Next
STATS
Transfer Centre



 
Arsenal-lægen Gary O'Driscoll kommer ikke til Liverpool alligevel. Det skriver flere medier

MEDIER: ARSENAL-LÆGE KOMMER IKKE TIL LIVERPOOL

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    5 Måned(er) siden



Det så længe ud til, at det blot var et spørgsmål om tid før Gary O'Driscoll blev en del af Liverpools lægestab, men Arsenal-lægen har ombestemt sig.




De små humoristiske bemærkninger stod nærmest i kø, da det kom frem, at Liverpool havde udset sig Arsenals chefdoktor Gary O'Driscoll som den afgående Andrew Masseys erstatning. Dette skyldtes selvfølgelig Arsenals historisk voldsomme skadeshistorik, hvor især Abou Diaby så mere til lægestaben end sine holdkammerater. 

Men selvom flirten var vedvarende, så har O'Driscoll nu ombestemt sig. Han vil hellere blive i Arsenal.

Det erfarer adskillige medier, heriblandt Goal.

Årsagerne til O'Driscolls beslutning skulle efter sigende være både personlige og professionelle. Først og fremmest har O'Driscoll sin familie boende i London, dernæst skulle Arsenals mangeårige klublæge være begejstret for udsigten til at arbejde under Mikel Arteta. Selvsamme Arteta der i den forgangne uge kunne fortælle, at han var blevet smittet med den allestedsnærværende coronavirus.

Med O'Driscolls afslag mangler Liverpool dermed en erstatning for Andrew Massey, der tager turen til Qatar. Det må siges at være småironisk, at Liverpool leder efter en læge midt i denne globale pandemi, men jagten fortsætter altså nu engang alligevel.





TAGS   gary o   læge   andrew massey  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM