Next
STATS
Transfer Centre



 
Klopp afviser at truppen ikke giver sig 100 procent

KLOPP: VI KAN IKKE KÆMPE MERE END VI ALLEREDE GØR

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    6 Måned(er) siden



Jürgen Klopp afviser at Liverpool har sluppet foden på gaspedalen. Drengene knokler, uanset om det er FA Cup eller en hvilken som helst anden turnering.




Jürgen Klopp er kendt for at give meget af sig selv, både overfor fans og presse, men i allerhøjeste grad som manager, uanset hvor han er ansat.

Det samme gør sig gældende på hans fodboldhold, der ifølge ham selv, altid investerer hundrede procent i kampene. I weekenden slog det fejl, men det skyldtes ikke, at der blev skruet ned for blusset. Tværtimod. 

Det skriver Standard.

”Jeg er ikke sikker på, om du så det, men vi går virkelig hårdt til alle kampe. Så hvis du investerer 100 procent, hvordan kan du så investere mere? Hvordan kan jeg tage en risiko med en spiller, der spillede lørdag, med alle de små stykker af information der findes overalt? Det kan jeg ikke."

"Jeg vil vinde denne her kamp. Det er ikke fordi at jeg ikke tager denne kampe alvorligt og bare tænker: 'Ja! Send reserverne mod Chelsea, og whatever!' Sådan er vi ikke. Vi prøver at gøre det bedste hele tiden. Nogle gange ser du det. Nogle gange kan du måske ikke se det."

Skulle man mistænke klubben for at prioritere FA Cup'en højere, nu hvor muligheden for at gå ubesejrede gennem Premier League-sæsonen glippede, så kan man godt tro om igen.

”Vi kan ikke kæmpe mere i turneringerne, end vi allerede gør. Én turnering, som vi beviste, at vi virkelig har taget alvorligt i de sidste par år, er Champions League. FA Cup? Det har intet at gøre med, at vi ikke vil gå til finalen. Det har skyldtes lodtrækninger, præstationer og så videre."

"Mine prioriteringer i forhold til startopstillinger var altid rimelige. Der var altid en god grund til det. (...) Vi spiller mod Chelsea med alt hvad vi har. Så Bournemouth, med alt hvad vi har. Så Atletico Madrid med alt hvad vi har. Så Everton, derefter Crystal Palace eller FA Cup, ikke? Det vil være med alt hvad vi har. Intet andet. 100 procent. Det er os.”

”Det, vi virkelig beskylder os selv for, er, at du ikke så det i lørdags. Vi så det ikke. Det er her vi virkelig er kritiske over for os selv. Det kan ske, at jeg bliver vred på spillerne, men jeg blev ikke vred på spillerne der. Hvis jeg begynder at stå og råbe af dem, som om de har tabt de sidste 10 kampe i træk på grund af en dårlig attitude, ville det være virkelig mærkeligt."

”Jeg er ikke interesseret i, at jeg får det bedre efter en kamp. Jeg er interesseret i, at drengene får de rigtige oplysninger, og det kan være mere følelsesladet - jeg vil ikke sige vred - eller mindre følelsesladet."

”Hvis du er nødt til at analysere, analyser du. Analyse er ikke rigtig følelsesladet. Det er at se på fakta.”





TAGS   jürgen klopp  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM