Next
STATS
Transfer Centre



 
Kenny Dalglish mener, at man bør spille sæsonen færdig

DALGLISH: SPIL SÆSONEN FÆRDIG

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    5 Måned(er) siden



Liverpool-legenden Kenny Dalglish er ikke i tvivl. Sæsonen bør spilles færdig. Det skriver han i en klumme.




Glem alt om at aflyse den indeværende sæson. Den bør nemlig spilles færdig.

Det skriver Kenny Dalglish i en klumme bragt hos The Sunday Post.

"Jeg er en 'fodboldmand' og jeg har ikke alle medicinske fakta lige ved hånden. Uden at gætte hvad der kommer til at ske eller ikke kommer til at ske inden for de næste tre eller fire uger, så er min umiddelbare tanke, at vi bliver nødt til at tage os tiden til at spille turneringerne færdige i vores egen baghave." 

Selvfølgelig tænker Dalglish også på Liverpool ift. en eventuel aflysning af sæsonen. Her advokerer han for at man bruger sin sunde fornuft.

"Ville nogen person, uden nogen form for agenda, virkelig tænke, at det mest fornuftige ville være at nægte Liverpool at vinde mesterskabet efter at have gjort det fantastisk godt i deres 29 ligakampe indtil videre, hvor de har opbygget en føring på 25 point ned til City, med ni kampe tilbage?"

"Jeg har været i fodbold i mere end 50 år og jeg ved hvor meget arbejde der lægges i det. Det er ikke fair overfor trænere, ejere, spillere, fans og sponsorer, at overveje at de sidste måneder ikke betyder noget som helst."

I denne uge afholdes der møder i hhv. UEFA og Premier League, hvor det meget vel kan blive afgjort, om de nationale ligaer kan blive færdigspillet. Her er det især UEFA's møde tirsdag der kommer til at blive afgørende, hvor man skal beslutte om sommerens EM-slutrunde skal udskydes til senere på året eller næste sommer.

Du kan få det komplette overblik over situationen nu og her i vores 'Q&A'-artikel:

Q&A: CORONAVIRUS & BETYDNINGEN FOR LFC, PL, MM.
  





TAGS   kenny dalglish  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM