Next
STATS
Transfer Centre



 

BUSKELYSEN: NÅR EN 2-0 SEJR BLIVER SMAL

Nyhed

  • Skrevet af Redmen Family
    10 Måned(er) siden



Kan man vinde en smal sejr på 2-0? Umiddelbart ser sejrscifrene jo egentlig ganske overbevisende ud, men bag dem, gemmer der sig et opgør, der meget vel kunne have endt helt anderledes.




Men sådan er det jo med de fleste fodboldkampe. Der vil næsten altid komme ganske store tilbud i løbet af en kamp og såfremt man formår at udnytte dem, så har vi den meget benyttede sætning: “Det kunne være blevet en ganske anderledes kamp”.

I går formåede bundproppen fra Watford ikke at udnytte de ellers 4-5 store tilbud, som de enten fik foræret eller til-spillet sig og derfor kunne Liverpool for 16. gang i sæsonens 17 ligakampe, trække sig ud af et opgør med en sejr.

Både ved stillingen 0-0 og 1-0 var The Hornets ganske tæt på at score og på intet tidspunkt før end Mohameds Salahs impulsive 2-0 scoring i overtiden, kunne jeg forholde mig helt roligt. Den slags kampe hænder, også for Liverpool. Derfor var der også tale om en smal sejr, på trods af 2-0 på måltavlen.

Men en sejr er og bliver en sejr!

I den forbindelse er der tre vigtige ting jeg synes man skal huske på:

1. Husk på, at det ikke kun er på de gode dage med et stort anlagt festfyrværkeri, at man hjemtager guld, det er ligeså meget, hvis ikke mere, på de dage som i går, hvor man uden at spille hverken prangende eller overbevisende, alligevel henter en sejr, uagtet hvor meget spænding der har været i den.

2. Husk også på, at selv ikke et Liverpool-hold i sin aktuelle og nuværende forfatning, kan spille så intenst som vi så det mod for eksempel Salzburg i midtugen, uge efter uge, og med tre kampe på syv dage. Heller ikke selvom der roteres flittigt blandt de startende.

3. Den tredje reminder bør være, at selv noget der kan virke åbenlyst, ikke altid er det. Watford er bundprop, kører på sin tredje manager i denne sæson og er påbegyndt en heroisk kamp for at undgå nedrykning. De har til opgave, at gøre det svært for deres modstandere, hvis de vil overleve. Det samme er tilfældet med Norwich og se bare hvordan de fik noget ud af anstrengelserne på King Power Stadium.

Det er i hvert fald tre ting jeg minder mig selv om ovenpå sådan en kamp som den i går.

Når alt kommer til alt, så kniber jeg stadig mig selv i armen. Vi har nappet 76 ud af 78 mulige point siden 0-0 opgøret mod Everton på Goodison den 3. marts. Vi har ikke tabt en ligakamp siden den 3. januar, altså 34 kampe i træk med 29 sejre og 5 uafgjorte. Indimellem vandt vi så også lige Champions League. Jo tak, det er fede tider hvor selv ikke den værste pessimist, kan fornægte at det ser langt mere end lyst ud.

I går var der til tider nogle tendenser til at det blev en tand for arrogant. Arrogance kan overlappes med sløseri, for det var vel ret beset en blanding. Det var ikke en af de kampe hvor store gigantiske afbrændere blev et tema, Liverpool gjorde hvad de skulle, et såkaldt ‘job done’ og endnu et flueben på vej mod det forjættede mesterskab blev sat.

For blot tre kampe siden var vores største bekymring, at vi ikke kunne spille til nul. Nu har vi holdt buret rent tre gange på blot syv dage.

Hvad skal vi så i stedet finde på, at være bekymret over? Ikke noget, synes jeg. Det ruller som det skal. Vi er parate til de resterende kampe i dette årti. Vi er præcis hvor vi skal være. Vi har et forspring på 10 point til Leicester og 17 til Manchester City, inden de møder Arsenal senere i dag. Mens vi selv er til Klub-VM mødes netop de to nærmeste udfordrere og vil begge komme en kamp foran, men de vil uundgåeligt også tage point fra hinanden på den ene eller anden måde. Min frygt er i øvrigt fortsat størst for City. Når så vores VM er overstået, bør vi være endnu mere parate til at smække søm i kisten, når vi gæster Leicester på Boxing Day.

For første gang i et stykke tid, skulle vi igen igennem VAR-kendelser. Vi fik annulleret en scoring og 2-0 målet blev målt op i de samme millimeter som det annullerede mål. Millimeter eller ej, Sadio Mané må jo så have været offside enten med sin hofte eller sin armhule. Debatten kan nu igen blusse op (ikke at den på noget tidspunkt har været forsvundet), folk kan igen gå grønært på de sociale medier og fortælle om hvordan det ødelægger fodbolden. Som skrevet mange gange før, så er jeg for VAR, men jeg har også fin forståelse for folks synspunkter og meninger. Dog synes jeg ikke at ret mange kritikere af VAR-systemet kommer med bud på holdbare tilrettelser eller løsninger. Hvis ikke det skal være millimeterdemokrati, hvad skal det så være? Skal der være en margen på x-antal centimeter? Fine by me, men hvad så når den margen skal gøres op, må det så heller ikke gøres op i millimeter?

Mohamed Salah var så ikke i offside-position. Jeg har set en del undren på det berømte internet over, at det mål skulle gennemtjekkes, eftersom en Watford-spiller lå nærmest på mållinjen. Men den spiller forvandles vel reelt set til keeper, da han er bagerst, så det var vel fair nok.

Apropos Mo Salah. For et stykke tid siden, da Sadio Mané for alvor shinede og Salah lignede sin Chelsea-udgave, skrev jeg noget i stil med, at tænk når også egypteren kommer i gang. Med fire scoringer i de sidste tre kampe, heraf tre med højrefoden, må man sige at han er i gang. Hvad kan det så ikke herfra blive til, når han også scorer vedvarende med sin favorit-fod? Salah, nu i alt med 84 mål i 126 optrædender i den røde trøje, elsker at spille mod Watford. Det var mål nummer 7 og 8 mod dem fra hans fødder, siden han kom til Liverpool i sommeren 2017.

Ugens bedste nyhed, foruden de tre point i går, var dog med afstand, Jürgen Klopps forlængelse i fredags, frem til sommeren 2024. Det betyder minimum 4 år mere med vores elskede tysker. Min elskede Jürgen. Jeg er fuldstændig ekstatisk over den forlængelse. Det har altid været det perfekte match og jeg kan slet ikke forestille mig, ligesom han heldigvis heller ikke selv kunne, at det skulle slutte allerede i 2022. Jeg har været en anelse bange for, at han ville ende sin manager-karriere der, men den her forlængelse viser, at han vil fortsætte (gen)opbygningen af det dynasti som vi ikke har haft siden de glade 80’ere. Det var helt sikkert årets bedste julegave, velvidende at jeg ikke aner hvad der ligger under træet til mig næste tirsdag aften.

Nu er der så PL-pause frem til 2. Juledag. Nu gælder det Klub-VM på onsdag og på lørdag. Onsdag mod Monterrey fra Mexico og lørdag mod enten Al-Hilal fra Saudi Arabien eller mere sandsynligt mod Flamengo fra Brasilien. De kampe springer jeg dog over og holder blot øje med hvordan det går via en livescore. Én ting er at jeg ikke bryder mig om, at FIFA har valgt at det skal afholdes i Qatar, hvor arbejderne knokler sig selv halvt eller helt ihjel, men noget andet er, at jeg af forskellige andre årsager slet ikke har mulighed for at se kampene. For eksempel skal jeg på finaledagen den 21. december, til svigerfamiliens farbror Kai’s 70-års fødselsdag. Jeg hepper selvfølgelig på Liverpool og håber på, at de tager trofæet med hjem til England, da det jo trods alt er et af de få der mangler i pokalskabet.

Nærmest simultant med VM for klubhold, hvor A-holdet stiller til start, løber vi på tirsdag for én gangs skyld - i hvert fald med overvejende stor sandsynlighed - ind i et nederlag, nemlig i Carabao-Cuppen mod Aston Villa, når vi stiller til start med et ungdomshold. Det er okay. Vi kan ikke være alle steder på én gang og det er værdifulde kampe vores akademi-spillere har fået og får i den lille cup-turnering.





TAGS   buskelysen   watford  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM