BLIV MEDLEM I DAG - SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET
 
BLIV MEDLEM I DAG
SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET

VIND BILLETTER & TURE TIL ANFIELD HVER MÅNED

 
JOYCE: EDWARDS VENDER TILBAGE

Harvey Elliott, Mohamed Salah
 
Foto: Getty Images ©

LEV I DET - VI PLEJEDE BARE AT LEVE MED DET


Engang gav et blik på Liverpool-truppens potentiale fem år ude i fremtiden håb om bedre tider. Nu minder det os om, at det er lige nu, vi skal huske at nyde van Dijk, Firmino, Klopp og co. - mens vi har dem.



Er der nogen der kender det med at komme til at se dystert på tingene, selvom alt aktuelt går forrygende? Det plejer jeg ikke selv at gøre. Jeg har som regel altid set ganske optimistisk på fremtiden. Det har jeg de seneste dage fundet ud af, at jeg vil have som målsætning fortsat at gøre.

For forleden dag blev jeg trist. Det tog ikke lang tid for mig at komme videre, men det varede alligevel længe nok til, at jeg i sidste ende måtte stoppe op, tænke dystre tanker og i sidste ende sætte mig til tasterne.

Jeg kom nemlig tilfældigvis forbi et indlæg fra Liverpool Echo-korrespondenten Paul Gorst, der kiggede i krystalkuglen og forsøgte at fremkalde et billede af Liverpool FC’s hold anno 2025.

Sådan en artikel irriterer mig altid en smule, da jeg dybest set intet behov har for at læse kloge ord om, hvordan fremtiden muligvis kan se ud. Ingen af os kan spå om den alligevel, hverken inden for eller uden for fodboldverden.

Men mine øjne læste videre, og undervejs gik det op for mig, at der faktisk kommer en dag ...

Der kommer en dag, hvor tingene vil se anderledes ud, end de gør i øjeblikket. Måske bliver det en forandring til det bedre, men med overvejende sandsynlighed bliver det til det mindre gode. Hvem ved.

Faktum var dog, at jo mere jeg læste, jo mere trist blev jeg. Jeg har i mere end 35 år elsket og støttet Liverpool. Lever jeg i 2025, hvilket jeg da
bestemt håber på, så elsker og støtter jeg dem stadigvæk. Sådan har det altid været og sådan vil det altid være.

Men jeg bliver sgu en smule ramt, når jeg erfarer, at i 2025 vil det aktuelle Liverpool-hold se ud som beskrevet herunder - selvfølgelig med det forbehold, at spillerne fuldfører og/eller fornyer deres nuværende kontrakter:

Alisson Becker vil i 2025 være fyldt 32 år. Han kan stadig problemfrit være verdens bedste målmand til den tid. Målmænd kan blive ved frem mod 40-års alderen. Men sandheden er også bare, at Alisson vil synge på de sidste vers. Fremtiden skal nødvendigvis ses i øjnene og en erstatning skal så småt eftersøges. Caomihin Kelleher, der vil være 26 på det tidspunkt, er næppe andet end en (måske) solid backup. Adrian har stoppet karrieren.

Trent Alexander-Arnold vil også være 26 år. Er han stadig placeret som højre back? Er han stadig verdens bedste? Er han mon blevet anfører til den tid?

Andy Robertson vil være 30 år. Det er da en god alder, er det ik’ det? Eller er det faktisk for høj en alder til en venstre back-position på et Liverpool-mandskab der skal frem over stepperne, men som også skal forsvare?

Jeg er ikke sikker på, at Robbo til den tid spiller for Liverpool længere. Den tanke gør mig trist. Jeg elsker jo alt ved ham og jeg har svært ved at forestille mig en fremtid uden ham. Vi har haft så mange mislykkede forsøg derude, med navne som Julian Dicks, Andrea Dossena, Paul Konchesky, Fabio Aurelio, José Enrique og Alberto Moreno. Robertson er den bedste venstre back siden dagene med Alan Kennedy.

Joe Gomez vil være 27 år og har stadig masser af gode år i sig endnu. Han bør peake på det tidspunkt og være en dominerende skikkelse, medmindre skader har ødelagt hans karriere. Dejan Lovren vil være long gone, og spørgsmålet er, om Joël Matip stadig vil
være at finde i Liverpool.

Men det absolut værste, og det der gjorde mig allermest ked af det, er det faktum, at Virgil van Dijk vil være fyldt 33 år. Det betyder, at han vil køre på sit sidste. Han er tænkelig blevet langsommere.

Har han opnået for meget? Vil han stadig kunne dominere i sit forsvarsspil som han gør i dag? Han har måske højest et år eller to tilbage på absolut topplan.

Dengang Jamie Carragher stod overfor et karrierestop, gjorde det ondt indeni mig. Han tog selv beslutningen - men var allerede så småt begyndt at være fast inventar på bænken. Han havde ikke lyst til at blive et år mere for at være mere uden for end inden for kridtstregerne.

Hvis jeg har svært ved at se et Liverpool-hold uden Andy Robertson om 5 år, så er tanken endnu værre i forhold til Virgil van Dijk. Den er  uudholdelig.

På det tidspunkt vil han have været de sidste ti års absolut bedste forsvarsspiller på verdensplan, men alting har desværre en ende. Den tanke magter jeg ikke, og det nærmest uanset hvem hans afløser bliver.

Ingen kommer nogensinde igen til at blive lige så god som van Dijk, vil være min påstand. Sepp van den Berg vil være 23 år. Har han udviklet sig i sådan en grad, at han potentielt kan afløse sin landsmand?

Andre potentielle spillere til forsvaret kan være Neco Williams på 23 år og Ki-Jana Hoever på 22 år. De må forventes for alvor at banke på. Men så igen: Det er ikke voldsomt mange spillere, der i sidste ende slipper igennem nåleøjet fra akademiet, så jeg er ikke så optimistisk på deres vegne, såfremt LFC skal opretholde positionen som en af Europas førende klubber.

Jeg er helt med på, at nye stjerner er blevet født rundt omkring i Europa, og at ledelsen meget vel kan gafle en eller to af dem til forsvars-positionerne, men hold da op, hvor var det uoverskueligt at læse om et forandret Liverpool-forsvar. Et andet forsvar, end det vi har i øjeblikket og har haft de seneste par sæsoner, hvor de nærmest har holdt lige så mange clean sheets, som de har lukket mål ind.

I 2025 vil vores midtbane også se anderledes ud end den gør nu. Jordan Henderson og Gini Wijnaldum vil begge være 34 år, og lad os bare være ærlige: På det tidpunkt er de færdige.

De vil begge have udtjent deres værnepligt. Præcis ligesom James Milner, der forlængst har været forbi Leeds United og måske endda har afsluttet karrieren. Adam Lallana er selvfølgelig også væk.

Fabinho på 31 år har været en magtfaktor i 7 år, men også han vil være på vej mod efteråret af sin karriere. Naby Keïta kan være her endnu. 29 år er stadig en god alder for en midtbanespiller, og han er forhåbenligt brudt igennem på det tidspunkt.

Hvem er så tilbage? Jeg forventer, at japanske Takumi Minamino på 29 år vil være spillet ind. Spørgsmålet er bare på hvilken position. Alex Oxlade-Chamberlain vil være 31 år. Jeg er bange for, at han vil være en færdig mand til den tid. At skader har ødelagt hans karriere og at han aldrig helt får slået igennem med sit ellers enorme potentiale.

Hvad med Harry Wilson? Kan have have en realistisk chance om 5 år i en alder af 27? Jeg tvivler. Måske til bredden. Så er der Curtis Jones fra akademiet, der til den tid vil være et fuldgyldigt og yderst konkurrencedygtigt medlem af førsteholdstruppen. 23 år og måske allerede med et gennembrud.

Men de ovenstående tilbageværende spillere er jo ikke nok. Sådan som vores midtbane har udviklet sig de seneste to sæsoner, har jeg svært ved at se en fremtid uden Henderson, Gini og til dels også Fabinho. Men det er sådan, det er om 5 år.

Der skal virkelig lægges en slagplan fra Jürgen Klopps side hvad angår fremtiden på midtbanen, så den er sikret frem mod 2030, uagtet om Klopp selv er der eller ej.

Helt fremme vil verdens aktuelt to bedste kantspillere, Sadio Mané og Mohamed Salah, begge være fyldt 32 år. Det er de færreste wing angribere, der i den alder kan præstere, som når man er mellem 25 og 30 år. Det er bare en sandhed, jeg må se i øjnene. Er de til den tid afskibet? Jeg tror det.

Mané vil med sin pragtfulde fysik og statur stadig være en verdensstjerne. Spørgsmålet er bare, om det er hos Liverpool, eller om han er at finde nede i Sydeuropa på det tidspunkt.

Hvad gør vi så? Harvey Elliott vil selvfølgelig være den oplagte afløser for Mo Salah. Han vil blot være 21 år. Kan han fortsætte sin udvikling og bygge ovenpå sit i forvejen enorme talent, så er han bestemt et emne på den ene kant til den tid. Omvendt vil han stadig være meget meget ung, og måske er det for tidligt.

Roberto Firmino er 33 år. Det er også hårdt at forestille sig, at han om 5 års tid med overvejende sandsynlighed vil være en færdig mand i Liverpool.

Det handler selvfølgelig om den tids koncept. Hvis det er samme koncept som nu, så dømmer jeg ham ude til den tid. Hvad der forlanges og forventes på hans position, vil de fleste 33-årige have vanskeligt ved at udføre. Det handler ganske enkelt om, at alderen trykker.

Forestil dig et Liverpool-hold uden de tre i front. Det er næsten ikke til at bære, vel? Men ikke desto mindre kan det godt være tilfældet.

Er Divock Origi så løsningen deroppe til den tid? Som 29-årig har han haft ydeligere 5 år til at bygge på og tage ved lære. Jeg har dømt ham ude mange gange siden ankomsten fra Lille helt tilbage i 2015, hvor han blot var 20 år gammel. Nu udelukker jeg det ikke længere. Han har gode forudsætninger for at blive en kommende verdensstjerne.

Et andet bud er Rhian Brewster på til den tid 24 år. Men ham tror jeg i langt mindre grad på - uden egentlig for alvor at have belæg for det, da jeg dybest set ikke kender til ham for alvor.

De fleste af os drømmer om Kylian Mbappé. Andre tænker Timo Werner, Jadon Sancho, Kai Havertz og navne i den dur. Helt sikkert er det, at der skal tænkes i indkøb over de næste 5 år, der sikrer en slagkraftig fremtid frem mod årtiets afslutning.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg betegne det som mere end tvivlsomt, at Jürgen Klopp har forlænget sin aftale, der udløber i 2024. Desværre tror jeg, at han kører på sin sidste periode som LFC-manager. Det gør ondt langt ind i mit hjerte at tænke på.

Jeg kan slet ikke se en fremtid uden Jürgen Klopp i Liverpool. Han vil være over 55 år til den tid og han har altid sagt, at han ikke er manager længere, når han er 60 år gammel. Jeg må bare stole på, at han undervejs i forløbet, har sørget for at implementere coming stars på samme måde, som han har gjort det siden 2015.

Vi peger alle på Steven Gerrard som hans naturlige afløser. Den kan jeg godt gå med på. Men det ændrer ikke på, at et Liverpool-hold uden Jürgen Klopp ved roret potentielt kan blive som Manchester United uden Sir Alex Ferguson i spidsen.

Når du nu som læser har terpet dig igennem ovenstående, så må du da give mig ret i, at man godt kan blive en smule trist. Eller er det bare mig, der er blevet for gammel og sensibel? Jeg blev i hvert fald ramt for en stund. Og det gjorde jeg jo, fordi det går så forrygende i øjeblikket, som det gør.

Alt hvad vi ser på, alt hvad vi læser om, alt hvad vi erfarer i disse år som Liverpool-fans er så skide rosenrødt. Vi befinder os i den største og længstvarende optursfase siden de gode gamle og ikke mindst glade 80’ere, hvor jeg var så heldig at leve og også dengang være fan af LFC.

Det er svært for mig at sætte mig ind i og forstå, at fremtiden ikke (nødvendigvis) vil være eller vil blive som nutiden. Det gør - eller gjorde i hvert fald for en stund - at mine tanker blev dystre. At mørket sænkede sig over min store krop. Det var et moment af tristhed og ulyksalighed.

Det var ikke rart og jeg har nu erfaret, at jeg skal holde mig fra den slags artikler, for jeg har ikke godt af at læse dem, når jeg efterfølgende har behov for at sætte så mange ord på det. Så vil jeg hellere være til stede i nutiden, og jeg opfordrer alle andre til det samme, velvidende at vi er forskellige og anskuer tingene fra forskellige vinker og sider med forskellige indstillinger til fremtiden.

Faser og tidslommer, eller time wraps som det hedder i England, er en del af fodboldens verden, I know.

Jeg befinder mig midt i en lille lomme i tiden, hvor alt står stille, og kun de mennesker, man aktuelt forholder sig til og erklærer sin dybfølte kærlighed til, eksisterer for mig. En lomme hvor alt kan ske, hvor alt er muligt, og hvor man kan plukke stjerner. Guderne skal vide, at jeg plukker af stjernerne i øjeblikket.

Når man befinder sig i sådan en tidslomme, så skal man tage rigtig godt vare på de øjeblikke, der befinder sig i den. Man skal gemme det i sit hjerte og konstant tage det frem, når man trænger til at blive fyldt med energi, eller man skal tankes op.

Man mærker, at man fyldes med indvendig glæde ved at mindes. Mindes denne tid og lades op af energien fra det her minde. Man skal smage på det, man skal holde det i sin hånd, man skal løfte det højt og lade det skinne ned over sig.

Man skal værdsætte øjeblikket og mærke, at det ikke slipper. Her er ingen Steven Gerrard, der pludselig glider. Det kommer hele tiden tilbage til ens hjerte, hvor det er flyttet ind, hvor det har bosat sig, og hvor man tager det frem fra tid til anden, som vi jo konstant gør i øjeblikket, og smager på det, for så vil man mærke, at det brænder med uformindsket styrke.

Man skal nyde sin tidslomme - for magiske ting kan ske. Det er smukt at blive mindet om sådan et fænomen, som en tidslomme er, men vi skal sateme også huske os selv på det.

Vi skal nyde. Nyde alt hvad der sker. Alt hvad der de seneste par sæsoner er sket. Og nyde alt hvad der er ved at ske. I en alder af 43 år, så minder jeg mig selv om det hele tiden. Kunsten er at være i det. For det kan være slut om 5 år. Ingen - heller ikke jeg - aner, hvordan det ser ud
til den tid.

Men et mesterskab til Liverpool FC er på vej. Det er ikke første gang de seneste 30 år, at det har været på vej, men det er første gang, at det ser så lovende ud, som det gør nu, og det er i en tid, hvor vi i forvejen er kronede mestre af Europa og Verden.

Nyd det, for om 5 år har vi måske ikke længere Virgil van Dijk, Andy Robertson, Jordan Henderson, Gini Wijnaldum, Mo Salah, Sadio Mané, Roberto Firmino og Jürgen Klopp. Vi vil fortsat eksistere, men vi vil have noget andet.

Måske ligefrem noget bedre? Måske, måske ikke.

Nyd det, så længe det varer. Lev i det. De sidste mange år, har vi jo bare levet med det.

KUNNE DU LIDE
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
SÅ KAN VI LAVE
MERE I FREMTIDEN!

VIND BILLETTER & TURE TIL ANFIELD HVER MÅNED




Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..