Next
STATS
Transfer Centre



 

Karakterer: EVERTON (A)

Karakterer

  • Skrevet af Frederik Fonnesbech-Wulff
    11 Dag(e) siden



Så er der karakterer klar efter lørdagens Merseyside Derby




Liverpool var på en mission: Vi skulle rejse os fra et af de dårligste resultater nogensinde.

Everton, Premier Leagues førerhold, Liverpools lokalrival og så på udebane, det ville aldrig blive en nem opgave, men det startede da skidegodt. Mane scorede efter 3 minutter, og alle Reds tænkte nok, at vi ville nedslagte The Toffees, og Klopps mentale monstre havde rejst sig som en Føniks ud af flammerne fra nederlaget på Villa Park.

Det blev dog en anden historie, hvor VAR fik hovedrollen på en meget uheldig måde, og Liverpool-fans verden over nok føler sig temmelig snydt her dagen derpå.

Kampen havde ellers alt – tænding, topscorere, store redninger, rekorder, røde kort og næsten et overtidssejrsmål. Men tingene lykkedes ikke helt.

Eftermiddagen endte desværre med et uafgjort resultat – 2-2 og Liverpool er dermed 3 point bag Everton, og vores problemer er ikke løst.

Her er karaktererne fra et dramatisk derby.




Karakterer


  • UB
    UBEDØMT
  • 1
    Elendig

    2
    DÅRLIG

    3
    UTILSTRÆKKELIG

  • 4
    BESTÅET

    5
    Under middel

    6
    Middel

  • 7
    Over middel

    8
    God

  • 9
    Fremragende

    10
    EKSTRAORDINÆR




Spillerstatistik

 



Adrián
5

Adrián

Sæsongennemsnit: 5.4
Form (Seneste 5 kampe): 5.4
Man of the Match: 0


Adrian er desværre udfordret på sin bedste kvalitet, sin selvsikkerhed. At lukke 9 mål ind på 2 kampe er bestemt heller ikke sjovt – og resten af forsvaret ser desværre heller ikke trygge ud med ham mellem stængerne. Det er ren gift for et fodboldhold. Der sker desværre stadigvæk fejl, for Adrian lukker to mål ind mod Everton, og man kan sagtens kritisere ham på begge. Målene er dog ikke alene Adrians skyld, og trods et par gode redninger på andre tidspunkter i kampen, så er der krisetendenser i Liverpools defensiv.


T A-Arnold
5.5

T A-Arnold

Sæsongennemsnit: 5.9
Form (Seneste 5 kampe): 5.6
Man of the Match: 1


Trent har også været i dårlig form, og defensivt synes jeg, at tendensen fortsætter. Det var svært at holde på en Richarlison, der er i god form. Desværre resulterede det i, at Trent fuldstændig slap ham flere gange, og Richarlison selv var millimeter fra at score, og havde alt den tid i verden, han gerne ville bruge, til at smide en assist til Evertons andet mål. Øv. På standard-situationerne var der ellers ikke mange problemer, for Pickford måtte hive kæmperedninger op for at afvise et glimrende frispark fra Trent, og Matips gode header efter et veleksekveret hjørnespark.


J Matip
7

J Matip

Sæsongennemsnit: 6.5
Form (Seneste 5 kampe): N/A
Man of the Match: 0


Matip fik sæsonens første startplads, og han spillede en virkelig god kamp. Selvom Liverpool lukker 2 mål ind, så var Matip i topform. Han afviser alt, der er tæt på ham, bryder midtbanen og er sikker på bolden – millimeter fra et fremragende mål. Det er et godt tidspunkt, at have en mand som ham i god form, for det bliver bestemt udfordrende i defensiven det næste stykke tid.


V Van Dijk
UB

V Van Dijk

Sæsongennemsnit: 6.3
Form (Seneste 5 kampe): 6.4
Man of the Match: 0


Vi kan godt tage debatten om, hvorvidt der må dømmes efter offside, men er du sindssyg en svinestreg. Ren Vinnie Jones-adfærd fra Jordan Pickford. Englænderen måtte hellere have slået Virgil, hvis altså ikke hans arme var så korte.


A Robertson
7

A Robertson

Sæsongennemsnit: 7.1
Form (Seneste 5 kampe): 6.6
Man of the Match: 1


Offensivt var Robbo et monster og selve symbolet på Liverpools forsøg på et comeback efter nedslagtningen på Villa Park. Der var fart og tempo, vilje og styrke – en assist efter 3 min, og tæt på endnu en senere. Defensivt var det lidt sværere for Robbo. Han lader James smide nogle indlæg, og så er de altså to mand mod Calvert-Lewin på Evertons 2. mål, hvor ingen af dem formår at få hoppet. Dominic Calvert-Lewin er den eneste der hopper. Den eneste.


Fabinho
7

Fabinho

Sæsongennemsnit: 6.8
Form (Seneste 5 kampe): 6.3
Man of the Match: 1


Fabinho var faktisk rigtig god på midtbanen, og ser også ud som om, at han skal til at spille mere midterforsvar, hvis det er rigtig slemt for Van Dijk, og han virker da klar til det. God defensiv indsats på midtbanen, men han ser ikke god ud på Keanes mål.


Thiago Alcantara
8

Thiago Alcantara

Sæsongennemsnit: 8
Form (Seneste 5 kampe): N/A
Man of the Match: 0


Ligesom Matip, var det Thiagos første startplads i denne sæson, og han er bare elegant. Han kan styre Liverpools fart på bolden, og han arbejder stenhårdt defensivt. Vores mål til 2-3 var et kerne-eksempel på Thiago i aktion, kig-væk aflevering i dybden som 2. sidste aflevering på et dejligt mål. Klasse.


J Henderson
8

MOTM: J Henderson

Sæsongennemsnit: 7
Form (Seneste 5 kampe): 7.4
Man of the Match: 2


Det her var virkelig, hvad vi manglede mod Aston Villa. Lederskab, beslutsomhed – en der går forrest og skaber fremdrettet pres. Det var en skide god indsats fra vores kaptajn. Hvor er det dog hjerteskærende, at han ikke får sit mål godkendt.


M Salah
7.5

M Salah

Sæsongennemsnit: 7
Form (Seneste 5 kampe): 6.8
Man of the Match: 2


Velkommen i Klub 100, og hvilket mål at fejre det med. Salah var konstant på farten, og blev flere gange meget farlig. Han er virkelig startet godt i modsætningen til en del andre i denne sæson. Der var en del dårlige afslutninger, men han er bare skide god til at finde de rigtige områder, og han er meget aggressiv i sin tilgang. Smukt.


S Mané
7.5

S Mané

Sæsongennemsnit: 7.6
Form (Seneste 5 kampe): 8.1
Man of the Match: 2


Sparker Liverpool i gang, og sad vel og tænkte på, at dette var præcis det svar, vi sad og ventede på. Mane burde have scoret igen, men fejler fuldstændig. Han burde også have været noteret for assist, men VAR havde ikke samme mening. God indsats, og ligesom Salah, så er der altså stor vilje til at score mål og vinde fodboldkampe. Man kunne ellers godt have frygtet, at de to var nogle af dem, der havde været mest metaltrætte, hvis altså nogen skulle være det.


R Firmino
5.5

R Firmino

Sæsongennemsnit: 5
Form (Seneste 5 kampe): 4.6
Man of the Match: 0


Han kommer ikke med på nogle highlights for sin sæsonstart. Det har ikke været særlig godt. Jeg håber, at de små tegn man ser på forbedring, er nok til at hive ham op til sit gamle niveau. Han er så vigtig som første pres, og det har jeg manglet.


J Gomez
5

J Gomez

Sæsongennemsnit: 5.7
Form (Seneste 5 kampe): 5.3
Man of the Match: 0


Hurtig, bomstærk og dygtig på bolden, bare ikke på det seneste. Dominic Calvert-Lewin fik lov til alt overfor Gomez, og det var da heller ikke meningen, at Gomez skulle have spillet mod Everton, hvis ikke det var for Van Dijks skade. Det var bedre end mod Villa, men det var stadigvæk ret langt fra topniveau, og jeg håber personligt, at det bliver Fabinho og Matip der står i midterforsvaret de næste par kampe.


Diogo Jota
6

Diogo Jota

Sæsongennemsnit: 6.8
Form (Seneste 5 kampe): 6.4
Man of the Match: 0


Jeg havde nok smidt Jota ind lidt før, for at skabe noget anderledes i offensiven, for planen er der, og Firmino var ikke god, men typisk Klopp, så er der ikke mange uprovokerede udskiftninger før 75. minut.


G Wijnaldum
UB

G Wijnaldum

Sæsongennemsnit: 5.5
Form (Seneste 5 kampe): 5.5
Man of the Match: 0


Fik lidt overtidsminutter på den defensive midtbane.


Jürgen Klopp
7

Jürgen Klopp

Sæsongennemsnit: 7
Form (Seneste 5 kampe): 6.3


Jeg synes faktisk, at det langt hen af vejen var personlige fejl, der stod i vejen for Liverpools comeback, og Klopp havde forlangt et comeback. Det var tydeligt fra start, og 1. halvleg var god. Man følte, at der var talt med store ord, og at Liverpool tog initiativet imod ligaens bedste mandskab pt. (det var svært at skrive). Men der bliver altså begået mange fejl, og de smitter af på resten af truppen. Det plejer at være os, der fremprovokerer fejl, og udnytter dem koldblodigt, men det synes at være omvendt på det sidste, og jeg kan ikke lide at se så sårbar ud. Klopp står overfor udfordringer på målmandsposten og flere steder i defensiven, men der er ikke nogle naturlige måder at erstatte Adrian og Trent lige nu. Trent er måske ikke lige så relevant, men han har det godt nok svært i defensiven, og vi kan slet ikke fjerne vores playmaker, nu hvor Thiago er skadet. Men Adrian er sværere og sværere at genvælge, og der er ingen af de unge keepere, der er i nærheden af at være klar til Premier League-fodbold som hverdagskost.






TAGS   karakterer  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM