Next
STATS
Transfer Centre



 

LIVERPOOL I TOP 5 OVER RIGESTE KLUBBER

Nyhed

  • Skrevet af Andreas Brøns Riise
    1 Måned(er) siden



For første gang i 20 år ligger Liverpool FC i den absolutte top af Deloittes årlige opgørelse over klubber med flest økonomiske muskler.

Hvert år udkommer analysefirmaet Deloitte med en opgørelse over fodboldklubbernes økonomiske tilstand. Slutstillingen i 'Money League' - jamen, det kalder de den altså - er netop afgjort for 2019/20-sæsonen, og for første gang i mere end to årtier er der blevet plads til Liverpool i top 5.

Opgørelsen bygger på sidste sæson, altså sæsonen hvor Liverpool kunne sikre sig det engelske mesterskab for første gang i 30 år. Kun Barcelona, Real Madrid, Champions League-vinderne fra Bayern München og ærkerivalerne fra Manchester United vurderes som havende fået større indtægter i 2019/20 end Liverpool.

Den opmærksomme læser vil bemærke, at det betyder, at Liverpool ifølge analysefirmaet har overhalet nyrige PSG og Manchester City.

Stort set alle klubber oplevede et fald i indtægter fra året før på grund af coronakrisen. Liverpool formåede dog at stoppe blødningen på en nedgang i forhold til sidste sæson på otte procent, mens Manchester United til sammenligning oplevede en nedgang på hele 19 pct i indtægterne sidste sæson.

At gældsplagede Barcelona topper listen siger alt om, hvilke forbehold man skal tage, inden man popper champagnen og griner ad, at de fattige altid er så sure og burde købe sig en Thiago.

Deloittes opgørelse kigger alene på indtægter - ikke på overskud. Liverpool mister i øjeblikket £3m per kampdag uden tilskuere og har efter forlængelser med en lang række nøglespillere en af de tungeste samlede lønudgifter overhovedet i fodboldverden - inden netop Thiago og Jota stødte til truppen.







TAGS  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM