Next
STATS
Transfer Centre



 
Pedro Chirivella har gennemført lægetjek i en fransk klub, skriver et fransk medie

MEDIE: CHIRIVELLA HAR GENNEMFØRT LÆGETJEK I FRANSK KLUB

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    4 Måned(er) siden



Pedro Chirivella er klar til nye eventyr i den franske Ligue 1. Det beretter et fransk medie.




Pedro Chirivellas syv år lange ophold i Liverpool F.C. er snart ved at være forbi. Trods klubbens forsøg på en kontraktforlængelse har den spanske midtbanemand valgt at drage mod nye horisonter.

Ifølge franske Ouest France har Chirivella gennemført et lægetjek i FC Nantes med hvem han også har underskrevet en 3-årig kontrakt. 

Chirivella kom som sagt til Liverpool F.C. i 2013, hvor han blev en del af klubbens akademi. To år efter fik han stukket sin første professionelle kontrakt i hånden.

Herefter blev han udlånt til først Go Ahead Eagles og sæsonen efter til Willem II i den hollandske Æresdivision.

I denne sæson huskes han dog for sine stærke præstationer i både FA Cup og Carabao Cup, hvor han blandt andet blev Man of the Match i den uforglemmelige sejr over Everton på Anfield. En kamp hvor Curtis Jones sendte bolden op i hjørnet bag en sagesløs Jordan Pickford.

Nu drager Chirivella efter alt at dømme videre. I jagten på nye oplevelser og formentlig også fast spilletid.

 





TAGS   pedro chirivella   transfer  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM