Next
STATS
Transfer Centre



 
Hvis Jordan Henderson skal løfte Premier League-trofæet i år bliver det efter kampen mod Chelsea

JOURNALIST: EVENTUELT TROFÆLØFT BLIVER MOD CHELSEA

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    7 Måned(er) siden



David Ornstein skriver, at Liverpool - såfremt man vinder mesterskabet - vil løfte trofæet efter Chelsea-kampen i maj.




Det ser ualmindelig godt ud for Liverpools mesterskabschancer i Premier League. Det er et faktum. Et faktum der også betyder at planlægningen af et eventuelt trofæløft og en dertilhørende parade er ved at blive planlagt, hvis det skulle holde hele vejen for Liverpool.

I sin ugentlige blog skriver David Ornstein, at Liverpool har i sinde at løfte Premier League-trofæet efter kampen mod Chelsea på Anfield lørdag d. 9. maj, såfremt at den gode stime og form måtte fortsætte. 

På nuværende tidspunkt fører Liverpool med 16 point ned til Manchester City, men den føring kan forøges til 19 point, hvis Liverpool vinder onsdag aften over West Ham i det udskudte opgør.

Men selvom det på nuværende tidspunkt ser så godt ud, at Liverpool reelt set kan vinde mesterskabet i starten af april, så er det altså, som før nævnt, først mod Chelsea at et trofæløft finder sted.

Ornstein skriver endvidere, at Liverpool F.C. diskuterer en eventuelt sejrsparade gennem byen allerede nu, da der skal indhentes tilladelse til dette fra Liverpool City Council. Her nævnes mandag d. 18. maj som den oplagte dato, men det er endnu ikke fastlagt.

Skulle Liverpool gå så langt som både at vinde mesterskabet og endnu en Champions League-titel, vil der blive arrangeret to forskellige parader, afslutter Ornstein. Dette må i så fald siges at være et luksusproblem, der nok skal kunne klares.

Sidste års Champions League-parade tiltrak over 1 million glade fans.

 

OBS

I Redmen Family har vi været i dialog med Premier League vedrørende et eventuelt trofæløft. Her var svaret fra den ansvarlige myndighed, at trofæløftet planlægges i samarbejde med den vindende klub, hvorfor det først ville blive annonceret i april. Til den tid kan Liverpool allerede være engelske mestre. Der vil komme en udmelding fra os, når vi ved nærmere.

 





TAGS   premier league   trofæløft  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM