BLIV MEDLEM I DAG - SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET
 
BLIV MEDLEM I DAG
SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET

VIND BILLETTER & TURE TIL ANFIELD HVER MÅNED

 
JOYCE: EDWARDS VENDER TILBAGE

Brendan Rodgers, Jürgen Klopp
 
Foto: Getty Images ©

Leicester - en overraskende konkurrent til mesterskabet


Alt i mens Liverpool har opbygget et forspring på 14 point ned til Manchester City, så har Leicester også gang i en imponerende sæson og ligner lige nu Liverpools største udfordrer til det engelske mesterskab. 



Den tidligere Liverpool træner Brendan Rodgers har gang i et spændende projekt i Leicester, som har vundet de seneste 7 ligakampe i træk. De spiller flot offensiv fodbold og skaber masser af chancer, men det sker - måske overraskende for os der husker hans tid i Liverpool – på baggrund af en bundsolid defensiv, der indtil videre har været ligaens bedste. 

Rodgers tropper er i skrivende stund 8 point bagud, men har de hvad der skal til for at indhente Liverpool? Og hvordan kan det nuværende Leicester hold sammenlignes med deres mesterhold fra 15/16 sæsonen og ikke mindst Brendan Rodgers eget Liverpool mandskab, der var snublende tæt på et mesterskab i 13/14 sæsonen?  

Det vil jeg kigge nærmere på i nedenstående artikel. 

 

Leicesters mesterhold vs Rodgers´ Leicester 

Leicesters hold anno 2016 minder på flere områder, om det nuværende Leicester hold. Begge hold er byget på en solid defensiv organisation, det er en fast stamme af spillere der starter hver gang, og offensiven er dødbringende på deres lynhurtige omstillinger. Men på trods af lighederne, mener jeg at den nuværende trup rent faktisk er bedre og har flere strenge at spille på.   

James Maddison er en af Premier Leagues bedste 10ere og har gang i en fremragende sæson på den offensive midtbane. Han udgør samtidig en kæmpe trussel på dødbolde. Youri Tielemans har været en åbenbaring siden han kom til fra Monaco i januar og er, sammen med Maddison, det kreative omdrejningspunkt på holdet. Truppen er i det hele taget teknisk dygtige, og de er enormt stærke i pasningsspillet. 

Leicester har igennem sæsonen skiftet mellem 4 formationer, hvor de 2 gennemgående har været 4-3-3 og 4-1-4-1. Fælles for alle variationerne er at det er sket med den samme bagkæde bestående af Kasper Schmeichel, Ricardo Pereira, Johnny Evans, Caglar Söyüncü og Ben Chilwell hvor alle, undtagen Chilwell, har spillet samtlige kampe.  

Der var ellers tvivl om hvordan bagkæden ville klare sig efter Manchester United købte Harry Maguire og gjorde ham til verdens dyreste forsvarsspiller i sommer, men den unge tyrker Söyüncü har vist sig at være en fuldgod erstatning.  

Wilfred Ndidi har været fast inventar på den defensive midtbane, og han er en stor del af forklaringen på hvorfor Leicesters defensiv er så velfungerende. Som type minder han om Kanté: han er dynamisk, erobrer utallige bolde, dækker et enormt areal bag sine midtbanekolleger, og sørger samtidig for at skærme af når backerne kommer med frem – hvilket de ofte gør. 

På toppen har Jamie Vardy genfundet formen fra mesterskabssæsonen, med 16 mål i 16 Premier League kampe. Inden Rodgers overtog tøjlerne i februar 19, havde Vardy ellers blot scoret 8 sæson mål i 25 kampe. I de resterende 11 kampe scorede han 10 og er nu oppe på 26 mål i 27 Premier League kampe under Rodgers. 

Leicester spiller altså med en stamme på 8 spillere, som spiller hovedparten af kampene. De bliver suppleret af hæderlige spillere som Ayoze Perez, Harvey Barnes, Denis Praet, Marc Albrighton, Demaria Gray, Christian Fuchs og Keleschi Ihaenacho. Kontinuitet synes altså at været en af hovedårsagerne til succesen, men der er alligevel en større styrke i bredden af truppen, end det var tilfældet i 15/16.   

 

Brendan Rodgers Liverpool 

Vardys form giver flashbacks til det magiske forår i 14, hvor et flyvende Liverpool hold var 2 point fra mesterskabet, og hvor Luis Suarez endte med en sæsontotal på 31 kasser i Premier League. Efterfølgende har mange tilskrevet hovedparten af succesen til Suarez og der var endog de der mente, at alle managere med et minimum af forstand på fodbold, kunne have skabt samme resultat med ham på holdet.  

Jeg har altid været af en anden opfattelse, og vi ser nu igen hvordan Rodgers formår at få det optimale ud af en angriber, ved at bygge holdet op omkring hans styrker.  

Da Rodgers kom til Liverpool var Suarez kendt som “a scorer of great goals, but not a great goalscorer”. Det var under hans ledelse at Suarez blev en verdensklasse afslutter, og så spillede Liverpool samtidig noget af det mest berusende offensive fodbold, som jeg kan erindre.  

Efter det missede mesterskab gik det dog grueligt galt, og hans tid i Liverpool endte i en regulær fadæse. Det lykkedes på ingen måde Rodgers at løfte truppen ovenpå det missede mesterskab og efterfølgende salg af netop Suarez. Her blev det tydeligt at han var en urutineret manager, og det står i skarp kontrast til nutiden med Jürgen Klopp, hvor de store nederlag efterfølgende bliver brugt som en motivationsfaktor. 

Det lader dog til at Rodgers har taget ved lære med årene, for dette Leicester hold spiller klogt og har som sagt bygget deres sprudlende offensiv, på en bundsolid defensiv. I Liverpooltiden lod det til at Rodgers havde det fint med at modstanderen scorede, så længe Liverpool scorede flere gange.  

I stedet for at have en oprydder på midtbanen til at beskytte forsvaret, havde Rodgers lagt Steven Gerrard ned som en slags quarterback. Gerrard havde mistet sin fart, men kunne fra den dybe position sætte de andre i scene med sit store overblik og sine sublime lange afleveringer. Defensivt var han derimod stort set ikke eksisterende, men taktikken gik over al forventning, indtil den ikke gik længere. Resten er historie.      

 

Kan Leicester stå distancen? 

Leicester har den store fordel, at de ikke spiller i Europa. Det gjorde de heller ikke i mesterskabssæsonen, og det samme gjorde sig gældende for Rodgers i 13/14 med Liverpool. Ingen kampe i midt-ugen og fuld fokus på ligaen kan kun være en fordel, og i særdeleshed når man spiller med den samme stamme af spillere, stort set hver gang.  

Jamie Vardy har desuden trukket sig tilbage fra det engelske landshold og burde derfor forblive frisk gennem sæsonen, såfremt han holder sig skadefri. Hvis han går i stykker, ser det imidlertid svært ud, da reserven Keleschi Iheanacho langt fra har samme klasse.     

Med Leicesters nuværende trup, tror jeg faktisk at de kan forbedre deres pointtotal fra 15/16 sæsonen, hvor de fik 81 point, eller som minimum ende deromkring - men jeg ser dem ikke få 90+ point, som har været standarten for en engelsk mester de seneste 3 sæsoner. 

Jeg er ret sikker på at Leicester ender i top 4, og at de derved får en fremragende sæson efter deres standarter. Måske kan de endda ende over Manchester City, selvom jeg tvivler. Jeg ser dem derimod ikke som stærke nok til at indhente Liverpool.  

For det her Liverpool mandskabs øjne er rettet mod mesterskabet, og er samtidig uhyre stabile i deres præstationer. Med blot 1 nederlag i de seneste 55 Premier League kampe, er det svært at på øje på hvordan Leicester skulle indhente 8 point på de røde fra Merseyside. 

Det er selvfølgelig fodbold og alt er muligt. Vi går nu ind i en afgørende periode af sæsonen og tingene kan se markant anderledes ud efter Boxing Day den 26 december. Her møder Leicester Liverpool på King Power Stadium og runden forinden har de været på besøg på Etihad den 21 december. Formår de at vinde minimum et af de opgør, begynder jeg at se dem som en reel trussel. Taber de, ser jeg igen City som vores nærmeste konkurrenter til den hellige gral. 

Intet er afgjort, men kan vi undgå et nederlag på King Power Stadium, ser det virkelig lovende ud. 

Up the mighty reds! 

    

  

KUNNE DU LIDE
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
SÅ KAN VI LAVE
MERE I FREMTIDEN!

VIND BILLETTER & TURE TIL ANFIELD HVER MÅNED




Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..