Next
STATS
Transfer Centre



 

KLOPP: NAPOLIS MODGANG VIL GØRE DEM STÆRKERE

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    9 Måned(er) siden



Jürgen Klopp har advaret sine spillere om at tage for let på opgaven mod Napoli, som han ikke mener man bør undervurdere.




Liverpool kan i morgen sikre sig avancement fra Gruppe E i Champions League med en sejr over Napoli. Dog vil et uafgjort resultat faktisk sende begge hold videre, hvis RB Salzburg ikke formår at slå Genk i gruppens anden kamp.

Napoli har dog ikke set pragende ud på det seneste, hvor en masse tumult både på og udenfor banen, spillerflugt fra holdets midtvejstræningstur og et medieblockout fra klubben kan tænkes at være medvirkende til, at Napoli ikke har vundet i syv kampe i streg.

Jürgen Klopp mener dog ikke, det er med til at gøre det nemt for Liverpool. Snarere tværtimod.

”Hvad vi forventer er, at det vil gøre dem stærkere. Jeg har ingen idé om hvad der er sket, men hvis jeg var en del af et hold som spiller ville jeg samle holdet og kæmpe mod alle de ting der kom udefra.” fastslår Klopp, der også sender rosende ord til modstanderens manager:

”Carlo (Ancelotti red.”) er den mest erfarne manager i verden og er vant til at have at gøre med vanskelige situationer, så han vil få det bedste ud af det. 100 procent.”

Klopp har også kun gode ting at sige om Napoli, og udelukker samtidig, at den polemik der finder sted udenfor banen, kommer til at gøre nogen forskel:

”Napoli er erfarne. De er taktisk stærke. De har super spillere. De har fart. Så det bliver en svær kamp for os, og alle de ting uden for banen vil ikke komme til at få nogen indflydelse. Det eneste vi kan gøre er at fokusere på fodbold – det samme kan de. Derfor bliver det en smuk kamp.”

Med avancement fra gruppen i morgen kan Liverpool spare på nøglespillere til kampen mod Salzburg d. 10. december, hvilket uden tvivl vil komme til gavn i et ellers hektisk december-program.

Sidst, men ikke mindst, har Liverpool lavet et specifikt træningsprogram for spillerne, på grund af det voldsomme kampprogram, så spillerne kan forblive fit. Klopp frygter dog altid et telefonopkald til en bestemt telefon han har sig:

”Vi har planer for alting, og vi ændrer dem konstant, fordi jeg har to mobiltelefoner, og når den ene af dem ringer, så er det sjældent gode nyheder. Man får kun beskeder der, når en spiller ikke har det godt og så er vi nødt til at lægge nye planer." (...)





TAGS   napoli   Champions League   jürgen klopp  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM