BLIV MEDLEM I DAG - SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET
 
BLIV MEDLEM I DAG
SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET

VIND BILLETTER & TURE TIL ANFIELD HVER MÅNED

 
JOYCE: EDWARDS VENDER TILBAGE

Diogo Jota og Joel Matip mod Leicester
 
Foto: Getty Images ©

BUSKELYSEN

LEICESTER


En stort set skadefri trup gav masser af valgmuligheder i både startopstilling og indskiftninger. Den endelige afgørelse lod vente på sig, men i sidste ende trak Liverpool sig fra opgøret mod Leicester med en sikker 2-0-sejr.



Det var Liverpool der havde revanche tilgode mod Leicester City ovenpå den yderst pauvre indsats kort før nytår på King Power Stadium, hvor en forfærdelig præstation førte til sæsonens blot andet nederlag og i øvrigt første gang The Reds måtte forlade banen uden at score. De fleste forudsætninger for en sådan revanche var også til stede i går aftes. En fuldstændig skadesfri trup, vel nærmest for første gang i Jürgen Klopps lidt mere end 6 års regeringsperiode.

Nuvel, Jordan Henderson havde lidt knas med ryggen og sad derfor over, hvilket han ikke havde gjort hvis det var Champions League-finalen. Nuvel, Sadio Mané sad også over efter knap nok at være landet endnu fra Senegals AFCON-triumf i søndags mod Mohamed Salah og Egypten. Men ellers var det en fuldt ud funktionsdygtig trup der kunne vælges og vrages imellem, inklusive nyindkøbet, columbianske Luis Díaz.

Se, det er nye tider, for det gør jo bredden væsentlig stærkere og planerne væsentlig nemmere at håndtere. Plan B, hvis plan A ikke virker, er alt andet lige nemmere at få til at lykkes hvis kvaliteten følger med.

Det gjorde i går at dygtige folk som Ibrahima Konaté, Harvey Elliott, Naby Keita og Mohamed Salah var noget man kunne skyde med fra bænken. Det gjorde også, foruden Hendo og Mané, at spillere som Joe Gomez, og Divock Origi slet ikke var udtaget til truppen. Det er alligevel vildt nok, i forhold til hvordan det har stået til over de seneste halvandet års tid.

Med alle mand parate, så burde Leicester, også med tanke på deres svage form, vel være en formsag for Liverpool? Jow jow da, men vi er altså trods alt ikke herre over at Kasper Schmeichel har valgt at stå sine to bedste kampe i sæsonen mod netop Liverpool, som det nu har været tilfældet. Det gør en åbenlys forskel for The Foxes, når han har en god dag.

Derfor blev det da også ‘kun’ til en 2-0 sejr. En alt for smal sejr og en kamp der burde være afgjort allerede i begyndelsen af anden halvleg, især hvis man ser på dominans, spilfordeling, XG og dermed også de åbne målchancer. Ikke fordi hjemmeholdet spillede sæsonens bedste kamp, men ganske enkelt fordi kvaliteten var så meget større end det var tilfældet hos udeholdet.

Det var faktisk lidt af en tam LFC-præstation, særligt inden at Harvey Elliott og Mohamed Salah entrerede banen med en halv times tid tilbage. Herefter kom der mere gang i den, der kom flere store chancer, stemningen på lægterne steg og spillet flød bedre.

Thiago var tilbage efter skade og blev bedre og bedre som kampen skred frem og var i totalt styring på midten. Han er så fantastisk at se på når han er i form og i spillehumør. Så intelligent, så smart og så elegant. Den omtalte klogskab ser vi når Fabinho kommer ud af position ved at gå i pres på ydersiden. Her trækker Thiago ned og ind i banen, præcis Gini Wijnaldum evnede det og lukker dermed af, hvis Fabinho ikke lykkes med sit pres. Det er det der gør de to så gode sammen.

Han kan tørre en modstander alene på klogskab og jeg vil sådan ønske, at han nu kan komme ind i en stabil og længerevarende periode. I øvrigt har Liverpool vundet samtlige kampe hvor Thiago er startet inde, hvilket bare er med til at underbygge håbet om at han holder sig skadesfri.

Luís Diaz bliver en gevinst, det er jeg slet ikke i tvivl om. Han er virkelig spændende og virker som det perfekte cast både til nutid og fremtid. Han boltrede sig ude på venstrekanten i Sadio Manés fravær og er en yderst kompetitiv tilføjelse til en i forvejen sprudlende offensiv. Kun uheld forhindrede ham vel i at score sit første mål i den røde trøje. Så var der Mohamed Salah, netop hjemvendt med et af sin karrieres største skuffelser ovenpå finalenederlaget ved de afrikanske mesterskaber.

Han startede ude, men kom ind og viste stort set med det samme sin farlighed. Han var ved at gentage sine scoringer fra kampene mod Man City og Watford tidligere på sæsonen, han var ved at sende bolden i krydset med sin signaturafslutning fra kanten af feltet der dog desværre tog sammenføjningen i stedet og han var alene igennem mod Schmeichel, der dog reddede med en hånd i en situation hvor Ndidi i min verden begik et af verdens største straffespark på ham, men når en angriber er kommet til afslutning før han fældes, så skal der åbenbart ikke fløjtes, må man forstå …

Gæsterne var dog også komplet ufarlige og voldte ikke vores defensiv de store problemer. I øvrigt en defensiv jeg synes stod stærkt det meste af kampen, meget få fejl og med en virkelig opadgående formkurve hos Virgil van Dijk, ligesom Fabinho satte sæsonrekord for en PL-spiller, ved at bryde en opspilsbold hele syv gange.

Generelt er der bare så mange ting jeg imponeres over ved det her Liverpoolhold. Foruden at vi har scoret 60 mål i ligaen og dermed flest af alle, så har vi rækkens to bedste afsluttere med henholdvis 16 og 12 sæsontræffere, mens Mané et et enkelt mål fra at have lavet tredjeflest, ligesom vi på assistlisten ligger nummer et, to og tre via Trent Alexander-Arnold (10), Mo Salah (9) og Andy Robertson (8). Det er altså ret vildt og jeg tror kun det bliver vildere fra nu af og frem mod maj måned.

Tag bare Diogo Jota. Hans præstation i går var fremragende og hvilket indkøb han har været for Liverpool. Han har nu optrådt 60 gange i alt og scoret vanvittige 30 gange. Han har dermed scoret i hveranden kamp for The Reds. Det er faktisk ligeså vilde stats som Mo Salah, Daniel Sturridge, Fernando Torres, Michael Owen, Robbie Fowler, John Aldridge, Ian Rush og Kenny Dalglish, som er de øvrige der har scoret +30 mål i løbet af deres første 60 kampe for klubben.

Egentlig er det vel primært kun Roberto Firmino der hænger med klarinetten for tiden og som virker til at have det svært. Det sætter uvilkårligt gang i snakken om hans fremtid. Jota har overhalet ham med længder som den foretrukne 9’er og han er langtfra ligeså målfarlig. Jeg synes dog stadig at folk er for meget efter ham, han spiller stadig en vigtig rolle, selvom tingene ikke lykkes for ham i øjeblikket.

I går var det eksempelvis ham der fremtvang det hjørnespark hvorfra vi bragte os i front med 1-0 og hans link-up-spil har fortsat stor betydning for måden vi griber en kamp an på. Men jeg medgiver at der er noget med hans selvtillid og der er for mange fejlafleveringer og for lidt målfarlighed fra ham.

Det var så den første Premier League-kamp i hele 18 dage, det er længe siden at der har været så langt et afbræk. Godt at vi lige fik følingen tilbage i søndagens 3-1 sejr over Cardiff i FA Cuppen, så vi nu er parate til en hektisk tid frem mod årets første landsholdspause i slutningen af marts måned. For nu kommer kampene som perler på en snor og vi har virkelig brug for at sætte alt ind i bestræbelserne på at vinde sølvtøj i denne sæson.

Burnley, Norwich, Leeds, West Ham, Brighton og Man United er PL-modstanderne i løbet af februar og marts måned. Hvis alt går vel, bør det som minimum give 16 ud af 18 mulige point med den potentielt farligste kamp som jeg ser det, på Amex Stadium den 12. marts.

Derudover venter kampe i alle de tre cup turneringer. To kampe mod Inter i Champions League, en Carabao Cup-finale på Wembley mod Chelsea samt FA-Cup kampen mod Norwich. Der bliver run på, det bliver en fed periode og første del af det lange indløb og slutspurt mod afslutningen på sæsonen, der gerne skal munde ud i et eller andet succesfuldt.

KUNNE DU LIDE
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
SÅ KAN VI LAVE
MERE I FREMTIDEN!

VIND BILLETTER & TURE TIL ANFIELD HVER MÅNED




Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..