Next
STATS
Transfer Centre



 
Der er ingen grund til panik endnu. Det skriver Daniel Sichlau i dette indlæg

INGEN GRUND TIL PANIK ENDNU

Analyser/Blogs

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    3 Måned(er) siden



Selvom der er meget uro i kulissen i det europæiske fodboldmiljø, så er der ingen grund til panik.




Tirsdag kunne Frankrig meddele, at den resterende del af sæsonen i Ligue 1 ikke bliver spillet færdig. Dermed følger franskmændene trop efter Hollands udmelding for nylig. Imens roder Belgien rundt i det og udskyder deres aflysninger gang på gang. Seneste udmelding fra den front er, at man stemmer om det på mandag d. 4. maj.

Coronaen er et vaskeægte mareridt for millioner af fodboldfans. Ét er afsavnet, noget andet er uvisheden. Hvad skal det hele dog ende med? Og kan det ende med at Liverpool slet ikke bliver mestre, selvom det hele lå i kortene? 

Men inden man begynder at rulle persiennerne ned og gå i en form for depressionstilstand, så lad os se nærmere på den franske udmelding. For der er måske håb og en hjælpende hånd at hente i det kommende beslutningsforløb for Ligue 1.

Ifølge flere franske medier skal man beslutte hvordan sæsonen afgøres, på et møde i den kommende uge. Her er der tre muligheder på bordet, skriver blandt andre RMC.

 

1) Sæsonen afgøres ud fra antal point pr. kamp.

2) Sæsonen afgøres ud fra stillingen efter Runde 27
Den 28. Runde var ikke færdigspillet, da coronaen satte ligaen på pause.

3) Sæsonen afgøres ud fra stillingen efter Runde 19 (halvdelen af sæsonen)

 

Altså er der ikke noget med at alt glemmes og nulstilles, tværtimod. Det kræver hverken matematiske evner udover det sædvanlige eller voldsom stærk hukommelse, at regne ud hvordan Liverpool vil være stillet i nogle af disse ovenstående scenarier. Alle scenarier ender med at have Liverpool som mestre. 

Derudover er der i Premier League en villighed til at gå ganske langt for at få afviklet de resterende runder, da man ellers skal tilbagebetale et eksorbitant beløb til rettighedshaverne. 

Men ét er hvad Premier League-klubberne selv ønsker, noget andet er den britiske regering. Og her er der også meget positivt at hente. For modsat deres franske kollegaer, så er de britiske politikere faktisk indstillede på at få genoptaget verdens smukkeste spil, lige så snart det er forsvarligt. 

Tiden er altså ikke til forhastede konklusioner også selvom det kan være svært at finde hoved og hale i udmeldingerne som dagene går. 

Og som en kuriøs, men alligevel sjov krølle på halen, så var en Liverpool-fan på de sociale medier ret skarp. Her observerede vedkommende, at Liverpool ville være ubesejret mester, hvis man går med løsningen, hvor ligaen afgøres efter Runde 19, altså halvvejs. Dermed kan The Invincibles Part Two stadig nå at blive en realitet, men det er fortsat early days.

Håbet er stadig lysegrønt og den fede dame har ikke sunget endnu. 
 








TAGS   premier league  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM