Next
STATS
Transfer Centre



 
Liverpools byråd vil nu undersøge Champions League-opgøret mellem Liverpool og Atletico Madrid

LIVERPOOLS BYRÅD VIL UNDERSØGE ATLETICO-KAMPEN PÅ ANFIELD

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    4 Måned(er) siden



Liverpools byråd vil nu have sat en undersøgelse i værk efter at UEFA valgte at lade opgøret mellem Liverpool og Atletico Madrid blive spillet på et proppet Anfield midt i coronavirussens udbrud.




Det har længe ligget og ulmet, men nu tager Liverpools byråd affære. De vil undersøge hvilken indvirkning Champions League-oogøret mellem Liverpool og Atletico Madrid på Anfield d. 11. marts har haft på COVID-19-smitten i byen. 

Det skriver de i et statement.

Sammen med University of Liverpool og John Moores University, har man nu aftalt at undersøge sagen. Selvom undersøgelsen nu finder sted, så er der ikke sat nogen deadline for undersøgelsen eller hvornår resultaterne vil finde sted.

Tilbage i marts vakte det furore at UEFA valgte at afvikle kampen med et fyldt Anfield i en klassisk europæisk midtuge, hvor mange andre kampe blev afviklet for lukkede døre og tomme tribuner. Her var coronavirussen for alvor ved at få godt fat i Europa, hvor især Spanien og Italien havde deres udfordringer. Alligevel blev kampen afviklet med spanske medrejsende fans på lægterne.

Ifølge Carlo Ancelotti, der var i kontakt med Jürgen Klopp, mente Liverpools manager, at det var 'kriminelt' at spille kampen med fyldte tribuner.

Én ting er nu sikker. Det er ikke det sidste vi har hørt i den sag.





TAGS   uefa   liverpool   atletico madrid   champions league   coronavirus  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM