BLIV MEDLEM I DAG - SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET
 
BLIV MEDLEM I DAG
SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET

VIND BILLETTER & TURE TIL ANFIELD HVER MÅNED

 
JOYCE: EDWARDS VENDER TILBAGE

Marko Grujic
 
Foto: Getty Images ©

GRUJIC: DET BLIVER SVÆRT AT SLÅ IGENNEM I LIVERPOOL


Marko Grujic gør klar til mandag at skulle træne under den fjerde manager denne sæson på sit udlån til Hertha Berlin. Han mener, det bliver svært at få en plads på Liverpools midtbane i fremtiden - men holder alle muligheder åbne.



Tyskland har væsentligt færre coronasmittede end England, og derfor gør Bundesliga-klubberne så småt klar til at genoptage træningen - otte mand ad gangen og uden nærkontakt.

På mandag fylder Marko Grujic 24 år og samme dag møder han ind til træning i Hertha Berlin, der har udnyttet den ufrivillige pause til at ansætte sin fjerde(!) manager i denne sæson i Bruno Labbadia.

Dermed ser det ud til, at de resterende kampe i Bundesligaen kan afvikles væsentligt før dem i Premier League. Hvad der derefter skal ske er uvist for Grujic, der den seneste tid løbende har været i kontakt med Dejan Lovren og Liverpools udlånsansvarlige Julian Ward.

"Hvad der derefter sker, det ved jeg simpelthen ikke. Hvornår starter Liverpools pre-season? Det ved ingen. Der er masser af åbne spørgsmål", siger serberen til The Athletic.

Også fremtiden i Liverpool er usikker, da konkurrencen om midtbanepladserne på Jürgen Klopps succesfulde mandskab er meget hård.

"Det er en kæmpe udfordring. Drengene har præsteret så godt denne sæson, og det er jeg glad for. Der er rigtig mange kvalitetsmidtbanespillere i Liverpool. Det er ærlig talt meget svært at få chancen", siger Grujic.

Midtbanespilleren håber, at han inden for et par måneder får lejlighed til at vende sin situation med klubben. Han understreger, at han er et sted i karrieren, hvor han har brug for at spille.

"Jeg er nødt til at tænke over tingene og tage et klogt valg om, hvad næste skridt skal være. Er det bedst at blive i Liverpool og vente på chancen, eller er det på tide med endnu et udlån eller måske permanent skifte til en anden klub? Lige nu kender jeg ikke svaret. Alle muligheder er åbne", siger Grujic, der har kontraktudløb i 2023.

Han understreger dog, at han føler sig som en del af Liverpool, at han er stolt af holdets bedrifter i denne sæson, og at han sagtens kan sætte sig ind i den usikre situation holdkammeraterne og fansne er i lige nu.

"Når man har ventet så længe på titlen, og det er så tæt på, kan jeg sagtens sætte mig ind i, hvordan fansne har det lige nu. Det er lidt unfair over for holdet, for det var 99 pct sikkert, de ville vinde titlen".

"Timingen er vildt uheldig, men det er nu engang sådan, det er. Vi bør ikke tænke alt for meget på fodbold lige nu, for der er vigtigere ting på spil - såsom folks helbred".

KUNNE DU LIDE
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
SÅ KAN VI LAVE
MERE I FREMTIDEN!

VIND BILLETTER & TURE TIL ANFIELD HVER MÅNED




Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..