Next
STATS
Transfer Centre



 

KLOPP: JEG FØLER MED MARCO SILVA

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    8 Måned(er) siden



Jürgen Klopp har afholdt sit pressemøde forud for kampen mod Bournemouth lørdag. Her er de vigtigste pointer og citater




 

Om Marco Silvas fyring

"Jeg føler med ham. Everton er en klub med ambitioner og en stor historie. Et problem for alle trænere i klubben, siden jeg ankom, har været denne store historie. De har følt at de har haft brug for en forandring og det er situationen. Det er helt sikkert ikke kun Silvas skyld. Det ved --alle Evertons fans også. Jeg havde ikke rigtig nogen chance for at tale med ham efter kampen."

 

Om rotationen og startopstillingen mod Everton

"Det var et rigtig godt hold vi sendte på banen mod Everton. Jeg kunne se at de var i rigtig god form og med det travle program vi har, blev vi nødt til at lave ændringer. Jeg var ikke i tvivl om kvaliteten hos nogen af spillerne. Jeg var virkelig glad for det drengene viste. Det var et vigtigt signal for os, men det var kun én kamp. Vi bliver nødt til at vise det igen."

 

Om Origis indsats mod Everton

"Det var godt at Roberto Martinez var der og så det. Når Divock tager til Belgien spiller han aldrig. Divock har brug for at være selvsikker og alle ved hvad han kan præstere."

 

Om Baresis ros af Virgil van Dijk

"En eller anden viste mig at Franco Baresi var virkelig positiv omkring Van Dijk . Som forsvarsspiller er det som at blive kronet af kongen. Og det samme for Mané med Messi."

 

Om trupperne til henholdsvis Carabao Cup og VM for klubhold

"Vi blev nødt til at gøre det på denne her måde. Jeg synes det er en virkelig fed mulighed for de unge gutter mod Villa. Jeg ved hvordan alle siger, at de ikke har nogen chance, men det er derfor fodbold er en vidunderlig ting. Jeg håber at alle drengene og Critchley og staben nyder det. Der er ikke noget pres."

 

Om kampen mod Bournemouth

"Vi må være fornuftige. Bournemouth vil være en krævende opgave. Igen skal vi være intense. De er ikke tilfredse med deres situation, så vi skal være intense og drengene skal klare opgaven. Når du er i en god position er der mange der fejrer det tidligt, nogen håber du fejler. Vi forsøger bare at vinde mod Bournemouth. Vi bekymrer os ikke om hvem der er i toppen af tabellen, når vi når jul.





TAGS   jürgen klopp   pressemøde  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM