Next
STATS
Transfer Centre



 
Timo Werner gav Liverpool en deadline

MEDIE: WERNER GAV LIVERPOOL DEADLINE FOR BESLUTNING

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    4 Måned(er) siden



Timo Werner havde brug for afklaring, hvilket resulterede i et nej fra Liverpool. Det beretter The Athletic.




Det var Timo Werner der gav Liverpool en separat deadline for at få styr på en handel inden hans frikøbsklausul udløb. 

Det beretter The Athletic i en artikel, hvor adskillige af deres reportere har bidraget.

Werner ønskede ikke en gentagelse af sidste sommer, hvor et ellers sikkert skifte faldt til jorden. Derfor bad han Liverpool om at beslutte sig, hvilket resulterede i et nej.

I artiklen fremgår det med al tydelighed, at FSG ikke var parate til at smide et så stort beløb efter Timo Werner og at det var noget man var kommet frem til på et møde mellem Jürgen Klopp og FSG. Efterfølgende greb Klopp telefonen og ringede Werner op for at fortælle ham, at Liverpool ikke havde i sinde at hente ham denne sommer. 

Ifølge journalisterne var Klopp og Werner stadig på god fod efter meldingen. Samtidig betød det også at Werner-lejren nu kunne åbne for andre interesserede klubber som Manchester United og Chelsea.

Her var det især sidstnævnte der lavede et markant ryk og det er nu ved at resultere i et skifte som forventes bekræftet i den kommende uge.

The Athletic skriver også at Klopp oprindeligt havde i sinde at indfase Werner således, at de afrikanske spillere der skulle til AFCON kunne erstattes af lige så høj kvalitet. Men med coronavirussens indtog er det usikkert om den turnering overhoved afvikles i 2021 og således blev Werner en meget dyr breddespiller til pengene.

Summasummarum er, at det blev en - set i lyset af coronaen - for høj frikøbsklausul, en stram deadline og manglende tålmodighed der forpurrede Werners skifte til Liverpool.
 





TAGS   timo werner   transfer  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM