Next
STATS
Transfer Centre



 

GINI RASER OVER HOLLANDSK RACISMESAG: FORAGTELIGT

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    9 Måned(er) siden



En sag om racisme i hollandsk fodbold vækker harme og vrede hos Gini Wijnaldum.




En sag om racistiske tilråb i hollandsk fodbold har rystet flere, inklusive Liverpools midtbanespiller Gini Wijnaldum.

Sagen, der udspillede sig i søndagens opgør mellem Den Bosch og Excelsior i Hollands næstbedste række, har vakt opsigt. Især fordi at klubben Den Bosch, hvis fans anklages for de racistiske tilråb, først afviste at der var tale om racistiske tilråb. En afvisning de dog senere måtte trække tilbage og beklage eftersom at de havde erfaret, at der havde været tale om racistiske tilråb alligevel.

Gini Wijnaldum holder sig ikke tilbage, når han sætter ord på sine tanker vedrørende racismesagen. Det skriver Goal.

"Det ramte mig virkelig på et personligt plan. Jeg havde aldrig forventet at sådan noget ville ske i Holland. Jeg er virkelig chokeret. Det skete desværre og den måde folk har snakket om situationen sårer mig. Det er et problem i samfundet. Som spiller kan du ikke rigtig gøre så meget ved det, men jeg synes stadig at spillere bør forsøge at støtte hinanden. Det er et samfundsproblem og det er noget der burde blive løst af vores politikere."

"Jeg håber at der kommer alvorlige straffe. Det her kan ikke ske igen. Det er ikke bare racisme mod spilleren fra Excelsior, men jeg så også nogen stå og heile på tribunen. Da jeg så det tænkte jeg: 'Hvad er der galt med dig, hvis du gør sådan noget?' Vores forfædre kæmpede for os, så vi kan leve i frihed. Hvis folk stadig heiler, så er det mangel på respekt. Det kan bare ikke ske. Vi kan ikke tillade den slags i Holland. Det er hvad jeg tænker. Der skal være alvorlige straffe for den slags." 

"Jeg synes fodboldforbundet (KVNB, red.) gjorde det godt med deres statement, hvor de siger at de vil se nærmere på sagen og finde ud af hvad der er sket, men jeg synes virkelig det er foragteligt hvad Den Bosch gjorde. Jeg må måske ikke sige den slags, men jeg er ligeglad."

"Jeg synes vi bør se nogle virkelig høje bøder. Jeg har hørt at de vil installere kameraer for at finde ud af hvem synderne er. Straffene skal være hårde, så ingen overvejer at gøre den slags igen nogensinde. Vi vil gerne spille fodbold og have det sjovt. Vi vil gerne underholde vores fans. Jeg vil ikke se den slags (racistiske handlinger, red.) ske."

Som en konsekvens af at Excelsior-spilleren der blev udsat for de racistiske tilråb forlod banen, fløjtede dommeren kampen af. Efter en pause, hvor det blev talt igennem, fortsatte kampen herefter. Ifølge Wijnaldum burde kampen slet ikke være blevet genoptaget efter de racistiske tilråb. 

"Du bør ikke komme tilbage på banen. Hvad er meningen med at komme tilbage? Hvad har ændret sig? Alt forbliver bare som det er." 

Adspurgt om hvad han ville gøre, hvis det skete i en landskamp svarer Wijnaldum:

"Jeg ville forlade banen. Jeg ville gå, det er helt sikkert. Jeg vil aldrig acceptere den slags. Vi har talt om det i truppen. Se på vores hold. Vi er ét. Vi ser ikke på hudfarve. Vi spiller for Holland, for trøjen, for folket. Vi spiller så vi kan underholde folk, vi spiller så vi kan være med i de store turneringer som EM igen." 

"Vi er så glade for vores kvalifikation og så sker det her en dag efter. Det er surrealistisk fordi de folk der gjorde det, vil uden tvivl heppe på os, hvis vi gør det godt til EM."





TAGS   gini wijnaldum   racisme   holland  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM