor Joel Andersson pakkede ham rigtig fint ind.

 

Endelig dom:

Stillede Liverpool op med manglende respekt for FC Midtjylland? Det var en debat efter opgøret og også en smule inden kampen blev fløjtet op. Det tror jeg ikke. Jeg tror på (op)rigtigheden i at der skulle bruges friske ben og friske hjerner. De spillere der spiller fast, er jo ikke robotter og indimellem må man altså prioritere at hvile dem, når man spiller kampe med 3-4 dages mellemrum. Det mener jeg man bedst kan, når nu det er nødvendigt, tillade sig i en Champions League-hjemmekamp mod en dansk hold. Jeg synes det er fair, at det sker og prioriteres i sådan en kamp og ikke i en PL-kamp.

Som nævnt var det en kæmpe streg i regningen at Fabinho måtte udgå efter bare en halv time. I værste fald kan det betyde 4-6 uger ude af holdet. Det er jo super og lige hvad vi havde brug for, eller noget.

Sjældent har jeg savnet Dejan Lovren så meget som nu. Mulighederne er ved at være udtømte i bagerste geled, medmindre Joël Matip snart er klar.

Jeg var dog imponeret over 19-årige Rhys Williams og det har jeg været i de få andre kampe han også har spillet i denne sæson. Han virker uimponeret, kølig, ganske rolig, formår at dække fint af, spiller oftest det nemme og er ikke bange for at åbne munden og dirigere lidt. Fed udstråling. Spørgsmålet er dog hvor stabil han vil være, hvis han skal mere eller mindre ind for at spille fast i en periode? Måske skal man tænke i alternativer, det kunne være Jordan Henderson, men det kunne måske også være Andy Robertson. Lad os håbe at Matip snart er klar og kan undgå sine skader i en længere periode.

Mål nummer 10.000 fra Liverpool siden fødslen i 1892. Det er da værd at give et par ord med på vejen. Det blev scoret af portugisiske Diogo Jota, eller Diogoal Jota som han allerede er blevet døbt. Han ser ud til at tage os med storm. Han kom ind på en fin liste over navne (især sidstnævnte!) fra mål nummer 1.000 og op til 10.000:

1.000: Bobby Robinson

2.000: Harry Chambers

3.000: Jack Balmer

4.000: Jimmy Melia

5.000: Ian St John

6.000: Terry McDermott

7.000: John Aldridge

8.000 Michael Owen

9.000: Sotirios Kyrgiakos

 

Afrunding:

Fin arbejdssejr, okay kontrol, clean sheet og så er det ellers tilbage til træningsbanen. Vi er 1’er i puljen og meget skal vel gå galt, såfremt Liverpool ikke ender som et af de to hold der går videre. Der er på en lille uges tid lagt et ganske fint fundament for den videre Champions League-færd. Det er alt i alt rigtig tilfredsstillende.

Allerede på tirsdag venter Atalanta på udebane. Kan vi komme fra Bergamo i Norditalien med noget, så er det virkelig godt.

Der spilles også PL-bold på lørdag. West Ham tropper selvtillidsfyldte op på Anfield og det bliver en svær nød at knække, ingen tvivl om det. Med Hammers ved man aldrig helt og derfor er intet skåret i granit. Men med nogenlunde friske ben fra flere af topspillerne, så er fundamentet dog til stede for også der at hive en sejr der alt andet lige sender os på 1. pladsen, da jeg ikke tror på at Everton får fuld gevinst på St. James’ Park.








TAGS   buskelysen  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM