Next
STATS
Transfer Centre



 

KLOPP: VI ER DER FOR HILLSBOROUGH-OFRENES EFTERLADTE

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    9 Måned(er) siden



Jürgen Klopp har afholdt sit pressemøde forud for kampen mod Brighton. Vi har samlet de vigtigste citater.




Her er de vigtigste citater fra Jürgen Klopps pressemøde fredag eftermiddag.

 

Om Hillsborough-dommen

"Det vigtigste er at vores tanker og kærlighed er med familierne. Vi er der for dem. Det er en stor skuffelse, frustration og tristhed selvfølgelig, at dette ligner den endelig dom. Jeg har mødt Margaret (Aspinall, red.) mange gange og jeg respekterer hvor meget det betyder for dem. Vi er der for dem 100 procent."

 

Om fyringen af Unai Emery

"Jeg var overrasket da jeg så nyheden. Det er sådan fodboldverdenen er. Jeg har ingen idé om hvad der er sket der, men helt åbenlyst er det, at bestyrelsen ikke var tilfreds med præstationerne og traf en beslutning. Det er vores liv (som managers, red.) når vi underskriver en kontrakt.Jeg ønsker ham alt det bedste. Han er fremragende manager og har vist det i mange forskellige lande. Arsenal skal finde en løsning nu, der er trænere derude, yngre og måske uden så meget erfaring. Måske tager de en chance."

 

Om Fabinhos skade

"Det er virkelig dårligt nyt. Intet godt at sige om det. Vi er ikke helt sikre på tidsrammen, men det ser ikke ud til, at han bliver involveret i juleprogrammet. Det tager noget tid. Hans skade var mit største problem efter kampen (mod Napoli, red.). Vi har løsninger, vi kan erstatte ham og bliver nødt til det. Nu ønsker vi ham tilbage så hurtigt som muligt. Vi er ikke det eneste hold med skadede spillere. Det er bare det vi må deale med nu."

"Hendo har spillet på den position, Gini har og Lallana har. Vi kan skifte system og gøre tingene anderledes. (...) Vil det blive ligesom med Fabinho? Nej, fordi ingen er ligesom andre. Men vi finder en løsning. Alle tre spillere jeg nævnte har spillet der. De bringer en anden slags kvalitet. Gini var brilliant mod Napoli, Hendo har spillet der virkelig, virkelig godt. Vi skal bare få det til at fungere. Fabinho kunne ikke have spillet alle kampene indtil marts alligevel. Vi bliver nødt til at gøre det rigtige for Fabinho og for holdet."

 

Om den mulige udvidelse af Anfield

"Jeg har set billeder, men det er på det meget tidlige stadie. Ingen ved hvornår det vil ske, men de bedste nyheder er at klubben konstant forsøger at udvikle. Gøre dette ikoniske sted tilgængeligt for flere folk er en virkelig god idé."

 

Om fordelingen af målscorere på holdet

"Det er ikke længe side at vi talte om hvordan vi var afhængige af frontrioen. Jeg kunne ikke være ligeglad med hvem der scorer. Jeg er bare glad når bolden ryger i målet. Selvfølgelig er det godt. Det gør os mere uforudsigelige. Vi kunne dog godt have scoret mere."

 

Om Brighton

"De er meget spændende. Den måde de spiller på, de havde 48 procent boldbesiddelse mod Manchester City. De spiller god fodbold. Jeg respekterer virkelig. Brighton har haft en hel uge til at forberede sig. De vil komme her og forsøge at få point. Det er 100 procent sikkert. Vi skal være klar tre dage efter en intens kamp mod Napoli."

 

Om skadessituationen

Naby: Er okay. Klar til at blive udtaget til Brighton-kampen.

Matip: Ingen dato for retur. Bliver scannet idag (fredag)

 

Om managernes mentale helbred

"Det er et intenst job. Absolut. Det er sjældent at jeg har hørt om en manager der har kæmpet - i medicinsk forstand. Der er en masse ting du skal acceptere før du arbejder som manager. Evnen til at ignorere en masse omkring dig. Jeg er ret god til det. Er der pres på? Ja, men det er der fra før du begynder. Du bliver nødt til at gøre dit bedste. Nogle gange lykkes det ikke på grund af ting man ikke er herre over. Alt hvad vi gør bliver bedømt. Jeg traf en beslutning for længe siden om at ignorere det. Jeg tror ikke at der er mange managers derude der kæmper med det, men hvis nogen tænker sådan, så på vegne af os alle (managers, red.). Tak for omsorgen."





TAGS   pressemøde   jürgen klopp  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM