KLOPP MED POSITIV FABINHO-MELDING
CL-FINALE PÅ GLADSAXE STADION - KØB BILLET HER!
Kan købes nu
 

Jota fejrer sit første mål mod Arsenal i Carabao Cup-semifinalen
 
Foto: Getty Images ©

KARAKTERER

ARSENAL (CARABAO CUP)


Liverpool sikrede sig en 2-0-sejr på Emirates i returopgøret i Carabao Cup-semifinalen og er dermed finaleklar. Det andet mål lod vente på sig, men Liverpool var klart bedst og tillod ikke nervøsiteten at sprede sig for alvor. Wembley here we come!





Spillerstatistik


8

Caoimhin Kelleher

Sæsongennemsnit: 7.5
Form (Seneste 5 kampe): 7.6
Man of the Match: 2


Hvis det - som nogle mener - var Englands number one, der stod i den anden ende, er Irland bedre besat på bænken, end nabolandet er på posten. Fantastisk tidlig fingerspidsredning på Lacazettes frispark satte tonen for en kamp, hvor Liverpool var ovenpå, men der ikke var råd til usikkerhed bagtil, før den var afgjort. Og Kelleher var sikkerheden selv.

8

Trent Alexander-Arnold

Sæsongennemsnit: 7.1
Form (Seneste 5 kampe): 6.7
Man of the Match: 3


Mest usikkerhed i bagkæden var der på højeback. Trent var udset som det svage led af Arsenal, der pumpede boldene nedad hans flanke, og der var da lidt udfordringer med ham der Martinelli til tider, bevares, men det gider vi altså ikke gå op i, når han lægger to assist fra den helt øverste fodboldmaestro-skuffe i den anden ende.

6

Joel Matip

Sæsongennemsnit: 7.1
Form (Seneste 5 kampe): 7.5
Man of the Match: 3


Var lige ved at score sit årlige mål efter hjørnespark, men blev vinket offside. Virkede hæmmet i første halvleg, og forklaringen på hvorfor, fik vi, da han ikke kom ud til anden halvleg.

7

Virgil Van Dijk

Sæsongennemsnit: 7.2
Form (Seneste 5 kampe): 7.1
Man of the Match: 1


Heller ikke forsvarsgeneralen havde den bedste første halvleg, men fik i den grad taget revanche i den anden. Havde ligesom Kelleher en stor finger med i spillet i, at det, der kunne være endt i en nervøs affære fra Liverpool, da det afgørende mål lod vente på sig, aldrig for alvor udviklede sig uheldigt.

7

Andrew Robertson

Sæsongennemsnit: 6.9
Form (Seneste 5 kampe): 6.8
Man of the Match: 2


Havde Saka i baglommen det meste af kampen, og det er væsentligt lettere sagt end gjort. Tilbød til gengæld mindre den anden vej i banen, end vi er vant til, og den prioritering har jeg det helt fint med.

8

Fabinho

Sæsongennemsnit: 7.2
Form (Seneste 5 kampe): 6.6
Man of the Match: 5


Hold da op, han er ved at ramme form på det helt rigtige tidspunkt. Tackler alt han kommer i nærheden af, leverer i pasningsspillet, men det er det faktum, at han også har endda overskud til at komme med frem og være en trussel selv, der gør ham til verdens bedste tovejs-6’er.

6

Jordan Henderson

Sæsongennemsnit: 6.4
Form (Seneste 5 kampe): 7.5
Man of the Match: 2


Havde svært ved at finde rytmen i kampens indledning. Blev bedre, som kampen skred frem, men fik ikke rigtig sat aftryk på den. Gjorde dog heller ikke det store forkert. Med lidt held havde han scoret på returen fra Konatés hoveddrøn på stolpen.

8

Curtis Jones

Sæsongennemsnit: 6.5
Form (Seneste 5 kampe): 5.8
Man of the Match: 2


Endelig var der livstegn fra en midtbane, der har virket meget statisk på det seneste, og de kom fra 20-årige Curtis Jones. Drev bolden fremad og linkede kæderne sammen på forbilledlig vis, inden han blev mere og mere disciplineret, som kampen skred frem. Der sidder et godt fodboldhoved på den knægt.

6

Kaide Gordon

Sæsongennemsnit: 5.3
Man of the Match: 0


Efter en fin kamp mod nummer 16 i League One viste Klopp den bare 17-årige kantspiller massiv tillid ved at starte ham i en så afgørende kamp. Og mundfulden var da også for stor. Brændte en chance af de større og var – trods alt – overmatchet. Talentet er der dog ingen tvivl om.

7

Roberto Firmino

Sæsongennemsnit: 6.3
Form (Seneste 5 kampe): 6.7
Man of the Match: 1


Nogen stor målsluger bliver han aldrig, men formpilen viser den rigtige vej for Bobby. Med en rendyrket kantspillere på hver sin side af sig, var han tilbage til at spille det spil, han er bedst til. Hev Arsenal-spillere med ud af bagkæden, inden han fandt pladsen til at spille rundt om dem. Fik også sat et par tacklinger ind for en god ordens skyld.

9

MOTM: Diogo Jota

Sæsongennemsnit: 6.5
Form (Seneste 5 kampe): 5.3
Man of the Match: 4


Netop som vi var blevet enige om, at han faktisk mest er topangriber, finder han målscoringsformen på kanten. Når nu de andre tager til Afcon, er det godt, at vi har Diogoal Jota… You know? Dio-GOAL Jota. Udnyttede til fulde, at Tomiyasu på hjemmeholdets højre back havde haft en tumultarisk optakt til kampen, og mon ikke japaneren i dag ønsker, at han ikke havde raskmeldt sig. Trents aflevering og Jotas førsteberøring ved andet mål burde hænge på Louvre.

7

Ibrahima Konaté

Sæsongennemsnit: 7.2
Form (Seneste 5 kampe): 7.3
Man of the Match: 2


Fint indhop. Med lidt mere held havde han endda scoret sit første mål på en af de dersens hovedstødsscoringer, vi står og mangler så meget ved hjørnespark.

6

Takumi Minamino

Sæsongennemsnit: 6.5
Form (Seneste 5 kampe): 6.4
Man of the Match: 2


Til trods for at være vraget for en 17-årig som Liverpools topscorer i turneringen kom han ind med fin attitude og lignede egentlig en, der godt kunne have fortsat målhøsten. Det blev dog aldrig rigtig farligt.

6

James Milner

Sæsongennemsnit: 6.2
Form (Seneste 5 kampe): 6.6
Man of the Match: 0


Vicekaptajnen kom ind for kaptajnen for at styre skibet sikkert i land i slutfasen. I den rolle kunne han fortsætte i Liverpool mindst 10 år endnu.

UB

Neco Williams

Sæsongennemsnit: 6.4
Form (Seneste 5 kampe): 6.2
Man of the Match: 1


Trak det første gule kort på Thomas Partey, som ghaneseren valgte at følge op med at jævne Fabinho med jorden og blive udvist.

9

Jürgen Klopp

Sæsongennemsnit: 7.9
Form (Seneste 5 kampe): 8.4


Med en gedigen skuffelse i bagagen fra første kamp, nøglespillere afsted til Afcon, en tvungen udskiftning af sæsonens bedste forsvarsspiller i pausen og et par startpladser til spillere, der knapt kan få skæg – som det hører sig til i Carabao Cup - blev billetten til Wembley alligevel booket sikkert. Og ja, jeg skrev sikkert. Arsenal var reelt i torvene det meste af kampen og ventede på den ene chance for knockout, mens Liverpool jabbede derudaf, indtil man endelig fik dødsstødet igennem. Fantastisk trænerarbejde. Bring it home!



KUNNE DU LIDE
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
SÅ KAN VI LAVE
MERE I FREMTIDEN!

VIND BILLETTER & TURE TIL ANFIELD HVER MÅNED




Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..