Next
STATS
Transfer Centre



 
Liverpools trøjesalg kan være i fare. Det mener fodboldøkonom

FODBOLDØKONOM OM TRØJESALG: LIVERPOOL ER NOK BEKYMREDE

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    3 Måned(er) siden



Ifølge fodboldøkonomen Kieran Maguire, så er Liverpool nok en anelse nervøse over deres trøjesalg med den nye Nike-aftale. Det siger han med henblik på coronapandemien.




Coronapandemien rammer verdensøkonomien hårdt, mange mister deres arbejde og forbrugsfesten er umiddelbart aftaget flere steder. Alt dette skaber utryghed på de finansielle markeder og rammer samtlige industrier. Inklusive sportmerchandise.

Ifølge fodboldøkonomen Kieran Maguire vil Liverpool nok også være blandt de bekymrede. Især eftersom deres aftale med Nike bygger på forventningen om et massivt salg. Noget Maguire mener kan være svækket grundet coronakrisen.

Det siger han til Liverpool Echos podcast 'Blood Red'.

"Måden som aftalen er struktureret på betyder, at Nike tilbyder et relativt beløb, men en meget høj provision for hver trøje der bliver solgt. Liverpool er nok en smule bekymrede nu, når op mod fire millioner briter kan havne i arbejdsløshed ved udgangen af dette år og mange vil ikke have råd til at købe de nye trøjer. Liverpool kan dermed få 20 procent af ingenting fra en del mennesker. Mange kan finde på at droppe at købe trøjen. Jeg tror at størrelsen på trøjesalget vil falde til vi har normal socialisering igen." 

"Hvad er pointen med at bruge 50-60 pund på en trøje, når det kun er dine venner der kan se at du har den på når du er på Zoom eller din kone der ser den, når sidder i haven? Og vil du bruge penge på en ny dragt samtidig med at dine venner er blevet afskediget? Det kan hænde at den type forbrug vil blive betragtet som socialt uacceptabelt sådan som situationen er." siger Maguire.

 

De senere år har Liverpool intet problem haft med at sælge deres nye trøjer. Tværtimod har der været rift og flere gange udsolgt. Tiden vil vise om dette er en saga blot eller om sulten efter Liverpool-gear er intakt, trods coronaen.





TAGS   trøjer   nike  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM