Next
STATS
Transfer Centre



 

KLOPP HAVDE GODE NYHEDER OG EN SKIDEBALLE MED TIL PRESSEMØDE

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    5 Måned(er) siden



Jürgen Klopp var både julemanden og bussemanden, da han afholdt sit pressemøde forud for Champions League-braget mod Atletico Madrid.




Jürgen Klopp har afholdt sit pressemøde forud for morgendagens opgør mod Atletico Madrid.

Her havde han gode nyheder med, samt en mindre skideballe til en spansk reporter.

 

Om muligvis at skulle spille for tomme tribuner pga. coronavirussen.

"Det handler ikke om mig som manager, det handler om det at være menneske. Nogle ting er vigtigere end fodbold og det har vi set nu. Vi har brug for tid til at finde en løsning på det. Jeg ved ikke nok. Uanset hvad der bliver besluttet, vil vi respektere det. Det er klart at vi vil acceptere det, men jeg ved ikke hvor meget mening det vil give lige nu. Det er sådan det er." 

 

Om selve kampen

"Vi skal have flere skud på mål! Vi havde flere gode situationer, vi spillede mod et hold der er verdens bedste til at forsvare sig. Det scorede et lidt heldigt mål. Det er sådan fodbold er. 0-0 havde været fantastisk, men vi er stadig nødt til at score. Det er en af de største udfordringer i fodbold. "

 

Om skadessituationen

"Henderson er klar, men Alisson kommer ikke til at være med."

 

Om Anfields tilskuere

"Vores tilskuere bliver vores fordel og vi er nødt til at bruge det sammen med vores præstation på banen. Det bliver nødt til at være exceptionelt, fordi de forsvarer sig dybt og er en stor trussel, når det kommer til kontraangreb. (...) Mange af Atleticos spillere har ikke spillet på Anfield før og det er det vi gerne vil udnytte." 

 

Skideballe til spansk reporter

Og da pressemødet var ved at være færdigt greb en spansk reporter mikrofonen. Det startede en forholdsvis heftig diskussion mellem reporteren og Klopp.

Reporteren starter med at præsentere sig selv som værende fra ESPN i Spanien. Han vil høre om Klopps syn på coronavirussen (igen)

Reporter: "Er du ikke bange for at dine spillere bliver smittet, da fodbold er en kontaktsport?"

Klopp: "Er du fra Madrid? Er du ikke selv bekymret?" 

Reporter: "Jeg skal ikke spille fodbold i morgen"

Klopp: "Det er ikke specielt. Vi er ikke samfundet, vi er en del af det. Jeg bryder mig ikke om at du sidder der og spørger om den slags, men flyver fra Madrid og hertil. Det her er et fælles problem og en fælles udfordring. Vi spiller fodbold, du arbejder med at 'transportere' information og jeg håber du er bedre til det end til at stille spørgsmål. Jeg bliver vred, når du sidder og påstår, at jeg har et problem som du ikke har. Det er et fælles problem. Du siger 'Jeg spiller ikke fodbold'. Det er kun en del af det hele. Du står hver dag tæt på folk og stiller dem spørgsmål." 

Reporter: "Lad mig forklare. Det jeg vil hen til er at fodbold er en kontaktsport." 

Klopp: "Men vores spillere er raske, hvorfor skulle vi bekymre os? Ved ikke at give hånd inden kampstart handler om at sende et signal til alle."  

 

 

Herfra er der kun at ønske, at reporteren gør sit hjemmearbejde næste gang og fokuserer på det som pressemødet handlede om: Fodbold.





TAGS   jürgen klopp   pressemøde  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM