Next
STATS
Transfer Centre



 

LALLANA: FOKUSERER IKKE PÅ MIN KONTRAKTSITUATION

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    7 Måned(er) siden



Adam Lallanas kontrakt med Liverpool udløber til sommer, men det spekulerer midtbanemanden ikke særlig meget over.




Tiden er så småt ved at rinde ud for Adam Lallana i Liverpool, hvis ikke klubben og spilleren finder til enighed om en forlængelse. 

Til sommer udløber Lallanas kontrakt nemlig, men det spekulerer han ikke yderligere over.

Det fortæller han i et interview til Off The Ball.

“Det er let at arbejde videre. Jeg nyder at spille for det bedste hold i verden. Så simpelt er det."

“Uanset hvad min kontraktsituation er, så vil det være i baggrunden. Der er ingen chance for at det kommer til at påvirke min forpligtelse overfor klubben."

“Jeg har givet 110 procent gennem min Liverpool-karriere og det vil jeg fortsætte med, uanset om det slutter til sommer eller jeg fortsætter i klubben. Det er en fremragende trup og en skøn gruppe gutter og jeg nyder det virkelig." 

Adspurgt af mediet om Lallana kan tro sine egne øjne i forhold til det niveau man har nået, svarer han:

"Ja det kan jeg, fordi jeg arbejder sammen med de her gutter dag ud og dag ind. Jeg ser hvor dedikerede de er og hvor meget de arbejder. Når du præsterer sådan og så konsistent, så er det ikke held. Det er gennem hårdt arbejde, dedikation, mange timer på træningsbanen og det er det hele værd." 

Lallana kan, grundet sin situation med under et halvt år tilbage af kontrakten, forhandle frit med andre klubber om et skifte til sommer.

Ifølge adskillige medier, står mange klubber på spring for at hente den 31-årige spiller, der fylder 32 til maj.

 

 

 





TAGS   adam lallana   kontrakt  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM