Next
STATS
Transfer Centre



 

JOURNALIST: FORVENT EN SIGNING TIL JANUAR

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    8 Måned(er) siden



Journalist David Maddock har givet et interview til et arabisk Liverpool-medie. Her løfter han sløret for mange spændende ting.




Journalist David Maddock der følger Liverpool tæt har givet et interview til det arabiske Liverpool-medie LFC4AR, hvor han giver en masse spændende svar på nogle virkelig gode spørgsmål. 

Vi bringer her interviewet som LFC4AR selv har offentliggjort på deres sociale medier.

 

Interview med David Maddock, journalist

Har Liverpool intentioner om at hente en ny spiller til klubben i det kommende transfervindue? Og er der en position på banen, hvor man gerne vil forstærke sig?

"Ja. Jürgen Klopp har sagt, at man er klar til at gå ud på transfermarkedet, hvis den rette spiller - der kan hjælpe holdet - er tilgængelig. Han har sagt at det nu er lettere at handle i januar end i sommerens transfervindue, da vinduet lukker tidligere for Premier League end andre.ligaer. Så forvent en signing"

 

Mange rygter linker Sancho til Liverpool. Overvejer Liverpool at hente ham, og hvis han kom, ville det så være på bekostning af en fra frontkæden?

Nej. Hvis han kom ville det være som en 19-årig, der stadig har noget at lære, men han bliver en del af holdet, bare ikke som starter. Jeg ser ham som en spiller der kan spille i begge sider af frontkæden og endda også bag. Han ville få en masse kampe, men ville være en erstatning på længere sigt. Måske efter to-tre år i stedet for med det samme.

 

Er Mbappé bare en urealistisk drøm eller noget der kunne ske? Har Liverpool pengene til at lave sådan en dyr handel på dette stadie?

Jeg tvivler på at det kommer til at ske. Hans prisskilt kommer til at være på £200 millioner pund, måske mere, og Liverpool er på ingen måde villige til at betale de penge. Så hvis der skulle være nogen chance for at det skulle ske, så skulle prisen falde, og med Real Madrid som interesserede, ser jeg det simpelthen ikke ske.

 

Salah og Juve, Mané og Real Madrid. Er der nogen chance for at Liverpool overvejer at sælge en af de forreste tre og hente en yngre spiller?

Bestemt ikke i denne sæson og jeg forventer også at de holder på de spillere som de tror på til sommer også. Det kan dog være at en af de forreste tre bliver solgt i løbet af de kommende par sæsoner, da de har nået en alder, hvor det økonomisk giver mening at indkassere et højt beløb for dem.

 

Hvad med Adam Lallana? Er det her hans sidste sæson? Og hvad med vores vicekaptajn James Milner? Spiller han også sin sidste sæson?

Jeg tror at Lallana rykker videre til sommer, ja. Hvad angår Milner tror jeg at Klopp gerne vil beholde ham. Han er så vigtig for omklædningsrummet og kan spille mange positioner. Han er stadig en værdifuld trupspiller.

 

Vi har set nogle pålidelige kilder sige, at Liverpool er klar og i stand til at spendere penge til sommer. Kommer vi til at se et stærkt vindue for 'The Reds'?

Jeg tror at der vil være et par store signings. Måske en i januar og en til sommer, men jeg tror ikke det bliver 'superstjerne signings' . De vil holde sig til modellen, hvor de går efter spillere mellem 19 og 24 år med potentialet til at blive bedre. De vil stadig koste mange penge, da klubben vil hente fra ligaer hvor statistikker betyder noget. 

 

Hvad med midtbanespillere næste sæson? Er der nogen interesse i at hente Sander Berge? Der er også den dyrere mulighed i form af Houssem Aouar (Lyon), som du har nævnt i RedmenTV, at Liverpool har på sin radar. Vil Liverpool skubbe hårdt på at hente ham? Vi har også Napolis Fabian Ruiz, holder Liverpool øje med ham? Eller kommer vi til at se Liverpool gå med deres udlånte spillere i form af Wilson og Grujic?

Berge, nej. De siger at Grujic er et langt bedre emne og han er allerede Liverpool-spiller. Han kunne komme tilbage til sommer og kæmpe for en plads, men han skal forbedre sin nuværende form i Bundesligaen, som ikke har været god på det seneste. Aouar er en vidunderlig spiller og Liverpool har ham uden tvivl på radaren. Han er en af den slags unge spillere som har potentialet til at blive bedre, men alle kender ham, så der vil være konkurrence.

 

Hvad angår akademispillere. Hvem tror du har evnerne til at bidrage til førsteholdet? Har klubben en plan for at bruge nogle af disse spillere i stedet for at sende dem ud på lejeaftaler?

Ikke rigtig. Der er simpelthen for stort et skridt op. Jeg tror Klopp gerne ville bruge Brewster, men accepterer nu at det bliver for svært uden først at have sendt ham ud på lån. Harvey Elliott kunne være spilleren. Vi kan komme til at se ham en smule i den anden halvdel af denne sæson.

 

Hvad er de seneste forlydender angående en forlængelse af Klopps kontrakt? Kommer vi til at se ham være træner for Liverpool i mange år endnu? Og hvis han forlader klubben når den nuværende kontrakt udløber har klubben så nogle erstatninger på blokken? Vil klubben gå efter velkendte navne som Lijnders eller Gerrard? 

De (klubben, red.) vil gerne have Klopp til at blive, men jeg tror han seriøst overvejer at tage en pause, når hans nuværende kontrakt udløber i 2022. Hvem der skal være erstatning er alt for tidligt at spekulere over lige nu. 

 

Er Shaqiri glad i Liverpool? Eller forventes han at forlade klubben næste sommer?

Han forlader klubben næste sommer, hvis de rette tilbud kommer. 

 

Nike og Liverpool. Er det på plads? Hvornår tror du en aftale bliver præsenteret? Var der andre kombattanter end Nike og New Balance? Og tror du Nike kommer til at hjælpe Liverpool finansielt, når det kommer til at finansiere spiller som de har kontrakt med? 

Ja det er på plads (en aftale mellem Nike og Liverpool, red.) Det vil blive offentliggjort snart, når timingen er rigtig så det får alles opmærksomhed. Nike vil gerne have at klubben henter en profil, så det sker samtidig med deres aftale med klubben, men forvent ikke Mbappé. Det er stadig temmelig usandsynligt. 

 

 Er Liverpool interesserede i at hente en forsvarsspiller? Specielt når man ser på den mængde skader som Gomez og Matip har haft på det seneste. Og er det sandt at Lovren forsøgte at forlade Liverpool sidste vindue, men at Klopp overbeviste ham om at blive? 

Ja. Lovren havde samtaler med Roma. Han ville have fået lov til at forlade klubben, hvis prisen var den rette. Det viste sig så, at Liverpool havde brug for hamså det var godt at de ikke lod ham gå. Det er helt sikkert et område de kommer til at se nærmere på til sommer.

 

Hvad med Karius? Har han nogen fremtid i Liverpool?

Absolut ikke.

 

 


 





TAGS   David Maddock   transfer  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM