Next
STATS
Transfer Centre



 
Liverpool er fanget mellem at være en forretning og en klub med en stærk kultur

LIVERPOOL - MELLEM FØLELSER OG FORRETNING

Analyser/Blogs

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    4 Måned(er) siden



Liverpools ageren i orlovssagen udstiller igen den svære balancegang mellem at være en forretning og en fodboldklub med en stærk kultur.




Det rumler i Liverpool. Lørdag kunne Liverpool meddele at man havde valgt at sende op mod 200 medarbejdere hjem på betalt orlov finansieret af den statslige lønkompensationsordning. Her dækker den britiske stat 80 procent af medarbejdernes løn op til £2500 pund.

Den såkaldt gode gerning fra klubbens side var at man havde valgt at dække de resterende 20 procent af medarbejdernes løn, således at ingen oplever en lønnedgang i disse coronatider. Umiddelbart et sympatisk træk, men den lille gestus overskygges af det altoverskyggende faktum, at milliardforetagendet Liverpool Football Club and Athletic Grounds Ltd. tyer til den britiske statskasse for at betale dem i klubben der har mindst. Dette et par måneder efter at klubben leverede endnu et fejende flot regnskab.

Beslutningen er et eklatant selvmål. Kulturen i byen Liverpool har alle dage været, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. At den stærke skal hjælpe den svage. Og at hjælp fra staten er den absolut sidste valgmulighed. 

At benytte sig af lønkompensationsordningen mindre end en måned efter sidste kamp blev spillet på Anfield, når man samtidig har likviditeten i orden, harmonerer altså uendelig dårligt med kulturen og det fundament som klubben er bygget på. Derfor møder klubbens ledelse hård kritik fra fans og medier.

Hele sagen udstiller samtidig den svære balancegang mellem på en og samme tid, at være en fodboldklub og en milliardforretning. I de godt 28 år som Premier League har eksisteret har man udviklet en professionel og voldsomt imponerende fodboldforretning, der har skabt fundamentet for de milliardomsætninger som flere klubber kan fremvise i regnskabsbøgerne. 

De fleste fans har efterhånden accepteret at det hedengangne Tipslørdag og lignende, nu er et kært minde, mens det globale fodboldtog for længst har forladt perronen og nu buldrer afsted med uformindsket kraft. Der er penge på spil, mange penge på spil. De penge der afgør hvem der er en del af den absolutte elite. Den elite Liverpool har kæmpet sig tilbage til at være en del af.

 

“Hvad ville Shankly ha’ gjort?”

I oktober sidste år udtalte Liverpool F.C.’s direktør Peter Moore at hver gang man skulle træffe en beslutning havde man Bill Shankly i baghovedet: “Hvad ville Shankly have gjort? Hvad ville Bill have sagt sagt i denne her situation?”

Man er fra klubbens ledelses side ikke blege for at pynte sig med nostalgiens fjer og i flæng nævne fortidens helte. Hvad der umiddelbart lyder som et par rigtig gode one-liners kan hurtigt komme til at bide den gode Moore i røven. Især når de selv samme one-liners kom i kølvandet på en længere sag om at trademarke ‘Liverpool’. Mit bud må være, at Shanklys reaktion til hele den sag ville være noget a lá: “Hvordan kan man tage ejerskab over noget der er vores allesammens?”. Jeg vil lade det være op til læseren at vurdere hvad Shankly måtte mene om denne her sag.

Det er sket et par gange under FSG’s ejerskab, at man har trådt ved siden af. 
Trademark-sagen er et glimrende eksempel ligesom hele debatten om billetpriser og den medfølgende protest i 2016 også understreger, at man går på line når det kommer til at passe forretningen, samtidig med at man respekterer fanbasen og kulturen.

Hvis man som fan lige trækker høtyven til sig og lægger faklen på jorden for en stund og i stedet ser på de mange lag som hele denne sag om lønkompensation også indeholder vil man hurtigt se, at klubberne står i en uhyre svær situation. 

Trods mange års økonomisk fremgang for Premier League-klubberne, så er der betydelige summer på spil - for enkelte også decideret overlevelse. Det er ganske forståeligt, at Liverpool skal sikre sig, at adskillige års hårdt arbejde for at vende klubbens sølle økonomiske forfatning til decideret verdensklasse ikke er skønne spildte kræfter, når vi på et tidspunkt står på den anden side af pandemien. Derfor skal alle sten vendes for at få stoppet blødningen. Men man har forregnet sig, hvis man tror at 20 procents dækning af 200 medarbejderes løn giver goodwill nok til at stoppe kritikken.

Havde man i stedet insisteret på en fælles løsning i ligaen, udarbejdet i samarbejde med spillerforeningen, der omhandlede både medarbejdere og spilleres løn, havde man kunnet dække sin flanker af. I stedet for som nu, at stå som komplet tonedøve kapitalister uden nogen form for fornemmelse for folkestemningen i ens eget bagland.

Nok kan Klopp tage æren for den store transformering som klubben har været igennem, men FSG har samtidig også været dygtige til at vise rettidig omhu, trods et par svipsere i ny og næ.
Derfor er det så bemærkelsesværdigt, at den rettidige omhu er udeblevet i denne sag.

I skrivende stund vides det ikke om man ombestemmer sig eller finder en anden løsning, men skaden er sket. Jürgen Klopps forbilledlige håndtering af situationen er glemt, Jordan Hendersons fantastiske initiativ om en indsamling til sundhedsvæsenet er sat på pause og al den goodwill som klubben havde opbygget i denne sæson, vakler nu mens mange ryster på hovedet. 

Men det er sådan det er. Fodbold er også forretning, men spørgsmålet er om Liverpool virkelig har lavet en god forretning denne gang?
Noget kunnet tyde på, at det ikke var tilfældet.


 








TAGS   orlov  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM